Tekst: Alexander Kokkedal

Fotos: Rikke Sønderby Nielsen

Aalborg Fægteklub har eksisteret siden 1931 og ligger for tiden på Vesterkærets Skole på Skydebanevej. Klubben har i dag omtrent 70 medlemmer, og træner seks gange om ugen fordelt over børne- og voksenhold. Fægtning kan måske lyde som en uhyggelig størrelse – hugger man hinanden ned eller hvad? Men faktisk er det en idrætsgren kendetegnet ved stort fokus på taktik, teknik og god sportsånd.

Agendas udsendte fik mulighed for at prøve kræfter med fægtningen en tirsdag aften og lære, hvordan godt benarbejde og korrekt koordinering af armene flytter bjerge i forhold til at klare sig bare nogenlunde igennem en fægtekamp, hvor lyden af klirrende metal og fokus på modstanderens bevægelser fylder hele ens bevidsthed.

Forskelle på fægtning?

I regi af Aalborg Fægteklub trænes der både med fleuret, kårde og nogle gange sabel. De to første stikker, mens den sidste hugger. I aftenens anledning bliver det en fleuret, jeg får stukket i hånden, og ærligt talt er det svært at se, hvordan den adskiller sig fra en kårde – de ligner hinanden – men hjælpen til at se forskellen kommer fra Pia Haack Vadstrup, bestyrelsesformand for og instruktør i Aalborg Fægteklub.

”En fleuret er mindre i størrelse; den skål, som man har til at beskytte hånden, og selve klingen er mindre, og klingen er mere bøjelig end på kårde,” forklarer hun.

”Kårde har været det typiske duelvåben, og fleuretten var et øvelsesvåben til kårde. På fleuret er bevægelserne lidt mindre end på kårde. I dag er fleuret og kårde to forskellige grene, man kan dyrke,” fortsætter Pia Haack Vadstrup

Og man vinder selvfølgelig ikke på at stikke om sig i vildelse; der er regler på plads for brugen af hhv. fleuret og kårde i konkurrencehenseende.

”Reglerne er meget forskellige: ved fleuret er det torso, der er træffefelt, og man skal have angrebsret for at måtte ramme modstanderen, så det er lidt mere teknisk. På kårde er det bare den, der rammer først, og hvis man rammer samtidigt, får begge to point, og der er træffefeltet hele kroppen – fra hoved til tå,” fortæller Pia Haack Vadstrup.

IMG_2282

Benarbejdet er alfa-omega

Der går lige noget tid med at få styr på benarbejdet, inden fægtningen begynder. Fødderne placeres vinkelret ud for hinanden, således at hælens bagside fra forreste fod rammer siden på hælen fra bagerste fod. Vi går godt ned i knæene og træder fremad med hælen først, så tilbage og prøver at få den rette balance. Benarbejdet er grundlæggende for fægtning.

”Når man først begynder at fægte, starter man med at finde ud af, hvordan man står og går, og det går der lidt tid med – og også med at koordinere armene forskelligt fra benene, hvilket er rigtig svært for de fleste, og så er det jo det, man skal have ind på rygraden. Bagefter kommer, hvordan man bevæger armene,” fortæller Pia Haack Vadstrup.

”Når man så har gang i det, begynder man mere at snakke teknik og taktik, og jeg vil sige, at fægtning bliver man aldrig færdig med. Jeg har fægtet i omkring 35 år, og kan stadigvæk lære nye metoder, og sporten udvikler sig også hele tiden, så der er hele tiden nye måder at lære både taktik og teknik,” fortsætter hun.

Fleksibel træning for studerende

Træningen i Aalborg Fægteklub er tilrettelagt sådan, at det er alle forundt at møde op til en træningsaften og få instruktion i fægtning. Man kan aldrig komme bagud i forhold til pensum, så det er en meget fleksibel sport at gå til.

”Vi har seks træninger her, og nogle af dem er selvfølgelig til voksne, men som voksen kan du træne 3-4 gange om ugen, hvis det er det, du ønsker, og hvis du træner én gang om ugen, så er det bare det niveau, du forbedrer dig på. Hvis du træner tre gange om ugen, går det noget hurtigere fremad, men det kan man også,” siger Pia Haack Vadstrup.

”Det passer meget godt til studerende, for der vil nok være 1-2 måneder om året, hvor man skal aflevere projekt, og selvfølgelig går man glip af noget, men det er ikke sådan, at man ikke kan følge med bagefter, for så har man jo stadigvæk niveauet fra den gang, man stoppede, og når man starter op igen, ved træneren, hvor man er nået til,” fortsætter hun.

Hun ser udbyttet i at træne fægtning komme til udtryk både gennem bedre motorik og koncentrationsevne, for med modstanderen lige foran sig, skal man være opmærksom.

”Det er ikke alle problemerne ved studiet eller arbejdet, man spekulerer på; fordi fægtning er så koncentreret, skal man være til stede her, og så får man ligesom koblet alle de andre ting fra,” forklarer Pia Haack Vadstrup.

IMG_2343

Få pulsen op at køre

Jeg oplever god instruktion undervejs i aftenens løb fra en meget tålmodig instruktør. Det er ikke sådan ligetil at få armen med fleuretten strakt ud, før man træder ind og støder. Iveren efter at ramme modstanderen tager ligesom over. Men hyggeligt var det, og lige dele hygge og hård træning bygger klubben da også på.

”Man er konkurrenter, når man står på pisten og skal fægte, og lige så snart vi er færdige med at fægte, skal vi hygge os, og på den måde er det meget socialt. Det er nok også fordi, at det er en lille sport, så man kender og hjælper hinanden,” fortæller Pia Haack Vadstrup.

Modsat visse andre sportsgrene, hvor man måske holder meget på ét hold eller én person og giver pokker i vold med modstanderne, er fægtning, ifølge Vadstrup, præget af god sportsånd og en respekt for de konkurrerende parter.

”Folk vender sig om, hvis man til et fægtestævne begynder at sige noget negativt om modstanderen, og man kan sige, at det måske ikke er så disciplineret som karate eller selvforsvar, men det er meget en gentlemansport,” siger hun.

Hvis man vil give fægtning en chance, kan man bare komme og prøve – første måned er gratis. Bliver man bidt af det, kan man melde sig ind i klubben – og er man medlem af Studentersamfundet, får man 20 % rabat ved indmeldelse.

”Kom og prøv! Det hjælper ikke noget bare at kigge på, for det er noget helt andet at prøve, og det er god koordinationstræning; man får virkelig pulsen op at køre, når man fægter,” lyder opfordringer fra Pia Haack Vadstrup.

 

Lidt om fægteklubben
Stiftet i 1931. Klubben ligger i dag på Skydebanevej i regi af Vesterkærets Skole og træner fægtning med fleuret, kårde og sabel. Der afholdes træning for både børn og voksne, hvor man enten medbringer eget træningsudstyr eller lejer det gennem klubben. Medlemskab for voksne koster almindeligvis 130 kr. pr. måned. Medlemmer af Studentersamfundet skal dog kun betale 100 kr. pr. måned. Læs mere på www.aalborgfaegteklub.dk.

 

Agenda havde mulighed for at gæste Aalborg Fægteklub og prøve at træne med fleuret – et let stikvåben – fægtning med hvilket fordrer teknisk fordybelse. Det blev en hård, men sjov aften i et godt socialt miljø, brudstykker fra hvilken er skitseret i denne artikel.