Som studerende, er det nemt at have øjnene fast piercet til eksamenskarakter og studiejob som kan give et attraktivt CV. Derfor overser mange også, at ca. 65% af nye ansættelser ved private virksomheder er resultat af fagligt eller personligt netværk.
Udvid dit netværk allerede i dag, men gør det ud af reel interesse i andre mennesker. En personlighed fanger mere end et CV, så tilbyd det spændende og gode menneske du er – også selvom en joke eller to skulle falde til jorden. Potentialet i networking er stort, både når det kommer til venner, dit livs kærlighed eller vejen til drømmejobbet.
Mange laver en store fejl først at opsøge netværk, når de er arbejdssøgende. Med lidt ekstra nysgerrighed kan jobbet komme allerede før du mangler det.
Networking
- Opdater din LinkedIn
Du ved det godt, og det er på listen af ting du skal gøre. Få det gjort. Når netværket spørger ”hvad var det han/hun hed”, så går de oftest direkte på de sociale medier, for at få genopfrisket hvem du er, FØR de kontakter dig.
- Arrangementer
Mange forskellige kontorfællesskaber, fagforeninger og virksomheder afholder arrangementer, hvor man har mulighed for at møde forskellige mennesker. Her kan man oftest både blive klogere og møde interessante mennesker. - Engagement
Din telefon kan sagtens vente mens du deltager i arrangementer. Brug pausen til at møde nye mennesker, udvide din horisont og dit netværk. Du behøver ikke være fuld af pep, for man kommer rigtigt langt med et smil og en positiv indstilling. - Hjælp andre
At hjælpe andre er en af de ting, flest er enige om gør dem glade. Det er dog kun en sidegevinst, for giver man en hånd til en ven som mangler hjælp på kontoret, eller som liiiige står og mangler en fotograf, hvor din gode ven tilfældigvis leger lidt med billeder, bliver du i højere grad også husket når situationen er omvendt. - Ny tilgang
Lad være med at networke blot for at få større jobmuligheder, men gør det for at være nysgerrig på mennesker. Virksomheder har brug for både en til at løfte arbejdsbyrden, men også en ny kollega, så vær den kollega DU ville arbejde sammen med.
Om skribenten
Dianna Korshøj er sociologistuderende og ejer af HASP Virksomhedskommunikation. Her er fokus på kommunikationoptimering via samarbejde og resultater, mellem de mennesker der rent faktisk skal arbejde sammen.