Tekst: Mie Louise Nielsen // Foto: Rikke Sønderby
Nok er der koldt i januar, men på borgmesterens kontor på Boulevarden 13 er der lunt, og jeg bliver budt velkommen med et fast håndtryk af den genvalgte borgmester, Thomas Kastrup-Larsen. Jeg fortalte borgmesteren, at han skulle på forsiden af Agendas februarudgave, hvor han udbrød, at det jo også var et stort blad, hvortil jeg svarede, at det også var stort for en Politik og Administrations-studerende som mig at møde ham, hvortil han svarede: Jeg er jo bare Thomas!
I november var der kommunal- og regionrådsvalg. Et fremragende valg hvis man stemmer socialdemokratisk. Den siddende borgmester Thomas Kastrup-Larsen formåede at hive 29.500 personlige stemmer med hjem til Socialdemokratiet, der sikrede sig 17 ud af de 31 mandater i byrådssalen.
Tillykke med valget. Havde du selv forventet så stor opbakning?
Nej. Jeg havde håbet på, at jeg fik et godt valg. Jeg kunne også godt fornemme, at det ikke gik helt skidt under valgkampagnen, men at få 29.500 personlige stemmer – det havde jeg ikke regnet med. Det overgik mine vildeste fantasier. Også fordi det traditionelt set har været svært at få rigtig mange personlige stemmer i en kommune som Aalborg. Det svarer jo til, at hver 4. vælger har stemt på mig, og det er jo helt vildt altså. Jeg sætter en tyk streg under, at folk har forventninger til mig. Det forpligter!
Hvorfor tror du, at der er så mange, der stemmer personligt på dig?
Jeg tror egentligt, at det mest har noget at gøre med, at folk synes den politiske linje der har været lagt i Aalborg Kommune, og den udvikling vi har været igennem, den er de enige i. Og så tror jeg, at der er mange, der godt kan lide den stil, jeg har med, at jeg forsøger at inddrage folk og få hele kommunen, erhvervs- og uddannelsesinstitutionerne og byrådet til at samarbejde. Så vi i fællesskab kan skabe nogle resultater. Og så er der nok også en eller anden form for tillid til, at jeg så kan få løst opgaverne.
Efter et så flot valg drømmer du så om at blive Danmarks næste statsminister en dag?
Jeg har mit drømmejob i dag. Jeg synes, det er fantastisk spændende at være borgmester i så stor en kommune. Der er rigtig mange mennesker, der vil noget. Jeg kan godt blive lidt træt af Christiansborg-politik, hvor det er det, hele tiden går op i, hvis der er nogle af de andre, der har sagt et eller andet, så selvom det i bund og grund er en god ide, så mener man det modsatte. Der synes jeg måske, der er meget større fordel i at arbejde lidt mere, som vi gør i kommunerne, hvor det er, at man også godt kan tage en af de ideer, som det er, modparten kommer med, og så sige, det er jo egentlig en rigtig god ide. Lad os da gøre det. Så jeg synes, det er fantastisk spændende at stå i spidsen for en kommune som Aalborg. Jeg har ikke nogle statsministerambitioner. Jeg er glad for at sidde her. Jeg synes, det er enormt spændende. Jeg elsker det.
Under valgkampagnen kunne man finde sloganet ”Vi skal være stolte, men ikke tilfredse” på borgmesterens valgplakater. Et slogan jeg selv lagde mærke til. Jeg spurgte derfor borgmesteren indtil, hvad dette slogan indebar.
For mig betyder det, at der er jo rigtig meget, der er lykkedes for os. Jeg synes for eksempel, det er lykkedes for os at skabe en rigtig lækker uddannelsesby. Vi bygger vildt mange boliger, men selvom det er, at det er lykkedes os det, så skal vi ikke være tilfredse nu, for vi kan godt gøre det endnu bedre. For eksempel er der stadig mange, der står på venteliste til at få en bolig, og derfor skal vi bygge flere ungdomsboliger. Det brugte jeg en del tid på at diskutere under valgkampen. Noget af det, som jeg også ved ligger de studerende rigtig meget på sinde, er transportmulighederne til og fra universitetsområdet. Noget, jeg har mødt rigtig mange gange, er folk, der er utilfredse med, at de ikke når med bussen, fordi de simpelthen er overfyldte. Og der skal vi til at lave den her +BUS løsning med 24 meter lange busser.
Så ja, der er mange ting, der er lykkedes for os og gået godt i Aalborg, og der bliver bygget mere end nogensinde, og vi har skabt mange arbejdspladser, men vi kan gøre det bedre. Så det er sådan set det, det betyder. For mig.
