Kærlighed eller kødmarked
Tinder er, efter alt at dømme, blevet et folkeeje; noget vi alle har og bruger ihærdigt, men ikke snakker om. En lukket klub for de tilmeldte, som sætter rammerne for den moderne, digitale datingkultur.
Tekst Frederikke Sofie Tast
Der er fordomme nok omkring Tinder og ikke mindst det “kødmarked” (Spørgeundersøgelse på Instagram), som benytter sig af datingappen. Spørgsmålet er, om denne generelle fordomsdiskurs påvirker måden, hvorpå man dater på Tinder? Og med en antagelse om, at man kan finde ægte kærlighed på mediet, hvordan kan man da “nudge” sin profil, så man finder den eneste ene?
Spørger man sociologen Ulrich Beck, så lever vi i dag i et risikosamfund. Med begrebet ‘risikosamfund’ mener han, at den sociale individualisering har medført en omfattende frihed til at vælge selv. Friheden sætter krav til os selv, og vi kalkulerer i højere grad hvilken risici vi tager eller udfaldet af en handling. Da verden er risikofyldt og dermed farlig, giver dette grobund for en opblomstring af risikofrie platforme, som vi eskaperer ind i.
En hurtig undersøgelse via Instagram, hvor jeg stillede spørgsmålet: “Hvad forbinder du med Tinder?”, bekræfter Bechs teori. På Tinder kan vi trygt iscenesætte os selv, så billeder, sangtitler og biografi-tekst lever op til den polerede person, vi ønsker at være. Skal vi lytte til svarene fra Instagram, kan vi nemlig “skjule [vores] sande identitet gennem opstillede billeder” . Dette giver således afkast på selvtillids-barometret, da man “bliver bekræftet i sit udseende”.
Rygte eller realitet?
Tinder er ikke kun det kødmarked, som det har rygte for at være, mener Mille Vinther, sociologistuderende på Aalborg Universitet. Det har også potentiale i den forstand, at der overraskende nok findes ordentlige mennesker derinde, fortæller Mille:
“Ja, det lever op til sit rygte om at være en Netflix n Chill-app, men det lever faktisk også op til, at man godt kan få en date med folk. At der faktisk er ordentlige mennesker derinde”
Mille har i sin fritid lavet små eksperimenter på Tinder, hvor hun bl.a. undersøgte om der var en tendens til, at samme type af fyr matchede med hende, og hvordan det påvirkede hendes antal af matches at skrive en profiltekst.
Nysgerrigt spørger jeg, om Tinder er udtryk for, at datingkulturen har mistet sin gnist? At man ikke tør date ansigt-til-ansigt mere, og at man derfor mødes bag en skærm – for at skærme sig selv fra en potentiel afvisning…?
“Det er sjovt du siger det, for overvægten af folk, der spurgte, om man ikke skulle tage en kop kaffe, de var ihvertfald 26-27 år plus. Hvor dem, der var under, var mere tilbøjelig til bare at ville knalde. Det er en bred målgruppe; der kan både være den ene slags, men der kan eddermame også være den anden slags! Jeg tror grunden til, at den har fået et rygte, som værende en knalde-app, er, at overvægten helt klart bruger Tinder, som Netflix n Chill eller ‘mangler-nogen-at-sove-med’ -app”.
Mille har en kæreste og har ikke tænkt sig at gøre handling ud af dem hun møder på mediet. Hun mener derfor selv, at hun sidder i en overhåndsposition, da hun hverken mister eller giver noget af sig selv ved at udføre sine små eksperimenter.
Digital facade
Mille mener, at den digitale dating kommer som følge af, at Generation Z er en følsom generation, og derfor ‘gemmer’ sig bag medierne for ikke at blive såret.
Generation Z er vokset op i en usikker tid; krigen buldrer i Østen, verden har gennemgået en stærk digitalisering, og vi ser en frembrusende diagnosekultur i Vesten. Alt dette, mener Mille, har påvirket generationen til at gemme deres følelser væk og sætte en facade op for at beskytte deres følelser. Det betyder derfor ikke, at det er umuligt at nå ind til mennesket bag denne generation, men det kræver en anden tilgang. Tinder er således et produkt af kulturen, konkluderer Mille, fordi det er nemmere og fordi vi ikke behøver at udlægge os selv:
“Det handler rigtig meget om tilgangen til de forskellige mennesker. Hvis du kun søger folk på din egen alder (Generation Z), så skal man bare lige ‘bag om’ den der digitale facade”
Tinder kan dermed anskues som et værktøj eller en platform til at stifte kontakt med andre mennesker, og bryde med den digitale facade. Det kræver dog at turde bevæge sig ud fra den digitale arena og lade sig blive skydeskive for sin egen profilering af sig selv.
Forbrug-smid-væk kultur
Det at date betyder, at man ser ét menneske flere gange. Det betyder ikke, at man skyder med spredehagl til bootycalls kl. 03:47 en lørdag morgen. At date, og hermed investere tid og tålmodighed i at lære én person at kende, er blevet en sjældenhed i dette risikosamfund, mener Mille:
“Jeg tror, at det i dag er nemmere at sige: jeg vil ikke noget, jeg vil bare gerne knalde! Frem for at sige: jeg vil rent faktisk gerne lære et menneske at kende. Det tror jeg har noget med facade og følsomhed at gøre”.
Vi lever i en kultur, hvor mulighederne er utallige, og hvis du har et flot fjæs, eller er god til sjove icebreakers, så står potentielle partnere i kø på Tinder for at date dig. Det kunne jo ikke være bedre! Vi fitnesser og finesser kroppen til ukendelighed, og giver den hele armen med charmen i Sunny Beach – alligevel er antallet af enlige i Danmark rekordhøjt, og vi bliver til stadighed mere ensomme. Så måske er det, at have mange matches ikke ensbetydende med større chancer for at møde den eneste ene?
“Jeg tror, at faren ved Tinder, det er, at det virker som om, at du kan vælge og vrage. Og hvis du har en bagtanke om, at du vil noget mere seriøst, så clasher den der ‘jeg kan vælge og vrage’-mentalitet” fortæller Mille.
Vi er komplekse mennesker, som bliver betaget af andre mennesker med substans. Måske er det at kategorisere og bedømme andre ud fra en Tinderprofil, at negligere og kompleksitetsreducere mennesket til at være point i et spil? Tinder emmer med fristelser lige om hjørnet og ligner nærmest et tidsfordrivende spil, som hypnotiserer brugerne til konstant at jagte det næste match. Og med et swipe og et *pling* opnår du den selvbekræftelse og status, som en partner ellers ville have givet dig.
Men det er ikke ensbetydende med, at Tinder ikke har potentiale; du skal ikke leve i ensomhed, blot fordi din generation har evakueret sig ind bag skærmen.
– Mille Vinther har råd for det!
- Hvis du er tålmodig nok, så kan du godt finde kærligheden på Tinder
- Hvis du vil møde en person, som du gerne vil lidt mere end at knalde eller drikke kaffe med, så gå til dine venners venner – for der har i altid et udgangspunkt at snakke om!
- Hvis du vil møde nye mennesker, så kræver det også at du er modig og tør åbne munden! Og det kræver at være modig nok, til at henvende dig til personen, om det er mundtligt eller over sociale medier… Det kræver rigtig meget mod at møde en, som ikke lige ligger til højrebenet!
Ret ryggen, fat modet og gå i krig for kærligheden.
