Siden september 2019 har skovbrandene raset i Australien og ifølge Vox ødelagt omkring 110.000km2 svarende til at et område på størrelse med hele Bulgarien. Brandene har gjort utrolig meget skade på Australiens unikke biodiversitet og har pr 22 januar kostet 29 mennesker livet og ødelagt 2500 hjem. Derudover, er det estimeret at 1,25 milliarder dyr som lever i skovområderne hvor brandene hyppigst opstår også er omkommet.
Tekst: Majken Ravnkilde
For mit vedkommende var det ikke mere end 2 uger efter jeg landede hjemme i Aalborg igen at jeg hørte nyheden om at de i forvejen store skovbrande havde taget endnu mere til. Specielt et Facebook opslag fik det til at løbe koldt ned af ryggen og hårene til at stritte. Det var et opslag lavet af min kontaktperson Lizz fra den organisation som jeg 3 måneder forinden havde været i praktik hos. I opslaget råbte hun om hjælp og bad frivillige komme og hjælpe med at brandsikre organisationen som ligger midt i bjergene omkring 20 km fra Mount-Lindesay hvor et stort skovområde stod i brand. Billederne der blev lagt op i løbet af de næste par uger talte for sig selv. Tørstige kænguruer og andre dyr der kom for at drikke af vand der var sat ud af organisationen og et billedet af solnedgangen som kun lige kan skimtes gennem en grålig røg brændte sig fast på min nethinde. De næste par måneder var usikre men de slap heldigvis med skrækken og var heldigere end så mange andre som blev nødt til at lade sig evakuere.
Det er dog ironisk at mindre end en måned inden flammerne tog rigtig fat i midten af november blev der afholdt protester over hele verden, Australien inkluderet, for et bedre globalt klima. Stemningen på det tidspunkt var på the Gold Coast hvor jeg boede den at der skulle gøres noget, og specielt en masse unge mødte op med bannere og kampgejst. Der blev holdt taler og demonstreret gennem gaderne meget sigende til tonerne af Billy Joel’s ‘We didn’t start the Fire’. Til trods for dette store arrangement hvor mere end 4 millioner mennesker i 150 lande strejkede og slog verdensrekorden for største strejke nogensinde så var det ikke nok til at forhindre de massive skovbrande.
Dertil er hele indstillingen til denne type katastrofer fuldstændig vendt på hovedet. Efter at brandene er kørt helt af sporet er brandfolk og mandskab fra både Canada, USA, Papua Ny Guinea, Singapore, Frankrig og Belgien nærmest valfartet til Australien for at hjælpe med at slukke brandene. Men hvor var den store opbakning inden da? Hvorfor valfarter folk ikke til Australien for at sikre imod flere skovbrande? Når det kommer til at sikre at der ikke opstår lignende situationer fremover så er der ingen der råber op. Det er kun når lokummet brænder at folk rækker en hjælpende hånd. Og det var ikke engang fordi brandene kom uden varsel. Den australske regering kom i 2008 ud med meldingen at fra 2020 ville klimaforandringerne udvide og forværre ‘brand sæsonen’ i Australien og man må da sige at de ikke skød meget forbi. Derfor er det da også utrolig at en stor klimasynder som USA slipper afsted med at sende 100 frivillige til Australien for at hjælpe selvom de har, sammen med alle os andre, haft 12 år til at sænke CO2 udledninger og derved sænke den globale temperatur som kunne have mindsket denne tragedie.
Derfor er det også svært at se frem til 2030 med optimistisk sind for når sådan en tragedie som denne ikke bliver forhindret selvom den har været varslet i 12 år hvad har vi så ellers set igennem fingre med?
