Tekst Dianna Korshøj
Gråd og jubel indtog USA og mange andre steder af verden formiddagen d. 9. november 2016 (dansk tid), da Donald Trump indtog sejrsskammelen i valgkampen om USA’s kommende præsident. Meningsmålingerne havde spået Hillary Clinton som vinder, men som natten skred frem, vandt Trump den sidste store svingstat Pennsylvania, og præsidentposten var indenfor rækkevidde. Valgresultatet virkede absurd: en reality-stjerne uden politisk baggrund eller erfaring nu var valgt som kommende præsident for USA.
Fra reality-TV til det hvide Hus
Trump er født i 1946 i Queens, New York, USA. Han er vokset op med sin mor, far og fire søskende. Han fik en bachelorgrad i økonomi, hvorefter han begyndte at arbejde i faderens ejendomsvirksomhed. Trump overtog virksomheden i 1974, og han har i dag bygge- og hotelprojekter i flere lande men med størst udbredelse i USA. Hans mest kendte projekt er skyskraberen ’Trump World Tower’ på Manhattan, som stod færdigbygget i 2001.
Trump har medvirket i forskellige film og serier, men mest kendt er han for ’The Apprentice’; et realityshow, hvor han både var vært og producent. Deltagerne kæmpede om en højt betalt lederstilling i en af Trumps virksomheder. Hver episode sluttede med, at en deltager blev stemt ud, og Trump sagde den velkendte sætning: ”You’er fired”, som han senere forgæves søgte patent på.
I 2007 blev han endvidere hædret for bidraget til TV-underholdning i ’The Apprentice’ med en stjerne på ’Hollywood Walk of Fame’.
I 2015 annoncerede Trump, at han stillede op som republikansk præsidentkandidat til det forestående valg, hvilket han fik succes med, og i juli 2016 offentliggjorde det republikanske partikonvent, at Trump var deres præsidentkandidat.
Uafhængighed og selvbestemmelse
2016 bød op et amerikansk præsidentvalg – et ekstraordinær et af slagsen. Valget stod mellem at få en USA’s første kvindelige præsident, demokraten Clinton, eller at få en erhvervsgigant og tidligere reality-stjerne, Republikaneren Trump, på posten.
De to repræsenterede ikke kun to forskellige partier, men det viste sig, at blive en ’kamp’ mellem stat og ’menigmand’. Amerikas oprindelse ligger i ’frihedskonceptet’ – Folket ville være fri fra den engelske konge og fandt frihed i det nye land. USA repræsenterede mulighedernes land, og den grundidé er stadig en stor del af ’Den Amerikanske Drøm’. Man er sin egen herre, og ingen konge – heller ej stat, skal krænke individets frihed. Denne holdning gør, at fra et amerikansk synspunkt er vores velfærdsstat absurd, og det er urimeligt, at staten skal have halvdelen af vores indtægt i form af skatten. Vi burde selv have råderet over egne penge, til at investere i fx sundhed, ejendom, kirke og skole efter egne interesser og behov. Staten ser de dog som et nødvendigt onde, for at nogle ting, som fx domstolene, skal kunne fungere. Denne modstand mod staten forstærkes blandt andet af, at folket ikke føler sig hørt, og at repræsentanterne ikke viser sig ligeværdig og ikke mindst ’troværdig’ for befolkningen. Spin og andre politiske systemer gør denne polarisering større. Afstanden mellem stat og befolkningen bliver større og større, og når man tilføjer en ting, som ObamaCare, hvor staten vil bruge sin råderet over folkets penge, vokser denne modstand og polarisering endnu engang.
Nævekampen
Clinton har været i det politiske system i mange år, hendes pålidelighed og troværdighed var blandt meningsmålingerne tvivlsomme. Hun var beregnelig og spillede den politiske rollemodel, man kunne forvente. Derfor kom hun i valgkampen blandt andet til at være et symbol på staten. Spændingen var høj lige til det sidste, trods meningsmålingerne viste Clinton som vinder stort set hver gang. De to kandidater havde forskellige standpunkter, og de politiske debatter var et til tider lige så ophidsede som et afsnit af ’Jerry Springer’. Personlig hetz er efterhånden en del af det amerikanske præsidentvalg, og dette valg var ingen undtagelse.
