Det kan være svært at være ny blandt mange mennesker, og det kan være en udfordring at bryde studie-distancen med dem man måske har gået på hold med over længere tid. Derfor har vi gjort det nemmere! Om I har kendt hinanden længe, eller lige har mødt hinanden, kan disse kort klippes ud og puttes i lommen, så I altid kan få en snak eller en sjov aktivitet i gang. Det er aldrig for sent at skabe flere smil i en tætpakket studietid, så frem med saksen!
Aktiviteter
Vestre Fjordpark.
Spil noget beachvolley eller fodbold, tænd op i grillen og se solnedgangen, mens i lytter til god musik. Herligere bliver det ikke!
Tag i de forskellige parker såsom…
Østre anlæg, Kildeparken, Karolinelund, Havnefronten og lær Aalborg og hinanden lidt bedre at kende.
Dice and drinks
Udfordr din venner på brætspil og slip dit indre konkurrencemenneske løs. Billig og sjov aften som i alle med garanti vil nyde. Husk at sørge for at spille med forskellige personer!
Game StreetMekka
Super fedt indendørs sted, hvor du kan lave forskellige sportsaktiviteter med dine venner. Der er hockey, basket, fodbold, Boulder, parkour og garanteret en masse andet, jeg ikke har lagt mærke til!
Spil badminton i DGI Huset Nordkraft
Har du stødt på Nordkraft endnu? Nordkraft huser nogle forskellige faciliteter, som du selvfølgelig selv skal have overraskelsen af at finde ud af. En af dem er badminton i DGI Huset, hvilket er super hyggeligt at spille med vennerne.
Fredagsbar
Vidste du, at der findes 6 studenterbarer spredt rundt på Campus Øst og i byen? Her har du muligheden for at få billige øl, spille brætspil og lære andre studerende på AAU at kende. Har din studieretning et festråd, har i ligeledes mulighed for at leje nogle af disse lokaler til afholdelse af fester og begivenheder. Find dem her: Aalbar, Bajers bar, Barbaren, BasisBaren, DE-Klubben, Mærkbar
Gemmeleg på Campus
Campus er store områder, og er du ny studerende kan de faste lokaler være udfordrende at finde i starten. Lav et kort og gem jer!
BONUS: Når man bliver fundet, skal man fortælle et (evt. opdigtet) fun fact om gemmestedet.
Speed “dating”
Er det svært, at komme til at kende alle på dit hold? Så prøv en omgang speed-dating (uden romantikken). På 2 minutter skal I finde minimum 5 ting I har til fælles.
Tour de Chambre
Sæt en dag af, hvor I besøger hinanden med extravagante aktiviteter. Er I mange, kan I med fordel kun besøge en tredjedel, og ved hvert besøg står en anden for en aktivitet I skal lave, og en tredje agerer vært – Kun fantasien sætter grænser for de kulinariske og sociale oplevelser.
Icebreakers
- Hvilk(e) hovedperson(er) fra film eller serier synes du, du minder om?
- Hvis du kunne vågne op i morgen og have fået en hvilken som helst kvalitet eller evne, hvad ville det så være, og hvorfor?
- Hvis du kunne forbedre dine sociale kompetencer på ét punkt, hvad ville det så være, og hvorfor?
- Er der noget, du har drømt om at gøre i lang tid? Hvorfor har du ikke gjort det?
- Hvilken personlig kvalitet eller egenskab værdsætter du mest ved andre mennesker?
- Hvad vil gøre dit studieliv bedre for dig?
- Hvis du skulle lave en artikel til Agenda, som alle på uni læste, hvad skulle den så handle om?
- Hvis vi skulle skabe et sjovt minde sammen, hvad kunne det så være?
- Er der noget, der er for alvorligt til, at man må lave sjov med det? Hvis ja, hvad?