Gårsdagens nyhedsstrøm boomede med nyheder med forskellige politiske kommentarer til evalueringen af den 12-trins skala vi alle kender så godt, nemlig karakterskalaen. Regeringens udmeldelse i pressemeddelelsen fortæller i forlængelse af offentliggørelsen, at der er for stort spring mellem 4, 7 og 10, og at der mangler en belønning for den ekstraordinære præsentation.
Tekst: Dianna Korshøj
Uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers (V) længes tilbage mod 13-tallet, og er fortaler for muligheden om at tilføje et + til 12tallet. Undervisningsminister, Merete Riisager (LA), snakker om behovet for at blive anerkendt, og med 12+ vil det derfor være kærkommen for de særligt dygtige elever. Repræsentanter fra de studerendes side kritiserer dog ideen om et 12+, da det kun vil fordre det karakterpres vi lever med, siger Johan Hedegaard Jørgensen, Formand for DSF (Danske Studerendes Fællesråd).
Vi talte kort med rektor om emnet, og han er ikke afvisende for tanken, hvis den reelt er en mulighed for ekstra feedback til eleven som er kreativ og tænker udenfor boksen, og en mulighed for at det kunne tillægges de andre karakterer afvises ikke. For ham er det vigtigt at fokusere på karakteren som et arbejdsredskab, så man kan stå med de ønskede ressourcer og kompetencer når man bliver færdiguddannet og skal møde arbejdsmarkedet.
“Karakter er ikke noget man får,
det er noget man udvikler”
udtaler han sig i et interview til TV2 NEWS, som desværre ikke indgår i deres online indhold. Rektors pointe lyder dog ekko her på redaktionen: “Vi skal væk fra det store fokus på karakterer, og i stedet fokusere på umage og udvikling” lyder det her fra en helt gennemsnitlig, men passioneret chefredaktør.
Evalueringen kommer belejligt i forhold til det forestående folketingsvalg, da det er en god mulighed for at italesætte nogle værdier, som måske ikke eksplicit prioriteres til valgkampen. Derfor er de forslag og tanker i spil lige nu, langt fra et definitivt forslag.
En arbejdsgruppe vil blive nedsat for at finde en løsning på den nyværende karakterskalas fejl og mangler, og vi vil nok tidligst se ændringer i 2021.
Vær kildekritisk på dit feed og gå fri af den politisk ladet snak, ved selv at læse opsummeringen af evalueringen eller selve undersøgelsen her, eller skab dig et overblik over diverse nyhedsartikler fra de forskellige nyhedsmedier. Husk på at et medie sjældent giver dig et komplet billede eller et helhedsindtryk – selvom de måske udtrykker det.
Læs diverse nyhedsartikler her
(listen er bredtfavnende, men ikke en komplet oversigt)
TV2 – Regeringen vil ændre 7-trinsskalaen
DR – Dumpekarakter til 12+ – Det skal være ok at være gennemsnitlig
Magisterbladet – Regeringen vil indføre 12+ på karakterskalaen
Politikken – Eleverne skal kunne få 12+
Berlinske – Formand for gymnasielærerforeningen: 12+ er et liberalt valgkampoplæg
Jyllandsposten – Regeringen vil give studerende 12+: »Skørt« og »unødvendigt« lyder svaret
1 thought on “Ny karakterskala?”
Comments are closed.