Trump blev anklaget for at være racist, løgner og kvindehader, og hans hurtige og impulsive argumentation førte kun brænde til bålet. Clinton blev til gengæld kendt for at være en kalkulerende elitær politiker, løgner og landsforræder. Dette kom blandt andet af hendes årelange tilknytning til amerikansk politik – både hendes egen politiske karriere og hendes mand, Bill Clintons.
Der er ingen tvivl om, at den måde, politikerne udtaler sig på, er godt, velovervejet og vel planlagt af politikernes bagland. I serien ’House og Cards’ ser man eksempler på, hvordan spindoktorer, analytikere og rådgivere – Kært barn har mange navne – nøje planlægger hvordan politikeren skal agere for at få det ønskede udfald. Sandsynligheden for, at selv en utraditionel mand som Trump, ikke er blevet guidet, anbefalet og inspireret af sit bagland, er lille. Man kan gætte på, at Clinton er blevet rådgivet traditionelt, til at holde den fine facade og altid at udtrykke sig fattet. Hvilket niveau, Trump er blevet rådgivet på, kan man kun gisne om, men at han er blevet rådgivet, sætter Johannes Andersen, Lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, ikke spørgsmål til. Han mener, at med alle de interviews og alle de gange, en politiker skal gentage sig selv, og mene det på samme oprigtige måde er kun muligt, hvis det er nøje indstuderet på forhånd. Hvor planlagte alle Trumps ’udbrud’ har været, vides ikke, men Johannes Andersen er sikker på, at rammen for Trumps udbrud og opførsel nok har været planlagt: ”De rådgivere han har, de har været enige om, at det her, det er vores måde at gøre det på, det er: ’du skal optræde som en anarkist, du skal optræde som den ustyrlige, og en, som man ikke helt ved hvor man har. Det er din styrke, det er, at du kan gøre det’, og det beregner man så.”
Denne strategi synes at være langt fra den kontroversielle politiker-karakter, der ofte fremstår udadtil, men hvis det er strategien bag Trump, synes den at være lykkedes, da det var holdninger og udtalelser, der hovedsageligt blev trukket frem i de internationale medier i stedet for kritik af selve figuren udadtil, som det til tider var for Clinton. For Clintons politiker-karakter blev til tider stillet spørgsmål til under valgkampen. Der blev påstået, at hun ikke var reel, og insinueret at hun derudover var falsk og lunefuld i hendes tilgang til embedet. Dette blev også bragt i medierne, og skandaler om hendes karakter, blandt andet i kraft manglende respekt for fortrolige oplysninger, skabte tvivl om hendes evne til at varetage embedet på fornuftig vis.
E-mail spøgelset
Under det meste af valgkampen stod Clinton under angreb for forkert håndtering af fortrolige oplysninger. Det gjorde hun, da hun i sin tid som udenrigsminister havde brugt sin private ikke-sikkerhedsgodkendte mailkonto til officiel mailkorrespondance. Under valgkampen blev der periodisk lækket oplysninger, som betvivlede Clintons troværdighed. Helt indtil valgkampens sidste uger spøgte e-mail spøgelset Clintons kampagne. 11 dage før valget blev endnu mere materiale fundet; denne gang om hendes tilknytning til Weiner-sagen. Selvom chefen for FBI, James Comey, udtalte, at det var uklart hvor betydningsfuldt, det var, huserede e-mail-spøgelset valgkampen. Clinton skulle bruge megen tid på at undskylde og rette fokus mod hendes standpunkter, og Trump havde endnu flere kasteskyts målrettet mod Clinton. Trump havde mange ressourcer at bruge på sin valgkamp, og han brugte dem også gerne, men dette spøgelse var en ekstra godbid og fribillet til hans kampagne.
