Christinas dilemma: AAU eller AU?
Går du lige nu og summer over, hvilken kandidatuddannelse du skal vælge? Og grubler du over, om du i det hele taget skal blive på Aalborg Universitet, eller om du skal søge udenbys? Så er du ikke den eneste. Her kan du læse en studerendes overvejelser og diskussion med sig selv, for det er jo ikke sådan lige til.
Tekst: Christina Nielsen
Del 1: Jeg er da ikke skabshumanist!
Jeg står i et dilemma. Inden april skal jeg have besluttet, hvilke kandidatuddannelser jeg vil søge ind på. Og jeg er splittet og lidt forvirret. Jeg startede på Aalborg Universitet, fordi studieformen passer til min læringsstil. Jeg lærer meget, og det fungerer godt for mig. Men jeg er kommet i tvivl. Måske er AAU ikke længere det rigtige for mig. Måske skal jeg prøve noget andet, men jeg havde jo lovet mig selv, at jeg aldrig ville blive sådan en skabshumanist.
Da mit 16-årige jeg skulle beslutte, om jeg skulle gå på STX eller HTX efter folkeskolen, var det ikke en svær beslutning. STX var lidt det samme som folkeskolen på et højere niveau, og hvornår ville jeg lige få brug for oldtidskundskab og latin? Derfor blev det HTX, hvor fagene er virkelighedsnære og projektorienteret. Dengang svor jeg også, at jeg aldrig skulle være cand.mag – jeg var ikke sådan en skabshumanist. I stedet for ville jeg læse nanoscience på trods af, at jeg gik på kommunikation/it og samfundsfagslinjen. Senere blev interessen for politik dominerende, og her måtte grænsen gå, inden det blev alt for humanistisk og filosofisk. Jeg kan godt lide det konkrete og virkelighedsnære og knap så meget de teoretiske diskussioner.
Og nu sidder jeg her og overvejer, om jeg skal læse på Aarhus Universitet, og om jeg skal søge ind på retorik og blive cand.mag. Det er lidt af en omvæltning, og jeg er i tvivl. Og så alligevel. Jeg føler lidt jeg, at jeg går på kompromis med mine ‘principper’, men på den anden side er det jo dét, jeg synes er interessant og tror vil være til gavn for min karriere. Så er der overhovedet et dilemma?
Jeg ved jo godt, hvad jeg håber, at der står, når jeg får svar på min ansøgning. Jeg har besluttet mig for at søge ind på Retorik og Statskundskab i Århus og Politik & Administration her i Aalborg (da jeg har retskrav og er sikker på at komme ind), og så vælger jeg den, der føles rigtig, når jeg står med svaret engang i foråret.
Måske er mit dilemma faktisk ikke så stort. Måske er der ikke engang noget dilemma. Jeg ved jo godt, hvad det er, jeg håber på
Del 2: Slået hjem
For noget tid siden skrev jeg om mit dilemma vedrørende kandidatvalg. Jeg var meget i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse jeg skulle vælge men havde et par stykker, som jeg havde udvalgt. Da jeg sad og skrev på indlægget, kunne jeg godt mærke, at der var én jeg hellere ville end de andre, nemlig retorik. Og så tog jeg til kandidatdag på Aarhus Universitet, og det ødelagde alt! Jeg er tilbage ved udgangspunktet.
Jeg troede, retorik var noget for mig, selvom det vil udfordre min måde at tænke på. Det ville være en god kombination med min politologiske baggrund. Til kandidatdagen var jeg på grund af lang ventetid inde og høre om journalistik (cand.public) og blev nærmest helt forelsket. Det var interessant, især fordi det kombinerer journalistik på DMJX med lidt medievidenskab og noget statskundskab. Det var jo lige mig, men vil jeg egentlig gerne være journalist?
Herefter gik jeg ind til retorik og blev lidt skræmt, da oplægsholderen fremlagde retorikeres evne til at samarbejde med andre og lade deres evner smitte af på andre som noget nyt. Come on, jeg kommer fra AAU. Samarbejde er ikke nyt, det har vist sig at være smart i mange år, og vi gør det hele tiden. Der fnisede jeg lidt for mig selv, mens de andre kiggede underligt ud i luften, mens de sikkert tænkte “samarbejde – hvad er det?” Men jeg kunne godt se mig selv og min baggrund i flere af fagene, men spørgsmålet er så: Hvilke muligheder vil det give mig, hvis jeg gerne vil arbejde i det offentlige? Der er mange, der er bedre til kommunikation end mig.
Jeg har siden overvejet, hvad der egentlig skal bestemme mit valg. Skal min interesse og talent for at skrive styre? Kan jeg bygge en hel karriere på dette? Er jeg god nok, når der er andre, der er meget mere specialiseret i det end mig? Vil jeg være journalist? Og hvor vil det placere mig? Vil jeg “bare” være djøffer og så specialisere mig gennem mine projekter i kommunikation? Skal jeg gå den sikre vej og vælge AAU og Politik & Administration, eller skal jeg satse og vælge AU uden helt at have en plan om, hvor det skal bære hen?
Del 3: Gammel kærlighed ruster aldrig
Sidst jeg skrev om mit dilemma, var jeg slået tilbage til udgangspunktet. Forvirret og uden anelse om, hvad jeg skulle vælge og ikke mindst hvordan. Hvad skal afgøre mit valg? Mine interesser, det forudsigelige, det eksperimenterende, chancen eller det trygge men måske også lidt kedelige?
Der er tre måneder til. Sådan cirka. Tre måneder til at jeg skal sætte kryds ved, hvad jeg skal studere de næste to år, og hvad der skal skabe fundamentet for min karriere. Jeg er begyndt at tvivle på, om jeg egentlig overhovedet vil væk fra Aalborg Universitet. Om jeg overhovedet har lyst til at kaste mig ud i noget nyt med hovedet først. Jeg er jo, når det kommer til stykket, ret glad for mit studie. Vi passer godt sammen.
Jeg er ikke sikker på, at jeg tør gamble med så vigtig en beslutning, og jeg vil være ked af at vælge forkert og droppe ud. Jeg ved, hvad jeg får på AAU men kender kun de formelle rammer for, hvad jeg får, hvis jeg vælger AU. Og jeg er ikke sikker på, at en ny læringsform og holdning til læring er det, jeg har brug for. Jeg kan godt lide, at jeg har relativt meget undervisning og bagefter får lov at prøve det af.
Måske passer ordsproget “gammel kærlighed ruster aldrig” alligevel. Jeg har flirtet lidt med den smarte fyr, Aarhus Universitet, og luret lidt på ham. Det ukendte er altid lidt mere spændende end det gamle. Det er lidt ligesom, når man ser Magic Mike og savler over, hvor sexet han er, og bagefter kigger på sin kæreste og tænker, at man jo egentlig har det godt med ham og holder af ham, selvom han ikke er lige som Magic Mike. Gav det overhovedet mening?
Jeg er stadig voldsomt i tvivl og fødderne er ved at blive kolde. Måske er der ikke noget galt i bare at træffe det simple og forudsigelige valg og blive der, hvor jeg er, selvom jeg gerne vil hjem til Århus.
