Tekst af Christina Nielsen

 

Der har på det seneste floreret mange rygter og blevet stillet mange politiske forslag til, hvordan SU-systemet kan ændres. Der bruges mange penge på SU-systemet, og politikerne ynder at kalde det ”et er af de mest generøse systemer”. Er det nødvendigvis en dårlig ting? Og hvad skal der egentlig ske med vores SU? I denne artikel forsøger vi at aflive nogle af rygterne og se på, hvad der reelt kommer til at ske.

Over de seneste 10 år er udgifterne til SU fordoblet fra 10 mia. kr. til 20 mia. kr., hvilket er lige så meget, som bruges på forskning. Uddannelses- og forskningsministeren Ulla Tørnæs har kaldt det ”bemærkelsesværdigt”, og hun mener, at det er ”naturligt at SU-systemet er til debat” i flere medier. Med til forklaringen om de stigende udgifter hører sig, at det dels skyldes flere studerende – hvert år meldes der om rekordoptag – og dels skyldes det, at der er kommet nye regler for andre ydelser, hvorfor nogle fra eksempelvis kontanthjælps- og dagpengeområdet er overgået til SU-systemet.

 

Ingen SU på kandidaten

I foråret blev det foreslået, at SU’en på kandidaten skulle afskaffes. Det var tænketanken Axcelfuture, der med en nedsat ekspertgruppe havde sat sig for at kulegrave uddannelsessystemet for at finde muligheder for forbedringer. Deres konklusion er, at der vil være for mange med en lang videregående uddannelse i 2030. Derfor mener de, at det nuværende mål om at 28%, af en ungdomsårgang skal have en kandidatgrad, skal nedsættes til 20%.

Der mangler incitamenter til at stoppe op efter bacheloren og overveje, om man skal bygge en kandidat ovenpå, og det er noget særligt dansk, at studerende fortsætter helt op på kandidatniveau. De mener ikke, at det skal være en selvfølge. Derfor foreslog de, at SU’en på kandidatdelen skulle omlægges til lån, således at det blev et aktivt valg om at fortsætte på kandidaten i stedet for en selvfølgelighed.

Dette forslag er ikke vedtaget, men flere partier har tidligere ytret lignende ønsker, herunder Konservative, der tidligere har stillet forlag om, at SU’en skal være et lån. I foråret var der ligeledes flere blå partier, som gav udtryk for, at de ikke var afvisende overfor at ændre i SU-systemet. Herunder blev der blandt andet forslået et sløjfe det 6. SU-år.

Forslaget om afskaffelse af SU-stipendier på kandidaten fik flere til at råbe vagt i gevær, da de mente, at det ville have en social slagside, således at studerende fra ikke-akademiske hjem i højere grad ville vælge kandidaten fra. Dansk Magisterforening undersøgte dette blandt deres medlemmer, hvor 21% svarede, at de ikke ville fortsætte på kandidaten, hvis de skulle tage SU-lån, mens 36% svarer, at de gerne ville fortsætte. Camilla Gregersen udtalte til Politiken, at hun mener, der er brug for flere og ikke færre kandidater, hvorfor det er et samfundstab, hvis 1/5 ikke vil fortsætte på kandidaten men må stoppe efter en bachelor. Også Danske studerendes fællesråd var bekymret for en sociale skævvridning, og Yasmin Davali udtalte til Politiken, at studerende skal spørge sig selv om ”’hvad er jeg dygtig til?’ eller ’hvad drømmer jeg om?’ og aldrig ’ hvad har jeg råd til?’”

 

2025-planen: Omlægning af SU-systemet

Da Regeringen i sommer fremlagde sin 2025-plan, var der også et afsnit om SU. Regeringen mener, at SU-systemets robusthed er under pres. Det skyldes især de udenlandske studerende fra EU/EØS-lande, der efter en EU dom i 2013 nu har ret til SU (såfremt de opfylder betingelserne), da de kan betragtes som vandrende arbejdstagere. Kun 3 ud af 10 af disse studerende får job i Danmark, men 6 ud af 10 danskere får job i Danmark. Der er ligeledes et pres på robustheden i form af forsinkelser på studierne og uddannelser, som ligger fjernt fra arbejdsmarkedet. På denne baggrund skal SU-systemet, ifølge Regeringen, gøres mere robust.

