Mads Trudslev, 7. semester, It-ledelse
Med de første tre år på Aalborg Universitet overstået og bacheloren bestået tænker jeg at det er tid til at åbne op for mine erfaringer omkring projektarbejde på Aalborg Universitet. Den bedste metafor jeg lige kan komme på må være en bølge. Jeg har altid syntes at det er svært at komme i gang med projekterne. Hvad vil jeg gerne skrive om? Hvem skal jeg arbejde sammen med? Hvilken teori skal jeg anvende? Spørgsmålene kan være svære at svare på for sig selv, men når man så derudover også skal blive enig med sin gruppe, så skal man også lige pludselig finde noget som fanger en fælles interesse. Jeg har personligt oplevet at det har taget op mod en fjerdedel af den tid som projektet strækker sig over bare at komme i gang – og det er uden at der er foretaget interviews, udarbejdet spørgeskemaer eller lignende. Det kan være en enormt frustrerende proces, men jeg tror, at det er en vigtig del, for at projektet forløber fornuftigt fra tid til anden. På mit første semester gik vi bare i gang og skrev lidt hist og pist, og tilføjede og fjernede teori som vi lige fandt passende. I sidste ende fik vi nok nærmest skrevet tre-fire projekter, og ingen af dem blev særligt gode, desværre inklusiv det endelige. Når man er færdig med den indledende fase af projektet, og man rent faktisk kommer i gang med at indsamle data, analysere det og så videre, så synes jeg til gengæld at det gode forarbejde giver medvind til resten af projektet, da det kan være med til at give retning og struktur. Det kan gøre projektet nemmere at give sig i kast med, og resulterer samtidig i at forskellige gruppemedlemmer sagtens kan arbejde på forskellige dele af projektet samtidig. Hertil vil jeg dog knytte en kommentar om at samarbejde, samt at diskutere og gennemgå hvad man har skrevet, er ‘KEY’ for et godt projektarbejde. Det betyder at man ikke ender med at skrive det samme eller gennemgå de samme begreber flere gange i rapporten og lignende dumme fejl, som man ryster på hovedet over senere. Personligt kan jeg godt lide at skrive i samme tidsrum som resten af gruppen, da det betyder at man også kan søge sparring hos de andre gruppemedlemmer mens man skriver, og eventuelt kan hjælpe hinanden med at skrive et stykke som ellers kan forekomme svært, hvilket nok især er aktuelt hen mod slutningen af projektet. I mine grupper har vi tit haft en nogenlunde fast struktur hvor vi skriver i et på forhånd aftalt stykke tid, holder pauser, skriver igen og så videre. Der er nok nogle der ville foretrække bare at klø på, men det er også noget af det man kan, og nok også bør, få styr på i den indledende fase. Afslutningsvis vil jeg gerne understrege at det for mig har været en fordel at finde en kernegruppe, som jeg har skrevet langt de fleste af mine projekter med. Med en kernegruppe hentyder jeg til nogle personer som jeg har haft et godt samarbejde med tidligere, og som jeg ved har samme aspirationer som mig selv. Uden for projektarbejdet vil jeg desuden kraftigt opfordre projektgruppen til at foretage sociale ting. Tidligere har jeg været med i en projektgruppe hvor vi udnævnte en person som ansvarlig for sociale begivenheder, hvilket jeg i dag stadig synes var en god idé. Her har jeg både været med til ting såsom brætspilsaftener, (mini-)bordfodboldturneringer og bare at mødes nede i en park og drikke en øl eller vand og, hvis vejret har tilladt det, måske grille lidt mad. Projektarbejdet er altså ikke kun det som skrives på computeren, men også det omkringliggende som gør det muligt.
