TEKST: Maria Lykke Møller Mousing
Hvert semester kan du tilmelde dig buddy-programmet på Aalborg Universitet. At være ny i et andet land kan være en stor mundfuld og forvirrende, når mange praktiske forhold skal på plads. Det at have en buddy kan gøre det lidt sjovere og nemmere for den internationale studerende, idet der kan opstå tvivl og spørgsmål. En buddy er en medhjælper eller ven, som hjælper en anden studerende med at finde sig til rette i sit studieliv og i byen. En buddy hjælper ligeledes med praktiske spørgsmål og andet, når der er brug for det. Buddy-programmet kan være kan en rigtig god mulighed for os danske studerende: Du kan blive kontaktperson for en international studerende, lære nyt om andre kulturer, forbedre dit sprog og få et større internationalt netværk.
Buddy-programmet kan virkelig vtilmeldte jeg mig selv buddy-programmet.g. de.t nde-,studerende kan måske hjælpe dig, den dag du rejser til hans eller hendes laære en succes – og her taler jeg af erfaring. Det er et program, som rigtig mange universiteter i hele verden benytter sig af.
Allerede på mit første år på Aalborg Universitet tilmeldte jeg mig programmet på Aalborg Universitet. Jeg var spændt på, hvem jeg ville få tildelt. Desværre er det ikke alle internationale studerende, som vil have hjælp fra deres tildelte buddy, og sådan gik det også for mig. Det er op til den internationale studerende selv at bestemme, hvorvidt han eller hun vil benytte sig af sin buddy. Nogle internationale studerende vil ikke benytte sig af sin buddy, selvom de er tilknyttet programmet.
Heldigvis deltog jeg efterfølgende i en international aften på studenterhuset, hvor jeg mødte en italiensk studerende. Det blev til et venskab, og vi taler i dag ofte sammen.
Jeg er selv lige hjemvendt fra et semester i Berlin, hvor jeg også tilmeldte mig deres buddy-program. Min buddy kom og hentede mig i lufthavnen, sørgede for, at jeg kom på plads i min lejlighed, hjalp mig med at flytte adresse til Berlin og meget meget mere. Det var dejligt at have en buddy, som var fra landet, og som også selv var studerende og på min alder. Selvom vi boede i hver sin ende af Berlin, så lykkedes det os alligevel at ses ca. hver anden uge. Buddy-programmet har givet så meget – jeg har ikke skulle tænke ret meget over alle de praktiske ting, for det blev jeg hjulpet med. Derfor er det også helt klart, at jeg fortsat melder mig som buddy på Aalborg Universitet. Sådan som jeg er blevet modtaget i udlandet, giver det mig lyst til at give samme oplevelse videre til en international studerende på Aalborg Universitet.
Som buddy kan du være behjælpelig med: Evt laves som en boks, som ikke fylder så meget
- Afhentning ved stationen eller lufthavnen
- Borgerservice og adresseændring
- Offentlig transport
- Telefonabonnementer
- Rundvisning i byen
- Sygesikring
- Introducere den internationale studerende til andre studerende
- Dansk kultur, dansk humor, dansk punktlighed
Dette kan du lave med den internationale studerende: Evt laves som en boks, som ikke fylder så meget
- Et besøg i Jomfru Ane Gade
- Besøge Studenterhuset til en kop varm kakao eller et brætspil
- International aften i Studenterhuset om onsdagen
- Skøjtehallen i Gigantium
- Tage den studerende med til en fodbold- eller håndboldkamp
- Seværdigheder i Aalborg
- Vise hvad ’hygge’ er for noget
- …og meget meget mere
At være buddy er frivilligt – dvs. at du ikke får løn. Derimod får du mulighed for at skrive det på dit CV, det styrker dig sprogligt og måske personligt, og så bliver dit internationale netværk større, og den internationale studerende kan måske hjælpe dig, den dag du rejser til det land, som han eller hun bor i.
Hvis du vil vide mere om buddyprogrammet, kan du læse mere på det internationale kontors hjemmeside internationaltkontor.aau.dk.