Bootcampen blev skudt i gang med studenterpolitisk ordfører Simon Mæng Tjørnehøjs præsentation af aftenens program og oplæg om universitetets struktur.


Tekst og fotos: Alexander Kokkedal

Slutningen af november 2017 bød på universitetsvalg, hvor nye repræsentanter blev valgt ind i AAU’s organer, hhv. studienævn, institutråd, akademisk råd og universitetsbestyrelsen. 28-30. november bød på valgkamp ude på de enkelte studier, hvor der var skruet op for de forskellige studenterforeningers tilstedeværelse.

De indvalgte tiltrådte 1. februar 2018, og for at ruste dem til det kommende års arbejde med uddannelseskvalitet, studiemiljø mv., afholdt Studentersamfundet på Aalborg Universitet d. 31. januar en bootcamp på CREATE for alle indvalgte på tværs af lister og foreninger, der bød på spændende oplæg om AAU’s organisation, økonomi, arbejde med studiemiljø, og hvordan arbejdet foregår inden for AAU’s organer.

Introduktion til organer på AAU

Aftenen blev skudt i gang af studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet og netop indvalgte studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Simon Mæng Tjørnehøj, der fortalte om aftenens program og gik over til at skitsere universitets struktur i grundtræk. AAU har sin bestyrelse, under hvilken hører de fem fakulteter HUM, SAMF, SUND, TECH og ENG, under hvilke hører en række institutter, der spænder over alle universitetets uddannelser.

I AAU’s bestyrelse sidder to studenterrepræsentanter, der sammen med bestyrelsens øvrige medlemmer varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution.

På fakultets- og institutniveau sidder der AAU-studerende i akademisk råd og institutråd, der er rådgivende organer for hhv. dekanen og institutlederen. Endeligt er der studienævn bestående af et lige antal studenterrepræsentanter og repræsentanter for det videnskabelige personale (kaldet VIP’er), der bl.a. har kompetence til at udarbejde studieordninger og træffe beslutninger i sager om merit og dispensation.

Tjørnehøj gjorde her og i aftenens løb opmærksom på, at man som indvalgt er ligeberettiget med organernes øvrige medlemmer, har et markant større bagland bag sig end VIP’er og teknisk/administrativt personale (kaldet TAP’er), og at man aldrig skal holde sig tilbage fra at spørge, hvis man er i tvivl om noget i de forskellige organer.

Oplæg om universitetets økonomi

Simon Mæng Tjørnehøj trak sig tilbage, da det var blevet tid til et oplæg ved Daniel Nygaard Ricken, der er ansat i AAU’s økonomiafdeling. Han fortalte om fordelingen af AAU’s midler fra ministeriel og bevillingsfondes side samt om universitets forskellige indtægtskilder og driftsomkostninger. Ricken forklarede AAU’s fokus på at bruge de midler, det får stillet til rådighed, da universitetets rolle som uddannelses- og forskningsinstitution er at få det bedste ud af de bemidlede midler og ikke at generere overskud til investorer.

Daniel Nygaard Ricken 3

Daniel Nygaard Ricken arbejder i AAU’s økonomiafdeling og anskueliggjorde med nøgletal fra 2016 bl.a. AAU’s størrelse, indtægter og udgifter.

Han kom i sit oplæg ind på fordelingsmodellen, hvor de enkelte fakulteter får stillet midler til rådighed, som de så selv må fordele ud fra, hvor pengene formodes at gøre mest gavn. Ricken pointerede, at denne model gør det svært at incitamentsstyre fra toppen, men at modellen havde sin force i, at fakulteterne bedst selv må vide, hvordan midlerne bør forvaltes inden for forskning og uddannelse på deres hovedområde.

AAU’s arbejde med studiemiljø

Efterfølgende kom der et oplæg med Maria Trabjerg, der er koordinator for studiemiljø på AAU. Hendes stilling blev oprettet i kølvandet på Akkrediteringsrådets kritik af den måde, Aalborg Universitet fulgte op på semesterevalueringer, og at der havde været problematikker omkring manglende systematik og dokumentation.

Hun introducerede Campusservice og fortalte om arbejdet omkring at forbedre det fysiske studiemiljø, bl.a. ved udskiftning af alle studiestole i gruppearbejdsområder over de næste tre år, sikring af nye arbejdsområder på Kroghstræde 3, større fokus på akustik og indeklima samt understøttelse af wayfinding på især Campus CPH og Rendsburggade.

Betydningen af at gøre opmærksom på mangler ved de fysiske rammer var et fokuspunkt, og Trabjerg introducerede og opfordrede studerende til at bruge appen AAU Building Support, der anvendes til at indrapportere fx strømmangel og alskens problemer med de fysiske faciliteter, så nogen fra Campusservice kan komme og fikse dem.

Tre oplæg om AAU’s organer

Med Maria Trabjerg sluttede de fælles oplæg på CREATE, og de indvalgte blev nu fordelt ud på grupper alt efter, om de havde interesse i at høre om arbejdet i studienævn, institutråd eller akademisk råd. Tidligere studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Michael Trabjerg fortalte om studienævnet for en skare af interesserede, mens Simon Mæng Tjørnehøj redegjorde for institutrådet som organ og arbejdsgangen i det.

Maria Trabjerg 1

Maria Trabjerg arbejder med studiemiljø på AAU og fortalte om indsatsen for at skabe bedre fysiske rammer på universitetet.

Endeligt deltes studenterrepræsentant i AAU’s bestyrelse Lukas Bjørn Leer Bysted og ansat ved AAU’s fakultetskontor Mark Frahm Gammeljord om at introducere akademisk råd, bl.a. med fokus på akademisk råds-netværket, hvor indvalgte studenterrepræsentanter mødes med jævne mellemrum og udveksler viden på tværs af fakulteterne.

Med de tre oplæg overstået var man nået til ende i bootcampens program, og der blev efterfølgende holdt fællesspisning i CREATEs kantine, hvor Aalbar havde lukket boden op og serverede drikkelse. Studentersamfundet har luftet tankerne om i årets løb at afholde flere, lignende bootcamps om specifikke studierelaterede problemstillinger for yderligere at opkvalificere de studerende, der i AAU’s forskellige organer arbejder på vegne af de studerende på deres studie, institut eller fakultet.

Studienævn
Studienævn består af mellem 4-12 medlemmer, hvor halvdelen vælges af de studerende på de studier, som studienævnet dækker over, og den anden halvdel vælges af det videnskabelige personale, fx forskere og undervisere. Studienævnets formand vælges blandt repræsentanterne for det videnskabelige personale, mens næstformanden vælges blandt studenterrepræsentanterne. Studienævn skal behandle ansøgninger om merit og dispensation samt forbedre kvaliteten af studierne, bl.a. gennem arbejde med studieordninger.

 

Institutråd
Institutråds størrelse fastsættes af institutlederen, der selv er født medlem og formand for rådet, mens de øvrige medlemmer vælges af de videnskabelige personer, det tekniske personale og de studerende i forholdet 2:1:1. Institutrådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. kvalitetssikring og -udvikling af studiemiljøet.

 

Akademisk råd
Akademiske råd oprettes af rektor. Dekanen (den daglige leder af et hovedområde, altså et fakultet) er født medlem af rådet, mens de øvrige medlemmer vælges blandt det videnskabelige personale og de studerende i forholdet 5:2. Rådet har bl.a. til opgave at fastlægge retningslinjer til fremme af en god videnskabelig praksis og for behandling af sager om videnskabelig uredelighed.