Hvor er AAU på vej hen?

Tekst: Christina Nielsen

 

Du har sikkert allerede hørt det – uddannelsessektoren skal spare. I mange år har netop denne sektor være fritaget, når den berygtede Grønthøster har kørt henover den offentlige sektor og for at slanke den. Men nu er det slut. Der hvor Grønthøsteren tidligere har slået et lille sving udenom, vil den nu køre tværs over uddannelsesinstitutionerne som en tornado, der suger alt, hvad man ikke klamrer sig til med sig. Samtidig spøger også fremdriftsreformen, som vil få økonomiske konsekvenser for universiteterne.

Københavns Universitet har for nyligt meldt offentligt ud, at besparelserne vil koste 500 ansatte jobbet. Bliver det lige så slemt på AAU? Skal der fyres medarbejdere? Hvad kommer det til at betyde for os studerende? Hvor er AAU på vej hen?
Agenda har spurgt Jesper Lindgaard Christensen, der er tillidsrepræsentant for det videnskabelige personale på det Humanistiske og det Samfundsvidenskabelige Fakultet for DJØF og rektor Per Michael Johansen.

 

En ny økonomisk virkelighed

AAU har haft nogle gode år, hvor der har været vækst og fremgang med overskud og højt studenteroptag. Omprioriteringsbidraget, hvor offentlige institutioner skal spare 2 % på budgetterne, som sendes tilbage til statskassen, og nedskæringerne på statens forskningsbudget betyder, at AAU kommer til at mangle ca. 100 mio. kr. Penge der tidligere har været til rådighed, men nu må findes et andet sted. Ellers må universitetet klare sig uden.

”Når økonomien forandres, skal vi finde strategier for, hvordan vi tilpasser universitetet til den nye økonomiske virkelighed, vi står i. I indeværende år, 2016, står vi på ryggen af to gode år i 2014 og 2015, hvor vi har haft pæne overskud. Det betyder, at vi har en egenkapital, der sætter os i stand til at komme ud med et negativt årsresultat i 2016. Og det er netop egenkapitalen og bestyrelsens godkendelse af et negativt årsresultat, der gør, at vi kan komme ud med skindet på næsen i 2016”, forklarer rektor Per Michael.

Herudover rammes AAU også økonomisk, idet færdiggørelsesbonussen ligeledes beskæres. En bonus som universitetet får, fordi vi studerende bliver færdige til tiden. ”AAU har gjort alt, hvad det blev bedt om fra politisk side. Rektor har brugt analogien om et motionsløb, hvor løbslederen kort inden målstregen beslutter sig for, at det er den der kommer sidst, der skal vinde og ikke den, der kommer først. Det er meget sigende for AAU’s situation”, fortæller Jesper, og Per Michael tilføjer Det ærgrer mig meget, at vi bliver ramt hårdest. Det kan jeg lige så godt sige. Og jeg har også fortalt alle, der gad høre på mig, at det ærgrer mig, at situationen er sådan.”

 

Pres på medarbejdernes skuldre

AAU har en kedelig rekord i forhold til langtidssygemeldinger, hvis man sammenligner med de andre universiteter. De ansatte kan henvende sig til et psykologisk beredskab og få hjælp, hvis de har problemer på jobbet, og af beredskabets omtrent 100 årlige henvendelser er 98 % af disse relateret til stress. Dette pres, som nogle medarbejdere føler, kommer muligvis af de nye normer, som økonomien er med til at sætte. Normeringerne for hvor meget en ansat skal undervise er på Det samfundsvidenskabelig og humanistiske fakultet over de senere år steget til 60 %. Det vil sige, at 60 % af tiden skal bruges på undervisning og 40 % på forskning og administration, hvilket kan lægge et pres på de ansattes skuldre. Samtidig er forberedelsestiden også blevet sat ned på Det samfundsvidenskabelige fakultet. ”Før havde vi 10 timers forberedelse til en undervisningslektion på 2 timer. Nu er det nede på 8. Der er en risiko for, at undervisningen bliver mindre forskningsbaseret og mere rutinepræget, fordi der ikke er lige så meget tid til forberedelse og forskning.”

Det øgede pres skyldes muligvis den massive vækst, som universitetet har været igennem de seneste år. ”Det er klart, at organisationen er blevet presset, når vi har vækstet så meget, som vi har. Og den bliver også presset på økonomien, for vækst koster penge”, siger Per Michael.

