Studerende om ny strategi: Lad os arbejde mere sammen på tværs af fagene
Mere tværvidenskabelighed og mere samarbejde med virksomheder er noget af det de studerende gerne ser prioriteret i AAU’s nye strategi. “Det er altid forfriskende med idéer fra de studerende, som jo kender vores uddannelser indefra,” siger prorektor Inger Askehave. Prorektor Inger Askehave sætter stor pris på de studerendes input, og ser frem til at bringe budskabet videre i strategiprocessen.
Rektor om sexisme-debat: Jeg er ikke naiv at tro, det ikke foregår på AAU
Sexisme er udtryk for en dårlig arbejdspladskultur og totalt uacceptabelt. Rektor Per Michael Johansen understreger at AAU tager problematikken seriøst, og at det på ingen måde vil få negative konsekvenser for den krænkedes fremtidige karriere at bringe sådanne oplevelser frem i lyset. Samtidig har han bedt HR undersøge om den årlige APV indfanger problematikken på AAU godt nok.
Politikken har offentliggjort en underskriftindsamling hvori 689 forskere giver udtryk for at have oplevet eller bevidnet sexistisk adfærd på universiteterne – herunder også forskere fra AAU.
International Staff Unit fortsætter
Der vil fortsat være hjælp og støtte at finde for internationale medarbejdere på AAU. Direktionen har besluttet at International Staff Unit, der siden 2018 har ydet hjælp og støtte til AAU’s internationale medarbejdere, fortsætter i 2021 og fremefter. Der har ellers været tale om at ISU skulle nedlægges grundet faldende indtægter og økonomisk usikkerhed.