Kan man i Danmark rejse og opleve på tillid alene – uden en mønt på lommen, og kun udstyret med charme, smil og et sæt skiftetøj?
Det er sommer, solen skinner og du har ferie – nu skal du ud og rejse, men hvor skal turen gå hen?
Teks Frederik Vrist Hansen
Hele virvaret med coronaepidimien og de konstant skiftende anbefalinger i forhold til udenrigsministeriets rejsevejledninger, er sammen med din beskedne økonomiske situation der mest af alt består af SU, medvirkende til, at begrænse dine muligheder i forhold til feriens endelige destination – så hvor skal du tage hen? Dette spørgsmål stiller mange sig nok i øjeblikket, og jeg vil i artiklen her gerne slå et slag for ferie i vores eget hjemland Danmark, og med udgangspunkt i en personlig oplevelse, dele ideen om en alternativ, men billig ferieform.
Danmarksspillet i 1:1-format
Det hele startede for mig i foråret 2017, hvor jeg gik på højskole. En morgen til vanlig morgensang fik vi besked på, at vi nu skulle ud og opleve Danmark. I grupper af tre trak vi herefter tre små sedler med navne på en danske byer som vi skulle besøge, hvor der i hver by var tilknyttet en opgave vi skulle løse. Det lyder i sig selv simpelt nok, der var dog et lille men. Udfordringen skulle nemlig løses på mindre end 36 timer, og uden at bruge så meget som en krone. Med andre ord skulle vi spille Danmarksspillet i 1:1 format i det åbne danske landskab. Vi skulle derfor være kreative og ydmyge, da denne udfordring kun lod sig gøre, hvis vi formåede at opnå tillid hos tilfældige forbipasserende, som var vores eneste kilde til transport fra A til B, såvel som vores ressourcer til både mad, overnatning og hvad ellers der var påkrævet for at løse udfordringen.
Tillid og brudte grænser
Formålene med “legen” var mange. Dels skulle oplevelsen være med til at vise os, hvor meget forskelligt de danske egne har at byde på, når man skulle bevæge sig fra knudepunkter som Fredericia, Ishøj og Aarhus mod byer som Fjerritslev, Gedser Odde og Thyborøn. Ligeledes skulle legen vise os, hvor langt man kan komme med et med lidt charme og et smil, samt hvor åbne danskerne i virkeligheden er, på trods af, at vi gentagne gange har toppet listerne blandt de mindst gæstfrie og mest reserverede folkeslag i verden. Vi skulle møde og falde i snak med folk fra alle samfundets lag, og vi skulle hvis det kom til det, bryde vores egne sociale grænser, når vi aktivt måtte række ud efter andres venlighed og hjælp. Vi skulle lære, at denne venlighed og tillid ikke var låst fast til en bestemt befolkningstype, og at den samtidigt ikke er geografisk bestemt – vi skulle lære Danmark og danskerne at kende.
Gæstfriheden er enorm
For mange lød det som en kæmpe mundfuld. For “hvem gider dog samle os op, hvordan skal vi få mad på bordet og et tag over hovedet, når det eneste vi har med os er en taske med skiftetøj og en oplader til mobilen?”.
Frygten blev dog gjort til skamme, og som timerne gik, blev det tydeligt, at der er så godt som ingen grænser for, hvad man kan slippe afsted med, hvis man skruer smilet op på maks, og tillader sig selv at være lidt fræk i ny og næ. Folk viste sig åbne og nysgerrige, når en lille gruppe unge blaffere stik imod tidsånden forsøgte at hverve sig et lift. Fremmede lukkede os ind i deres hjem og tilbød både overnatning og mad på bordet – intet andet fik de ud af det, end nogle gode historier, og glæden ved at hjælpe andre. Fastfoodrestauranter, vandrehjems og endda militærkaserner var målløse, når der pludseligt stod tre unge og pænt spurgte om mad, overnatning eller et besøg i deres tank – men overraskende nok, sagde de ofte ja.