 

Konsolidering er et nøgleord

Universitet er ikke længere midt i et væksteventyr, og derfor skal vi konsolidere os over de kommende år. AAU er ikke i en vækstfase mere men derimod i en konsolideringsfase. Det vil sige, at der skal stræbes efter andet end vækst og fokuseres på det, vi har og optimere dette.

Eksempelvis ønsker man at udnytte universitetsbygninger bedre, således at auditorierne ikke står tomme, og grupperummene skal ligeledes udnyttes bedre. ” Det er svært at flytte en forelæsning, hvis den bliver aflyst. Selv har jeg været ude for, at jeg allerede i november måned blev spurgt, om jeg kunne flytte en forelæsning 2 timer i marts, fordi auditorierne er så tæt booket. Det kan risikere at give en dårlige fleksibilitet i forhold til undervisningen.”

2016 skal bruges på at se indad og overveje, hvordan universitetet skal indrette og tilpasse sig til den nye økonomiske situation. På uddannelsesfronten overvejes nye måder at organisere uddannelserne på, så de bliver robuste og huser mange studerende, for nogle uddannelser er muligvis blevet for små. ”På et tidspunkt lukkede historiestudiet på grund af for få ansøgere men blussede så op igen med en årgang på næsten 100 studerende. De meget store fluktuationer i uddannelsernes størrelse kommer vi nok ikke til at se igen, konstaterer Jesper.

For Per Michael handler det om, at uddannelserne skal være rentable og samtidig sikre en høj kvalitet. Måske skal vi tænke anderledes om uddannelserne, måske skal bacheloruddannelserne være bredere og kandidaterne indeholde flere specialiseringer i stedet for mange små uddannelser, men intet er endelig bestemt endnu. ”Vi kan få nogle mere økonomiske bæredygtige uddannelser ved at få en større volumen ind i dem. Vi skal gøre de uddannelser, vi har mere økonomisk rentable idet vi skal sikre, at der er flere studerende på uddannelserne”, siger Per Michael.

 

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget

Den nye situation har også har positive konsekvenser, som fakulteterne kan få glæde af, da ledelsen er blevet bedre til økonomistyring og har opbygget systemer, der kan advare i god tid, hvis der opstår en uventet situation.

”Universitetet har ændret styringen af budgetterne og er også begyndt at indregne risikovurderinger, og det giver en vis tryghed, da vi er bedre forberedte, så der ikke kommer store udsving”, siger Jesper Christensen. Det er altså ikke udelukkende en dårlig ting, at universitetets økonomi møder udfordringer. Det kan også ruste dem til fremtidige udfordringer.

Det betyder, at fakulteterne ikke længere selv behøver at lave forsigtighedslommer med ubrugte midler men derimod kan forbruge tæt på grænsen af deres budget. ”Nogle steder vil man kunne opleve at få flere tilgængelige midler, idet fakulteterne ikke behøver at være usikre på deres budget og lave forsigtighedslommer. Vores opgave er at få det maksimale ud af budgettet og bruge pengene. Det skal vi blive bedre til gennem økonomistyringen”, siger Per Michael.

 

AAU 2.0?

På ledelsesgangen arbejder man meget med organisationsudvikling i forhold til, hvilken retning AAU skal udvikle sig i, hvilket også kommer til udtryk i AAU’s strategi. Det er ifølge rektor et naturligt sted at stoppe op. Organisationen Aalborg Universitet har været i gang i 40 år og står samtidig overfor et generationsskifte. Mange skal på pension og mange nye kommer til. Det er et passende sted at tage organisationen til det næste niveau. Konsolideringsfasen tillader, at der kan sættes en ny dagsorden, hvor der i højere grad skal tænkes kvaliteten ind i det, der foretages på universitetet.

Det er vigtigt for Per Michael, at ”vi husker på, hvad det er der for nogle fundamentale ting, der har gjort AAU til det, vi er i dag på baggrund af de sidste 40 år. Hvad er det, der ligger så dybt indlejret i os, som er vores identitet? Og hvordan sikrer vi, at det også er fundamentet, vi udvikler os på i de kommende år?” Det er netop det, som den nye strategi skal bidrage med – sikring af kvalitet og udvikling af AAU som organisation i den nye økonomiske situation.