Tekst: Trine Munk Bertelsen

Jeg husker tydeligt fra min folkeskoletid at have læst, hvad der dengang, som i dag, nok betegnes som den norske dramatiker Henrik Ibsens mest ikoniske fortælling. ’Et Dukkehjem’ er historien om den unge kvinde Nora, der lever et tilsyneladende lykkeligt liv med sin mand Helmer og deres 3 børn. Nora indser dog, at hun er ulykkelig, da hun blot bliver behandlet som en ’dukke’ der skal ses og ikke høres, og ender derfor også til sidst med at forlade både mand og børn. Fortællingen fra 1879 var dengang med til at sætte kvindernes kønsrolle under debat og er stadig alment kendt den dag i dag – hvor fortællingen blandt andet er at finde fortolket på teaterscener og hintet til i populære tv-shows. Men hvad skyldes dette? Hvorfor er Ibsens fortælling fra 1879 stadig relevant i dag? Det er hvad denne artikel kigger nærmere på…

Resumé af et Dukkehjem

Kender man ikke til historien, kommer der her et kort resumé…

Nora og Thorvald Helmer er et ungt forældrepar, der ved fortællingens start virker til at gå en lys fremtid i møde. Helmer er blevet forfremmet i Aktiebanken, hvilket blandt andet betyder, at økonomien også får et gevaldigt ryk opad. Dette er noget som især begejstrer Nora, da hun er vild med det materielle forbrugsliv, hvor ingenting må mangle. Thorvalds greb i lommen er derimod noget dybere – hvilket også ender med at skabe skår i glæden.

For år tilbage var Thorvald syg af stress, hvilket fik Nora til at handle: Hun forfalsker et gældsbevis og låner penge, så familien kan bruge et år i Italien. Udadtil tror folk at hun fik pengene fra sin dødssyge far, men i virkeligheden har Nora lånt pengene af Sagfører Krogstad uden at fortælle det til Thorvald.

Problemet opstår, da Krogstad konfronterer Nora med at have forfalsket sin fars gældsbrev, og truer med at afsløre det for Thorvald. I et forsøg på at skjule det for Helmer, gennemgår Nora en forvandling fra dukke til en voksen kvinde, der forsøger at gøre det rigtige. Helmer ender dog at høre at Nora har forfalsket et gældsbevis i hans navn og bliver rasende. Han vil først umyndiggøre hende, men han besinder sig og siger til Nora, at han vil tilgive hende.

Men Nora har set sin mands sande ansigt og kan ikke tilgive hans reaktion. Hun gjorde det jo af kærlighed til ham. Det forstår Helmer ikke. Han er kun optaget af hans eget statustab, hvis det skulle blive opdaget. Nora ser desuden pludselig klart, hvordan han indtil nu kun har opfattet hende som kvinde og hustru og ikke ligeværdig, og det vil hun ikke leve videre i.

En banebrydende beslutning?
For at forstå, hvorfor netop ’Et Dukkehjem’ er blevet så ikonisk en fortælling, virker det væsentlig at fortælle lidt om perioden teksten blev skrevet i. Ibsens drama blev skrevet under den litteraturhistoriske periode ‘Det moderne gennembrud’ fra 1870 til 1890 – en periode, der var præget af fastlåste kønsroller for både mænd og kvinder. Mænd var forsørgerne, hvorimod piger/kvinder blev opdraget til et liv som hustruer og mødre, hvor egenskaber såsom kyskhed, underdanighed, skønhed og beskedenhed blev værdsat. Kvinder havde på dette tidspunkt ikke stemmeret, meget ringe muligheder for uddannelse og ingen myndighed over egne børn, hvis de ville skilles. Tager man denne forforståelse for perioden med sig i overvejelserne af ’Et Dukkehjem’, er det intet under, at fortællingen satte kvinders rolle og status i ægteskabet og generelt i samfundet til debat. Man kan ikke sige andet end at det er et stort karaktertræk for Nora, at hun ender med at træffe, hvad der kun kan betegnes som en banebrydende beslutning, da hun vælger at forlade sin mand og sine børn. Ved at bryde med normerne, ender hun med at blive en mere selvstændig kvinde

Jeg må indrømme at jeg, efter mit første møde med ’Et Dukkehjem’ i folkeskolen, ikke var særlig fanget af de tematikker om kønsroller, social positionering og identitet som fortællingen rejser. Selve tanken om, at en kvinde kunne finde på at forlade sine børn, var fremmed og uforståelig nok til at aflede min interesse for den dybere samfundsdebat, der er til stede i historien – og som også stadig er så relevant den dag i dag – dog på en lidt anden måde. For samfundet har jo udviklet sig. Men denne instinktive tanke vidner måske også om, at vi som mennesker automatisk tænker, at samfundets normer også er de moralsk rigtige. Men er det så rigtigt? Det spørgsmål er sværere at svare på.

Mere aktuelt end nogensinde
På trods af at have 140 år på bagen, er ’Et Dukkehjem’ stadig vanvittig aktuelt. Ibsens skildrede i hans tekst konflikten mellem datidens individ og samfund, hvilket også er et relevant tema at behandle i dag. ’Et Dukkehjem’ var i 1879 relevant i forhold til udviklingen mod at betragte kvinder og mænd som ligeværdige individer. Debatten om forholdet mellem køn, har bølget frem og tilbage lige siden. I 1960-70 kæmpede rødstrømpebevægelsen blandt andet mod, at kvinder stadig blev set på som (seksuelle) objekter. I dag har vi bevægelser såsom #metoo, som er gået viralt via de sociale medier og som sætter fokus på seksuel chikane eller seksuelle overgreb. Alt dette vidner blot om, at tematikkerne fra ’Et Dukkehjem’ såsom kønsroller, identitet og social positionering stadig er relevant, og at nutidens kvinder stadig har en kamp at kæmpe, et opgør at stå op for og en selvstændig identitet at kræve

Lignende debatter er ofte at finde aktualiseret i forskellige sammenhænge – og Ibsens ’Et Dukkehjem’ dukker op flere steder. For eksempel dukker der flere referencer til ’Et Dukkehjem’ op i den populære norske serie SKAM. Referencerne er blandt andet at finde direkte i sæson 2 af serien, i kærlighedsforholdet mellem Noora og William, f.eks. med den tydelige navnereference til Nora/Noora, eller da parret til sidst i sæson 2 faktisk læser i ’Et Dukkehjem’ sammen. Har man set alt af serien SKAM, ligesom jeg nok må indrømme, at jeg har, vil man også se mere indirekte referencer til ’Et dukkehjem’ igennem serien såsom i kæresteforholdet mellem Eva og Jonas fra sæson 1. Her må Eva forlade Jonas for at blive et selvstændigt individ med egne meninger, ligesom Nora forlader Helmer i ’Et dukkehjem’.

Lige nu er fortællingen desuden også at finde fortolket i en mere lighedstro version på Aalborg Teater. Faktisk har fortælling kørt on and off på den danske teaterscene lige siden 1879 – hvilket i sandhed må fortælle noget om interessen og relevansen siden den kan køre så længe.     

Tematikkerne i Ibsens fortælling er relevante selv den dag i dag. Det kan godt være, at det er under nogle nye og anderledes omstændigheder, de bliver debatteret, men de er stadig at finde i det samfund vi bevæger os rundt i. Ibsens tekst kan derfor kvalificeres som en evig aktuel klassiker og et must read/see ud fra denne skribents synspunkt.