Jeg indrømmer gerne, der gik lidt sport i, hvem der kunne slippe afsted med mest. Gennem en intern Facebookside for legen, holdt hver af de ca. 30 grupper af blaffere hinanden opdateret på deres seneste bedrifter “sponsoreret” af danskerne. Foruden at “tigge” sig til utallige gratis menuer på McDonalds, Burger King & Sunset Boulevard, lykkedes det grupper af få gratis flyvning i vandflyver fra København til Aarhus; få eksklusiv gratis adgang til Arken i Ishøj mere end en time før de normalt ville åbne, med guidet rundvisning; besøge lego-HQ i Billund; deltage i en træning med politihunde; sidde i cockpittet i en F-16 og meget mere. Nogle fandt sig selv afsporet af legen, og endte med at crashe et sølvbryllup, mens andre grundet nogle kommunikative udfordringer så sig selv strandet 21 timer på en båd med en gruppe tyskere. Nogle måtte sove i en telt i en baghave på fyn, andre tog på druk med grønlændere i Aalborg, og i Silkeborg måtte nogle slagte en gås for at få mad på bordet. Hver “rejse” og oplevelse var unik, og så var de der hjalp undervejs.
Et persongalleri af Danmark
Når man rejser rundt i hele landet på tommelfingeren møder man mange forskellige mennesker, fra alle samfundets lag. Alle var de forskellige, både hvad angår alder, nationalitet og baggrund, og hver især havde de deres egne unikke historier at fortælle.
Alene blandt de venligtsindede bilister som hjalp mig og min gruppe på vejene disse to dage, stiftede vi bekendtskab med typer som pensionisten Grethe på 75 som der kort forinden havde fundet kærligheden på ny over en datingside, som hun nu skulle over at besøge. Vi mødte den succesfulde bankmand Martin, der i sin dyre BMW, krydsede landet for at besøge hans søn på Hillerød hospital, for derefter at “give ham en ordentlig røvfuld”. Vi mødte pizzabageren Ibrahim som var flygtet 15 år tidligere fra hjemlandet Irak, da krigen brød ud, hvorefter han havde fundet lykken i Danmark. Vi mødte en skoleleder fra Falster, en økonom fra Nørrebro og et ældre tysk ægtepar på vej til Rødby. Vi mødte af to omgange henholdsvis en far og søn fra som hver især samlede os op på vej væk fra Gedser, og som tilbød os overnatning i henholdsvis privaten og i et nærtliggende solcenter.
Mad, ly og transport var for ingen af de medvirkende i legen på noget tidspunkt et problem. Folk delte glædeligt ikke bare deres mad og bil, men også private historier og i visse tilfælde egne hjem. Intet andet end en god historie og glæden ved at hjælpe andre, fik disse venlige fremmede ud af deres tillid og hjælp, og den der påstår at tilliden i det danske samfund er død, kan jeg med glæde modbevise dette.
En ven i hånden og et telt i tasken
Tilbage til det med ferien – hvad kan du bruge denne historie til?
I et samfund hvor statsministeren for godt et år siden dedikerede en åbningstale i folketinget til at tale om manglende tillid i det danske samfund, til ikke bare staten, men også hinanden, og hvor jordbærboderne i vejkanten har fået videoovervågning, er det vigtigt at slå fast, at der samtidigt eksistere et andet Danmark – Et Danmark hvor tilliden lever i bedste velgående. Så hvorfor ikke udnytte det?
Pak tasken med det allermest nødvendige. Skiftetøj, toiletgrej, oplader, penge, telt og sovepose. Tag derefter en god ven eller veninde i hånden, og bestem jer for, at I i år skrotter den strukturerede og velovervejede ferie, for i stedet at lade jer styre af tilfældighedernes spil. Drop målet og lad rejsen være oplevelsen i sig selv, og se hvor ender i landet. Der ligger mange fantastiske og anderledes oplevelser gemt i selv de fjerneste af landets egne.
Det er ikke nødvendigt at bruge flere hundrede kroner for en overnatning, eller for at transportere sig rundt i landet. Der findes mange billigere alternativer. Alternativer som kun venter på at du benytter dem.
God sommer.
