Dronningen fylder 80. I hendes levetid er meget ændret i samfundet, og ligeledes i kongehuset. Men hvilken betydning har kongehuset egentligt den dag i dag?
Tekst: Frederik Vrist Hansen
April 1940 var på mange måder en begivenhedsrig måned – godt på ondt. Knap nok havde Kong Christian 10. kapituleret Danmark til den tyske besættelsesmagt, da kongehuset fik et nyt medlem, og sorgen for en stund blev erstattet af glæde. Kronprinsparret havde født en pige, en pige som med tiden skulle være med til at skrive Danmarkshistorie. Som den ældste af kronprinsparrets tre børn, alle døtre, endte den lille pige i 1972 med at blive Danmarks første og hidtil eneste kvindelige Monark i nyere tid. En begivenhed som for alvor var medvirkende til at signalere en ny og mere moderne tid for kongehuset. Den lille pige blev døbt Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, men i daglig tale er hun Dronning Margrethe 2. af Danmark, eller blandt venner, Daisy.
80 år er gået siden da, og megen tid har passeret siden tyskerne først krydsede Kruså og Margrethe kom til til verden. Tyskerne har forlængst trukket sig tilbage, den lille pige er blevet en ældre kvinde og samfundet ser sig meget anderledes ud end dengang. Ikke bare Danmark, men hele verden har i mellemtiden været igennem nogle kolossale forandringer, og som alt andet har heller ikke kongehuset kunne undgå at blive ramt af forandringerne. Men hvad har det betyder for kongehuset i dag?
Fra konservativt til moderne kongehus
Da Daisy kom til verden, var kongehuset i en svær brydningstid. Enevælden var for længst afskaffet, og ligeså var det parlamentariske systemskifte fra før 1901, hvor det var op til kongen at vælge og vælte en regering. Kongen gik fra at have stor magt og indflydelse, til pludseligt at have en mere symbolsk status i forhold til både samfund og politik. Kongehuset havde indtil da gjort meget ud af at distancere sig den øvrige befolkning. Særprivilegier som apanage, retslig immunitet, og særlige forventninger til opførsel og omgangskreds betød at kongefamilien var omgærdet af en vis mystik, der gav dem et helt særlig og næsten guddommelig status blandt befolkningen. Hvor den gammel-konservative Kong Christian 10. havde været noget reserveret og imod enhver form for forandring, ændrede meget sig da hans søn, Margrethes far, Frederik 9. overtog tronen kort efter krigens slutning. Modsat sin far havde Frederik 9. ingen større interesse i det politiske magtspil eller at distancere sig fra folket. Tværtimod ønskede han at gøre kongehuset mere folkeligt, hvor pressen nu blev inviteret helt ind i de tidligere så private royale gemakker, ligesom kongehuset under ham for alvor begyndte at følge strømningerne i samfundet – ikke mindst i forhold til ligestilling. Forandringer der medførte ændringer i tronfølgeloven som tillod Margrethe at overtage hendes fars rolle, og som for alvor var med til at symbolisere at også kongehuset gik mere moderne tider i møde.
Kulturarv eller reklamesøjle?
I dag nyder kongehuset stadig en stor opbakning blandt befolkningen, og i en undersøgelse foretaget af Voxmeter i foråret 2018, viser at mere end tre fjerdedele fortsat støtter op om et fortsat monarki. Tonen i debatten fra især den yderste venstrefløj, er dog blevet noget mere hård og kontant. Kongehusets tidligere status som en nærmest guddommelig og autoritær institution gjorde, at den ikke tålte kritik. De som var skeptisk og kritisk i forhold til monarkiet, holdt det gerne for sig selv, da kritikere af kongehuset let lod sig stemple som landsforrædere. Helt sådan forholder det sig dog ikke i dag, og den generelle tone i debatten har åbnet op for at diskutere kongehusets rolle. Således har både den royale apanage, de kongeliges opførsel samt ikke mindst deres generelle engagement i jobbet som royale været hyppigt vendt i pressen de senere år. i 2004 gik Ekstra Bladet endda så langt som til at kåre Prins Joachim til årets nytårstorsk – en ydmygelse og et karikatur af et af kongehusets mest fremtrædende medlemmer som havde været et komplet utænkelig scenarie i 1940´ernes Danmark.