Regeringen foreslår derfor i 2025-planen, at SU’en omlægges fra udelukkende at bestå at stipendier med mulighed for lån til at være lige dele stipendier og lån. Det betyder konkret, at andelen af SU’en, som udbetales som stipendier, reduceres fra ca. 5.100 kr. til 4.300 kr., mens beløbet, der kan lånes ved siden af, hæves fra 3000 kr. til 4.300 kr. Herved skal en studerende låne 800 kr., hvis man ønsker at få det samme beløb som før udbetalt, hvorved man skal låne ca. 45.000 kr. gennem et helt studie på 5 år.

Samtidig vil regeringen gøre lånet rentefrit, mens man er under uddannelse og til en rente på 1% plus diskontoen, når man er færdig. På nuværende tidspunkt er renten 4%, når man er under uddannelse og 1% plus diskontoen, når man er færdig. Samtidig skal man kun kunne få SU i 5 år, således at det 6. år fjernes. Der vil dog stadig være mulighed for at tage et slutlån, således at man reelt kan få SU i 7 år lige som i dag. Herudover skal fribeløbet, det vil sige, det beløb man må tjene, uden det modregnes i SU’en, hæves med ca. 1000 kr. før skat.

Endelig skal der indføres et nyt beskæftigelsesfradrag på 17.000 kr. de første tre år efter endt studie, så de studerende får bedre mulighed for at betale pengene tilbage. Det skal samtidig være med til at øge incitamentet til, at de studerende får arbejde i Danmark efterfølgende. Nedenfor ses regeringens beregning af, hvordan omlægningen af SU’en kommer til at se ud, hvis det gennemføres.

 

Samlet støttemuligheder før og efter omlægningen af SU-systemet
(udeboende i videregående uddannelse)
Videregående uddannelse Før Efter
SU-stipendium (efter skat) 5.100 4.300
Muligt SU-lån (ikke skattepligtigt) 3.000 4.300
Fribeløb efter skat 7.200 7.800
Samlet potentiel indkomst efter skat 15.300 16.500

Kilde: Regeringen (2016) ”Et stærkere Danmark – Et mere robust SU-system”, Finansministeriet, s. 13

Også denne gang vakte forslaget stor bekymring hos mange. En forskergruppe, som blev bedt om at fremlægge hvilken viden, der er på området. De konkluderede, at der kan være en risiko for, at den sociale mobilitet svækkes og dermed kan få en social slagside. Flere studier har nemlig vist, at hævelse af SU’en har en positiv effekt på frafald og den sociale mobilitet. Dog kan det være svært at sige noget med sikkerhed på området. Ministeren valgte imidlertid af hæfte sig ved sidstnævnte og har udtalt, at plan sandsynligvis ikke påvirker den sociale mobilitet. Forskere, herunder flere fra Aalborg Universitet, har kritiseret hende for at have ”sorteret i forskningen”, og at hun har et ”troværdighedsproblem”. Samtidig er der også spørgsmålet om gældsætningen, som har vakt debat – er der fair, at unge skal forgælde sig for at tage en uddannelse, har kritikken blandt andet lydt.

 

Intet er sikkert endnu

Der har altså været flere forslag om at ændre på SU-systemet, men som det er med alle politiske forslag, er det vigtigt at huske på, at intet er vedtaget endnu. Ifølge regeringens plan, skal omlægningen træde i kraft medio 2019, men det kræver, at der er et flertal, som støtter forslaget. Derfor er det ikke nogen grund til bekymring endnu.

SU-området er samtidig forligsbundet, hvilket betyder, at en række partier har indgået en aftale på området. Når der er et forlig, er det svært at ændre på området, hvis ikke alle parter er enige. SU-forliget er uden udløbsdato, hvilket betyder, at det kun kan ophøre, hvis det opsiges inden et valg, hvilket vil få virkning efter et folketingsvalg, eller hvis der ikke længere er flertal for forliget. I forligskredsen er: Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Flere af partierne har allerede ytret, at de ikke ønsker at omlægge SU’en, herunder SF og Socialdemokraterne, som har beskyldt Løkke for løftebrud, da han i sommer sagde, at han ingen intentioner havde om at lave SU-systemet om. Det kan derfor være en udfordring for Lars Løkke og regeringen at finde flertal for deres forslag. Alt dette skal afgøres i efterårets forhandlinger med partierne i Folketinget.

Intet er derfor sikkert endnu, men der kommer ikke til at sker ændringer i forhold til din SU lige med det samme. Forslaget skal først have et flertal, og så skal det implementeres. Skulle regeringen finde flertal for deres forslag, træder det først i kraft medio 2019 og altså først om 3 år, hvis det bliver vedtaget som i planen.