Man skal ikke handle når man er sulten, men hvilke forholdsregler bør man egentligt tage, når man er sulten efter hud?
af Dianna Korshøj
De fleste af os kender følelsen af at være sulten: maven knurrer, man bliver måske irritabel, og hvis man tager ud for at handle, ender man med alt for meget mad i kurven. Her i Vesten kender vi nok kun toppen af isbjerget, når det kommer til reel sult, hvorimod hudsult faktisk kan have gjort sit indtog, helt uden mange af os er klar over det.
Lad os starte med at punktere myten
Mange af os ved reelt ikke hvad hudsult er, så vi har en tendens til at binde det op på en ellers velkendt følelse, nemlig liderlighed. Sexlyst er dog blot en lille del af den mønt, som hedder hudsult. Under seksualagten bliver nogle af de behov nemlig opfyldt som en hudsulten, skulle have.
Ved berøring stimuleres nerverne i huden, som sender signaler til hjernen om at frigive oxytocin. Dette stof hjælper os til at slappe af, dæmpe stress og med at knytte bånd til andre. Hudsult knytter sig derfor til meget mere end blot sexlysten, og heldigvis skal der ikke andet end kærlig berøring til, før man kan se tydelig reaktion ved at både blodtryk og puls falder.
Knep smerten væk
Det lyder lidt som en dårlig peptalk fra en ven, men der er noget om snakken. Kemien i hjernen kan i kombination med sindet faktisk også være smertelindrende, men hvis vi et øjeblik tager et skridt tilbage fra det samfund, som så ofte bliver seksualiseret, er der ufatteligt mange andre muligheder at hente. Den lurende seksualitet smitter ofte den måde vi tænker på:
Den måske mest dominerende tanke, som ofte kan snige sig ind hos både mænd og kvinder er:
”Min krop er ikke som pornomodeller = min krop er ulækker!” Denne tanke kan virkelig være destruktiv for et selvbillede, og er langt fra hvad normen måske burde være.
Vi er alle udstyret med en krop, og selvom den måske ikke er en del af alles seksuelle præferencer, er det din, og du skal være stolt af den, for det er den eneste du har. En krop skal værdsættes og drages omsorg for, for den er en vigtig medspiller i dit liv.
Er der tale om tabu?
Når vi nu piller kroppen ned fra den seksuelle piedestal, den har været sat op på de sidste mange år, bevæger vi os ind på et sårbart område: en uperfekt krop og berøring, som ikke har noget med sex at gøre. Når vi så smider ”trumf-kortet”, som fortæller om berøring som et behov og afsavn i denne sammenhæng, bliver det pludselig endnu svære at tale om.
Der er endnu ikke lavet en videnskabelig sammenhæng mellem den stigende ensomhed og digitaliseringen, men følgende hypotese kan være værd at overveje:
Når vores kontakt til andre mennesker i større grad sker via nettet, vinker vi farvel til den fysiske nærhed, og dermed også den potentielle fysiske berøring, vi egentligt har brug for.
Sammenhængen mellem alderdom og hudsult er komme på dagsordenen på flere plejehjem, så med tanken rettet mod ”de digitale indfødte”, er det måske på tide at bringe den på dagsordenen i den yngre generation.
Elsk og anerkend
Ved berøring hjælper os med at knytte bånd til andre, og på samme tid kan den få os til at føle os elsket. Det sender et signal om at være god nok, og at man er så okay, selvom man ikke er perfekt. En berøring sender de samme signaler til hjernen, som intuitionen fra interaktionen kan give – de komplimenterende signaler, sammen med stofferne i hjernen, er derfor med til at give et endnu større velbefindende.
Glæden ved berøring ikke nødvendigvis er sammenhængende de erogene zoner, som seksualitet ofte forbindes med, og alt fra et håndtryk til at ligge nøgne sammen, kan derfor give den samme mængde velbefindende hos modtageren. Dog er det MEGET vigtigt at have in mente, at selvom den mindste berøring frigiver signaler, har alle mennesker en individuel intimsfære. Så før I løber ud og stiller jer lidt for tæt på medpassaserer i bussen, i håb om at give lidt glæde, er det vigtigt at huske, at hvad nogen får ud af et varmt og langt kram, finder andre grænseoverskridende, og vil derfor få endnu større velbefindende ud af et godt håndtryk.
Gør en forskel og sænk stressniveauet
Det er vigtigt at anerkende hinanden på de præmisser vi hver især har, men vær åben for en vis grad af fysisk kontakt. Hudsult er dominerende på plejehjem, og vi kan alle gøre en indsats for at universitetet ikke bliver det næset, sulten for alvor får fodfæste.
Når vi er ekstra pressede, er det vigtigt at have blik for både sig selv om sine venner og medstuderende, så selvom projektgruppen måske hovedsageligt er et fagligt fællesskab, er det måske værd at overveje om en ordentlig velkomst og afsked skal indføres i gruppekontrakten.
Vi bruger mange timer sammen i projektarbejdet, så giv en ekstra hånd til både projektets og gruppemedlemmernes velbefindende, så ingen går sultne hjem til en tom studielejlighed.