Efter valget offentliggjorde Ministeriet for National Sikkerhed og FBI, at det var Rusland, der stod bag hackingen af mailkontoen, hvorfra lækagerne kom. Der blev vagt mistro om, hvor vidt valgkampen var systematisk påvirket eller ej. Med fokus på ting som legaliteten i det amerikanske valg, sanktionerede Barak Obama (USA’s fhv. præsident) Rusland for blandt andet at påvirke det amerikanske valg ved disse cyberoperationer.
Amerikanske drømme
Selvom den personlige hetz fylder meget i den amerikanske valgkamp, spiller de politiske holdninger og valgløfter stadig en væsentlig rolle. Trump er republikaner, og han har derfor selvsagt en del konservative holdninger. Som typisk republikaner mener han, at grøn energi ikke er validt bevægegrundlag, at kriminelle skal have hårdere straffer, og han er ligeså modstander af den frie abort – dog med en gråzone når det er grundet voldtægt, incest eller af helbredsmæssige årsager.
Trump er Amerikaner med stort A, og han lever den amerikanske drøm. Han ønsker at bevare eller genskabe det store og stærke USA og vil værne om de friheder, forfatningen har grundlagt. Alle amerikanere skal have mulighed for at udleve den amerikanske drøm og drage udbytte af den frie markedsøkonomi. Derfor mener han også, at de amerikanske arbejdspladser skal besiddes af amerikanere, og at det derfor skal være svære for migranter at flytte til og arbejde i USA.
Trump mener, at ’ObamaCare’ er mislykkedes, men han mener stadig, at den amerikanske økonomi skal styrkes, så fortsat velfærd er mulig. Hvordan hans ønske om velfærd skal udformes, har han ikke udtalt sig om, men den generelle holdning hos republikanere er, at dette skal imødekommes indenfor den private sektor.
Great again
Efter lang ventetid sidder Trump endelig i Det Hvide Hus. Den afgående præsident afgiver modvilligt posten med rygter om Det Hvide Hus i forfald med Trump på ’tronen’. Kritikere frygter at Trumps manglende erfaring i politik og hans lunefulde udtalelser, vil bringe Amerikas politiske system i ruiner, mens fortalere mener, at hans manglende erfaring og interesse i den konventionelle politik, er lige dét, der gør ham til en god leder for det amerikanske imperie.
Ifølge Johannes Andersen, er det begrænset hvad Trump kan gøre for den enkelte amerikaner, da de i Amerika, har flere lovgivende instanser i hver stat, og præsidenten reelt ikke har megen indflydelse. Han mener dog, at det, Trump nok kan påvirke mest, er udenrigspolitik: ”En tæt allieret vil pludselig rykke længere væk, og have nye interesser. Det kan sagtens betyde noget for os økonomisk, for USA er for Europa, et marked, som vi arbejder sammen med, afsætter til, og udvikler sammen med, så der er en udvikling der, som i hvert fald kan blive udfordret.” Han peger her på, at fx Apple-produkter, som eksporteres hertil, kan gå hen og blive meget dyrere. Til gengæld mener han også, at det, at Trump er blevet præsident, vil skabe en opblomstring af modkulture og alternative kulturer, som kan have indflydelse på en anden magt-dimension, som netop Trump ikke styrer. Han mener, at denne kan gå hen og have en indflydelse på vores hverdag: ”Den amerikanske kulturindustri er jo på den måde, en kæmpestor magtfaktor. Ikke styret af staten, men netop styret af markedet, styret af den kreativitet, der er internt, og den fylder jo massivt meget i hele Vesteuropa; vi er vant til, at se amerikanske film, og pludselig får de amerikanske film et nyt indhold, som vi tænker: Det er godt nok spændende det her.” Udtaler Johannes.
Hvilken direkte og indirekte ændringer Trump i præsidentembedet får, kan ingen spå om, og om man kan lide Trump som person og hans politiske holdninger eller ej, er en ting sikkert: Dette skaber historie. Trump har et stærkt politisk system og hold bag sig, og selvom vi nok kommer til at blive truffet nogle ukontroversielle beslutninger, er der ingen tvivl om, at det er hans forsøg på at ”Make America great again”.
