Tekst: Marianne Roed Abrahamsen

Foto: Sofie Mosgaard

Den kommende måned i studenterpolitik: Emil Njor, studenterpolitisk ordfører i Studentersamfundet, fortæller her om, hvad måneden bringer inden for studenterpolitik. Blandt andet står den på debat om boligmangel på politikkonference, dimensionering af de internationale studerende, samt et universitetsvalg.

Boligmangel på politikkonference

Politikkonferencen, der nok kan kaldes et studenterpolitisk topmøde, afholdes den 2.-4. november af Danske Studerende Fællesråd (DSF), og foregår i år på SDU i Odense.

Det er de studerende fra hele landet repræsenteret i form af delegationer fra alle DSF’s medlemsorganisationer, der mødes for at diskutere studenterpolitik i tre dage. Ved politikkonferencen, der er DSF’s højeste politiske myndighed, finder de studerende frem til den politiske linje, der skal lægges for 4 år.

”Denne gang kommer det til at handle om boligpolitik – hvad vi synes i forhold til studieboliger, og hvad vi mener, der skal gøres både kommunalt og nationalt, for at de studerende har et sted at bo til en ordentlig pris og i noget, der ligger tæt nok på studiet,” siger Emil Njor.

Den studenterpolitiske ordfører nævner, at et emne, der nok også bliver diskuteret ved politikkonferencen, er de midlertidige boliger, der bliver kigget på at udnytte mulighederne i, på grund af den store boligmangel blandt studerende. Blandt disse kan nævnes containerboligerne på Refshaleøen i København, samt skurbyerne i Aarhus på Godsbanen og Aarhus Ø.

Reglerne for midlertidige boliger er netop blevet udvidet, så de kan stå i 10, frem for i 5 år.

”Grundlæggende synes vi, det er en god ting, da det mister den midlertidige fornemmelse, som de fleste, der bor i de midlertidige boliger, nok har,” siger Emil Njor, der dog også peger på, at det højst sandsynligt ikke er mange studerende, der bliver boende i de midlertidige boliger i så lang tid.

Udkastet til boligpolitik-papiret er blevet debatteret på Studentersamfundets månedlige møde Studenterforum, og meningerne herfra bliver taget med på Politikkonferencen.

Dimensionering af internationale studerende

Inden for studenterpolitiske emner nævner Emil Njor desuden den debat, der har været den seneste tid omkring dimensionering af internationale studerende. På landsplan har regeringen lagt op til, at der skal optages 1000 til 1200 færre internationale studerende fra 2019. På Aalborg Universitet gælder det, at man skal reducere antallet med 290, og AAU har allerede været ude og beklage dette tiltag. Også i Studentersamfundet er man kede af den politik.

”Det er en rimelig dårlig idé. Vi har jo undersøgelser der viser, at de internationale studerende faktisk giver noget positivt tilbage til Danmark, og at Danmark tjener på at have dem her,” siger den studenterpolitiske ordfører.

Han peger imidlertid på, at der også er undersøgelser der viser, at de internationale studerende både er en udgift og en indtægt for samfundet.

”Så det er svært at sige, om de er en udgift, eller om de giver penge tilbage til samfundet. Men det handler også om noget andet. Det, at vi nu har haft 22.000 internationale studerende, der har studeret i Danmark, gør jo også, at de tager noget af den kultur med hjem, efter de har haft noget af deres studietid her. Det er en rigtig god måde for Danmark at sprede nogle af de værdier, vi har. Så vi synes, det er en rigtig dårlig ide at reducere antallet, fordi det godt kan være, at vi tjener på de internationale studerende på lang sigt.”

Emil Njor forklarer, at noget at debatten er gået på, at mange af de internationale studerende forlader Danmark igen efter endt uddannelse, men han nævner, at der er initiativer, der kan bruges i forhold til denne problematik. På en liste over initiativer i forhold til internationale studerende, har DSF blandt andet talt for, at man bør lempe de 10 timers arbejde om ugen, der gælder for EU-studerende for at de kan modtage SU, så de har tid til at lære dansk på sprogkurser. Andre initiativer, DSF nævner, er at udvide den periode, de ikke-EU studerende kan søge arbejde i efter endt uddannelse, fra et halvt år til et eller halvandet, så de har mere tid til at søge efter et arbejde, samt at fjerne beløbsgrænsen for Ikke-EU- og EØS-lande, så de studerende ikke selv skal betale for deres uddannelse.

Det kommende Univalg

Sidst, men ikke mindst, er der jo et kommende universitetsvalg på AAU fra 26.-29. november, hvor der skal vælges studerende ind til Studienævn, Institutråd og Akademisk råd, samt universitetsbestyrelsen og Ph.d.-udvalg. Emil Njor opfordrer de studerende til at bruge deres stemme:
”Man skal stemme for at have en indflydelse på, hvem der sidder og repræsenterer én. Det kan godt være, det er svært at vælge blandt kandidaterne, da de fleste jo går ind for, at vi får nogle gode uddannelser, og alle lover, at de giver nogle dispensationer til folk, der fortjener det. Men en god grund til at stemme er også, at det giver større opbakning og troværdighed til de indvalgte studerende. De studerende kan på den måde sende deres budskaber videre til dem højere oppe i systemet, og vise at de rent faktisk har et bagland blandt de studerende,” slutter Emil Njor.