Kritik som har været medvirkende til at dele vandene når snakken går på kongehuset. For er det nødvendigt med et monarki i det 21. århundrede, og hvad får vi egentligt i retur for de mange skattepenge der bruges på kongehuset? Hvad er sandheden om kongehusets rolle i dag? Er de en højt beskattet kulturarv – et vigtig samfundsmæssigt (og politisk?) organ – eller måske en investering i- og reklamesøjle for smør, bacon, dansk design og kultur, hvilket fortalere for kongehuset ytrer? Eller er sandheden snarere som modstanderne taler for, at kongehuset er en samling realitystjerner; en apanage-hungrende, elitær, oldnordisk, nationalkulturel, fædrelands kærlighedsfortælling – eller bare et kommercielt foretagende med henblik på at sælge kongehusets merchandise, løbeture og lokke kinesere til Danmark på ferie?
Nogen endegyldig sandhed på hvad kongehusets rolle er findes dog ikke. Og på trods af talrige argumenter både for og imod, samt spekulationer og forsøg på at værdisætte kongehusets i forbindelse med indtægter opnået gennem turisme og dansk eksport, har det aldrig været muligt at sætte konkrete tal på værdien af deres arbejde. Det bliver altså ved gætterierne og de subjektive holdninger. Ligeledes forholder det sig, når man skal afgøre om dronningen er national kulturarv til minde om den danske historie, eller blot en mere finkulturel alternativ til Linse Kessler, når ugebladene mangler indhold.
Et brud med de royale normer
På trods af, at kongehusets medlemmer stadigt adskiller sig fra den øvrige befolkning i kraft af flere særprivilegier de nyder godt af, er de blevet nemmere at identificere sig med for den almindelige borger. Godtnok er der stadig klare forventninger til hvordan kongehusets medlemmer opfører sig, og hvad der er god og dårlig skik for de royale. Der forventes stadigt, at de fremtrædende medlemmer blandt andet hjælper til med at styrke Danmarks diplomatiske forhold, at de forholder sig politisk neutrale og at de så vidt muligt skal holde sig fra skandaler. Ikke altid lykkedes det dog lige godt, og det det royale glansbillede som engang eksisterede, af kongefamilien som værende fejlfri og guddommelige eksisterer ikke længere. Ingen går længere med en utopisk forestilling af livet som royal, som værende en dans på røde roser med bal på slottet hver weekend og hvor store gribende ubrydelige kærlighedshistorier finder sted.
Ligesom resten af befolkningen må også de, kæmpe med skandaler, skilsmisser og interne stridigheder, samtidigt med at mange af de gamle royale normer er brudt som tidligere har adskilt de royale fra gængse borgere.
Kongehusets medlemmer er ikke længere statister med faste replikker i et stort skuespil til ære for omverden. De royale er i langt højere grad frie til at jagte deres egne drømme end tidligere, og det uanset om de ønsker at være model, sanger, eller i det hele taget ønsker at forblive royal.
Hvad ægteskaber angår er der ligeledes sket store forandringer. Ikke nok med at skilsmisser også er blevet almindelige for de royale overalt i Europa, så er der også langt større frihed til at vælge, hvem du ønsker at bruge resten af dit liv med. Tidligere var der tårnhøje krav til de royales udkårne, som helst gerne selv skulle have blåt blod i årene. Regenten skal stadig i princippet som loven foreskriver det, give sin accept til ægteskabelige involverende en af de fremtrædende medlemmer af kongehuset, men det har ikke afholdt hverken jurister, skuespillere eller som i Sverige, en realitystjerne med fortid i Paradise Hotel i at ende som prinsesse. De gamle konservative ideer om hvad et kongehus indebærer er blevet udfordret, og hvem ved hvor udviklingen vil blive fremover..
Tillykke deres Majestæt
Da Dronningen kom til verden, blev hun af sin far beskrevet som lyset i mørket og som håbet i en håbløs tid. Siden da er meget sket, særligt gennem de seneste 48 år, hvor hun har siddet på tronen. Hun sat sit tydelige spor på, ikke bare kongehuset, men på hele samfundet, hvilket har gjort hende fortjent til en plads i historiebøgerne. Traditionsbundet, som kongehuset nok altid vil være, har Dronningen tonet frem på fjernsynet, balkonen på Amalienborg slotsplads og rundt omkring i de danske land samt ikke mindst Grønland og Færøerne, som et symbol på de danske glæder og sejre, ofte ledsaget af familien. Som danskerne har fulgt hende i medgang, har de ligeledes fulgt hende i modgang. Da kritikken haglede ned over dronningen for at agere politisk i en nytårstale, da Prinsgemalen blev syg og døde eller når prinserne endnu engang skulle tales til rette. Det er dog de gode stunder vi husker dig for, for lyset i mørket. Vi takker dig for din indsats. Stor tillykke med de 80 år.
Gud bevare Hendes Majestæt
Dronning Margrethe.
