Tekst: Ida Elisabeth Agerkvist
Lad mig sætte en scene, som er meget typisk for min færden på Facebook. Som garvet Facebook-bruger og helt almindelig skærmafhængig er både mine skimme- og scrolleevner tiptop. Lige så hurtigt min scrolletophastighed kan nås (så det ligner, at min tommelfinger er ved at gnubbe en fedtplet af skærmen), ligeså hurtig er min evne til at stoppe op, hvis jeg har skimmet mig frem til, at noget er spændende nok til RIGTIGT at værdige det min kostbare opmærksomhed. Og hvad er det så, jeg snubler over, som får min tommelfinger til at trække nødbremsen midt i midt scrolleri? Folk, der går i flæsket på hinanden! Offentlige debatter, der er så grove, at det er lige dele sjovt og pinligt at se på.
Det kan være sådan noget som et videoklip fra Debatten, hvor Clement Kjersgaard har gejlet panelets deltagere op som kamphunde, der står og galper af hinanden i et par minutter. Og hvor stemningen fra videoen så har smittet af på tonen i kommentartråden dertil. Sådan noget, hvor folk, som formegentlig er fremmede for hinanden, er flittige til at spytte skældsord efter hinanden, og hvor den reelle argumentation i kommentarerne typisk er vag, hvis ikke helt fraværende, og hvor der er gjort brug af en masse udråbstegn og vrede emojis for at give det hele lidt mere pondus.
Det virker til, at dét at træde ind i en offentlig debat på internettet er som at træde ind i en boksering, hvor man enten skal give eller modtage verbale tæsk, medmindre man altså nøjes med at være publikum og invitere en ven i form af at tagge personen, så man kan sidde og grine hver for sig bag skærmene og på en måde være sammen.
Jeg har tænkt over det med den grove tone. Er tonen virkelig så grov, som vi tror? Er den offentlige debat online kørt af sporet, og har vi brug for digital opdragelse? Man kan jo sagtens se internettet som en digital skolegård, hvori der mobbes, men på den anden side bliver jeg egentlig ikke forarget på samme måde, som hvis jeg havde set nogen tale grimt til hinanden i offentligheden. Jeg ved ikke, om det er fordi, vi generelt bare har vænnet os til, at tonen er grovere online, men hvorfor er vi egentlige så grove? Er det fordi, Facebook-befolkningen er så stor, at vi er nødt til at bryde igennem en mur af støj, før at vores stemmer bliver hørt, eller mangler vi empati i vores digitale færden? Er det manglende kropssprog med videre, som gør, at vi er nødt til at udtrykke os vildere og voldsommere? Er brugen af versaler nok til at udtrykke et råb? MENER MAN OVERHOVEDET NOGET, HVIS IKKE MAN BRUGER VERSALER?! Hvor sur er man i det hele taget, hvis man bruger ☹-smileyen? Gør vi brug af skældsord og emojis i et desperat forsøg på at undgå, at noget informationen går tabt, fordi vi ikke interagerer ansigt til ansigt med folk?
Jeg er selv sådan én, der i offentlige transportmidler sætter min håndtaske på nabosædet, så den fungerer som et socialt skjold. Så ligger tasken dér som en trofast, knurrende hund og beskytter mig fra at sidde skulder mod skulder med en fremmed, unødig smalltalk eller sågar akavet øjenkontakt. I kontrast til det er mit onlineliv noget anderledes. Her slår jeg glædeligt et slag for de ting, jeg virkelig har en holdning til og ”taler” gerne med fremmede, men i en god tone. Jeg er personligt selv bange for ikke at blive taget seriøst, hvis jeg er for grov, både online og offline. Det meste af tiden ser jeg det ikke som et stort problem, at nogle er grove over for hinanden online. Så længe det blot er mindre betydelige, men dog tåbelige, kommentarer, som bare klinger hult og ikke er rettet mod personer, hvis grænse overskrides.
Det er mest af alt underholdende, men jeg kan da nok blive nervøs for, hvilke konsekvenser det har for dén måde, vi taler til hinanden i virkeligheden. Måske er det en generationsting, hvor forarget man bliver. Jeg aner det ikke!
Og så er der alt det der med overvågning, data og den slags. Tænk, hvis man brugte Facebook som en ventil til al sin vrede, og det blev indfanget i cyberspace, og en potentiel arbejdsgiver hentede det ned, og man blev fravalgt. Jeg ved ikke, om jeg bare er blevet paranoid af at have set for mange afsnit af Black Mirror, men overvej det lige!
Står der i det hele taget noget i Straffeloven om den slags her? Altså er det strafbart at være grov mod andre online? Jeg aner det ikke!
I mellemtiden vil jeg bestræbe mig på, at min onlineidentitet er lige så høflig som den offline Ida.
