AAU er hårdt spændt for: Basismidler og besparelser

Når Esben Lunde Larsen (red. Uddannelses- og forskningsminister) kalder os kornfede, vil jeg tro, at han mener, at nogle universiteter har en stor egenkapital”, siger rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johannesen under et interview om universitets økonomi.”Det gælder ikke for Aalborg Universitet. Vi er ikke kornfede.

Det handler om forskning; et område hvor AAU er spændt hårdt for. Historisk set er universitetet blevet nedprioriteret via et forældet fordelingssystem af midler, og med regeringens finanslovsforslag bliver der lagt op til nye besparelser på forskningsområdet. Agenda tager i denne artikel de økonomiske briller på og kigger nærmere på AAUs økonomi.

TEKST: ANDERS BO ANDERSEN

 

Danske universiteters forskning finansieres primært via forskningsbevillinger som uddeles af staten. Dette er en todelt ordning bestående af de nye konkurrenceudsatte midler og de gamle basismidler (se mere nedenfor artiklen).

De gamle midler fordeles ud fra en model fra 1968 baseret på universiteternes daværende størrelse og forskningsaktivitet. Men kan en så gammel model følge med udviklingen i universitetssektoren?

For der er sket meget siden 1968. Specielt i Aalborg. Aalborg Universitet (eller Aalborg Universitetscenter, som det hed dengang) blev officielt oprettet i 1974 og havde på daværende tidspunkt 1635 studerende og et relativt lavt forskningsniveau. Derimod har AAU i dag 20.656 studerende og en høj forskningsaktivitet. Kort sagt: AAU er vokset eksplosivt siden dengang.

Stort universitet, få midler

Men andelen af basismidler er ikke vokset i takt med AAU. Så imens universitetets udgifter er vokset, er finansieringen forblevet den samme. ”Universiteter der er 50 år eller yngre er født med en for lille basisbevilling”, konstaterer rektor Per Michael Johannesen. ”Det er historisk bestemt og et efterslæb, vi har haft altid” fortsætter han.

Ligesom AAU modtager andre universiteter samme procentdel af basismidlerne i dag som siden 1968. Også på trods af at de ikke har oplevet samme vækst som AAU. Økonomidirektør ved AAU Morten Winterberg udtaler: ”mens KU og DTU er de største vindere i det nuværende system, er AAU sammen med CBS en af de største tabere, fordi vi er vokset så meget, som vi nu er”. Mens AAU får basismidler på cirka 750 millioner årligt, ligger Danmarks Tekniske Universitets (DTU) midler på cirka 1,5 milliarder, mens Københavns Universitet (KU) får udbetalt midler for cirka 2,9 milliarder om året.

Den ulige fordeling har konsekvenser for AAU, siger Morten Winterberg. For eksempel ”brugte AAU i 2009 per 100 indtjente krone 91 kr på forskning. I 2014 brugte vi kun 61 kr.” Dermed er det tydeligt, som årene går, at Aalborg Universitet bruger færre penge på forskning, fordi basismidlerne ikke vokser i takt med universitetet.

Fri eller bunden forskning?

Basismidlerne er øremærket til forskning, men hvilken slags forskning må universiteterne selv bestemme. Det betyder, at midlerne giver mere råd til fri forskning. I modsætning til forskning for fonde, firmaer og organisationer er fri forskning ikke bundet til nogen bestemt opgave eller et kommercielt formål, her er forskningen i højsædet. Derfor betyder færre basismidler mindre fri forskning.

Og fri forskning er vigtigt, det fastslår politisk ordfører for Studentersamfundet, Søren Valgreen Knudsen. Han siger ”fri forskning giver plads til nørderi, uden at man skal være bange for at fucke op og lave fejl. For det er også igennem nørderi og fejl, at forskningen udvikler sig og fører til innovation. Flere midler til fri forskning vil styrke AAU som det, jeg kalder et ’dobbelt A’ universitet.

Søren Knudsen uddyber, at sådan et universitet betyder at: “vi både kan orientere os mod det omgivende samfund og gå helt i dybden på de eksperimentelle områder. For os studerende vil det give flere muligheder, når vi skal vælge projekter og praktik og derfor også styrke vores uddannelser.

En mere retfærdig fordeling af basismidlerne kan ifølge rektor Per Michael Johannesen være at fordele alle midlerne ud fra den nye model, som også kaldes de konkurrenceudsatte midler. Hvis sådan en fordeling bliver implementeret, vil AAU ifølge Per Michael Johannesen opleve en stigning i basismidler på omkring 230 millioner kr. ”Det synes vi ville være retfærdigt”, pointerer han.

Yderligere pres på AAU: Massive besparelser

Generelt så Per Michael Johannesen gerne, at den samlede sum af forskningsbevillinger til universiteterne blev forøget, men det er der ikke lagt op til i de kommende finanslovsforhandlinger. Tværtimod.

For udover denne skæve fordeling af basismidlerne bliver der nu på ny lagt yderligere pres på AAUs økonomi. Regeringen har foreslået besparelser på forskningsbevillingerne på 1,4 milliarder kr. allerede i 2016 og på uddannelserne på 2 % om året frem til 2019, hvilket samlet set er 8,7 milliarder kr. Per Michael Johannesen anslår en besparelse på et sted mellem 110 og 120 millioner kr. for AAU alene, hvis finansloven bliver gennemført i sin nuværende form.

Derfor vil indførelsen af en ny og mere retfærdig fordeling af basismidlerne falde på et tørt sted for AAU. Men til sådanne forhåbninger er svaret klart fra både Søren Valgreen Knudsen, Morten Winterberg og Per Michael Johannesen: Det kommer ikke til at ske.


Forskningsbevillingerne

På nuværende tidspunkt 1,06 % af BNP. Regeringen ligger op til at sænke bevillingerne til 1,01 % af BNP.

Midlerne er todelt og fordeles ud fra følgende modeller:

De konkurrenceudsatte midler: Implementeret i 2010. En konkurrencebaseret fordeling ud fra en række parametre. 45 % fordeles efter indtjente uddannelsesbevillinger. 20 % fordeles efter forskning finansieret af eksterne midler. 25 % fordeles efter udgivede publikationer. 10 % fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.dere.

 

Basismidler: Indført i 1968 og justeret i 1972. Et mere statisk beløb som varierer marginalt fra år til år. Fordeles ud fra de forskellige universiteters daværende forskningsaktivitet. Meningen med basismidlerne er, at universiteterne skal være selvstændige, og derfor selv må bestemme, hvilke forskningsaktiviteter midlerne skal bruges til.

 

DET FÅR UNIVERSITETERNE (anno 2014):

Københavns Universitet: 2.876 mio.

Aarhus Universitet: 1.803 mio.

Dansk Teknisk Universitet: 1.562 mio.

Syddansk Universitet: 827 mio.

Aalborg Universitet: 713 mio.

Copenhagen Business School: 260 mio.

Roskilde Universitet: 243 mio.

Kilder: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR039_1.pdf og http://www.cbs.dk/files/cbs.dk/arsrapport_2014_dk.pdf

 

AAU: Penge brugt på forskning pr. 100 indtjente krone

2009: 91 kr. ud af 100 kr.

2014: 61 kr. ud af 100 kr.

Kilde: Morten Winterberg, Økonomidirektør på AAU