Barnløs kvinde i 30’erne…
For nylig fik jeg kommentaren: ”Hvis du havde børn, ville du vide, hvor ondt det gør at træde på LEGO”. Og ja, kvinden, som er mor, har ret i, at jeg ville vide det, hvis jeg havde børn. MEN hvad kvinden måske har glemt er, at man faktisk godt kan have kontakt med LEGO uden at have børn. Som kvinde i 30’erne, uden børn, møder jeg ofte den slags negligerede kommentarer fra mødre, der har glemt, hvordan livet uden børn var. Mødre, der har glemt, at man godt kan være presset, sulten eller søvnig, selvom man ikke er blevet velsignet med små bitte perfekte prinser og prinsesser.
Homoseksuel…
”Hvornår sprang du ud?” Det spørgsmål kommer som regel ret hurtigt i nye bekendtskaber. Som homoseksuel skal jeg, både springe ud på folks opfordring og uopfordret. Kan I forestille Jer situationen, hvor jeg fx springer ud til min pizzamand? Eller formanden for badmintonklubben? Heldigvis får som oftest folks anerkendelse: ”Min brors nabos svogers lillesøster kender også en homoseksuel, så det er heeeelt okay med mig” – efterfulgt af et selvtilfreds smil og et nik. Tak… Tak for godkendelsen af mig, som art?
Radikal Venstre vælger…
Faktisk tør jeg ikke rigtigt fortælle åbent, at jeg har tænkt mig at stemme på Radikale Venstre ved det kommende folketingsvalg. Partiets ry har igennem årtier været temmelig blakket og folk har stærke holdninger til Radikale Venstre. Men hvad gør man, hvis man synes, at det parti, man er mest enig med, er socialt uacceptabelt?
Borderliner…
Det værste er, når bekendte eller fremmede i deres tilsvining af en anden, slutter af med hovedargumentet: “…og så har hun borderline!”. Stemning bliver ofte en anelse trykket, når jeg efterfølgende fortæller, at jeg også har en borderlinediagnose. Underholdningen er til gengæld formidabel, når der efterfølgende skal glattes ud. Først skal jeg have at vide, at jeg ellers ikke virker som ‘sådan én’, hvorefter det gerne bliver et tema, at de trækker lidt i land i forhold til beskyldningerne omkring den, for 3 minutter siden, så skrækkelige borderliner.
Fan af Lars Lilholt…
Der er jo bare en generel holdning til Lars Lilholt og hans fans. En negativ holdning, hvilket jeg som kæmpe fan ikke forstår. Jeg er en del af en temmelig, i andres øjne, utjekket gruppe af danskere, der elsker at tage til koncerter sommer efter sommer. Det er meget enten/eller i forhold til Lars Lilholt; enten er man all in på Den Hvide Dværg, Onkel Christian og Fandens Fiol eller også er man erklæret modstander. MEN min erfaring siger, at hvis man slæber (i ordets bogstaveligste forstand) modstanderne med til koncerterne går de også all in.
Gode venner og vægttab…
“Ej, nu må du stoppe! Hvorfor vil du det? Det bliver ikke pænt! Du er jo pæn som du er!”. Dette er reaktionen fra mine venner, når jeg fortæller dem, at jeg gerne vil tabe 10 kg. Citaterne taler deres tydeligt sprog; mine venner er IKKE enige i MIN selvopfattelse… Hey venner, er I søde lige at se mig og høre, hvad jeg siger?