Fra industri til kulturby der summer af liv. Aalborg har været igennem en enorm udvikling de sidste 10-15 år, hvor bl.a. Nordkraft og Musikkens Hus er kommet til, og dette ændrer også på menneskene i byen.
Aalborg er blevet en meget mere ung by, og det tror jeg betyder meget for Aalborg i forhold til, hvad folk tænker, og hvad for nogle ting der bliver lagt vægt på. Vi har fået lidt mere udsyn, og det gør også, at vi bliver påvirket af nogle andre ting og får lyst til at skabe nogle andre ting.
Og så er der også kommet en anden selvbevidsthed i vores kommune. I forhold til at vi tror på, vi kan få ting til at lykkes, og derfor tør vi spænde an med nogle ting, som er fede, spændende og sjove. For år tilbage ville det have været noget, man ville have sagt, at det skal vi ikke gøre i Aalborg – det må de gøre i København. Jeg tror, der er mange forskellige ting, der er med til at bidrage, men jeg synes, det er rigtig fedt, at der er kommet så stort fokus på kultur, kunst og æstetik. Noget af det, som jeg synes er et af det tydeligste tegn på det, som man kan se, uanset hvor man kommer rundt i byen, er det her meget store projekt med gavlmalerierne. Og folk er bare stolte af det!
Nu er du så valgt for en 4-årig periode. Hvad skal der så ske nu med Aalborg? Hvad er visionen for Aalborg Kommune og ikke mindst universitetet?
Der skal ske rigtig mange ting. Der er nogle ting, der trænger sig rigtig meget på. Det er flere arbejdspladser. Vi har en meget stor tilvækst i befolkningen, og det kræver rigtig mange flere jobs, og jeg har lige fået de seneste tal. Siden vi lavede vores sidste erhvervsplan, som startede 1. januar 2015, så har vi skabt 5600 nye arbejdspladser i Aalborg, og det er jo rigtig flot, men vores ledighed er stadig for høj. Så vi skal have skabt flere jobs. Det er vigtigt. Vi skal have bygget en masse boliger til de mange mennesker, der kommer til Aalborg, sådan at vi ikke får et boligmarked, som ligner København og Århus, hvor det kun er nogle bestemte, der har råd til at bo – det synes jeg også er rigtig vigtigt. Og så har vi et godt velfærdssamfund, vi også skal passe på. Der står vi overfor nogle store udfordringer, for hvert eneste år bliver der 1000 flere over 65 år, og det koster mange penge. Der bliver også født flere børn, så det at få fundet den økonomi, der skal til for at løse de ting – det skal have stort fokus. Og så skal vi have den der +BUS op og køre sådan, så det er, at de studerende kan nå deres forelæsninger.
Jeg tror, noget af det, som er rigtig væsentligt i forhold til at skabe Danmarks bedste uddannelsesby, er at skabe en by og kommune, hvor det er, man kan drømme som ung og har en chance for at realisere nogle af de drømme. Og det er jo enten noget af det, jeg ikke synes, vi er gode nok til – for eksempel studiejobs, både hos det offentlige og private virksomheder. Men også at man kan starte sin egen virksomhed, eller at man kan arbejde med et eller andet kulturel projekt, eller hvad det er nu lige er for nogle ting, som man gerne vil. Det tror jeg faktisk betyder rigtig meget, når man tager sin uddannelse et sted. Det er jo utrolig frisættende og stimulerende på mange fronter, at man så også kan drømme og kan realisere den uddannelse. Og det skal vi selvfølgelig som kommune levere nogle ting til sammen med uddannelsesinstitutioner, for at det kan lykkes. Jeg tror også, at hvis det er, man skal have den her stærke uddannelsesby, så er det også vigtigt, at man inddrager nogle af de studerende, og hvad det er for nogle ting, de synes er vigtige.
Hvad så uden for Aalborg centrum – hvad skal der ske der?
Vi gør meget ud af at prøve at sætte fokus på udviklingen i hele kommunen. Der har vi gjort meget ud af ved at få sat gang i mange af vores omegnsbyer. Og på det sidste byrådsmøde kort før jul havde vi ca. 10 lokalplaner på Nibe, Gandrup, Stage og Vester Hassing m.m., hvor det er, at der er lagt nye parcelhuskvarterer ud, men også at vi faktisk bygger en større mængde almene boliger.
Hvis det er, vi ikke formår at have en balance i vores kommune, hvor vi fastholder institutioner og sørger for noget udvikling der, så taber Aalborg Kommune som helhed. Der er mange, når de er færdige med at tage deres uddannelse, som finder en eller anden kæreste, og så får de børn, og så får de også lyst til at flytte ud og bo nogle steder, der er lidt mere luft, og hvis ikke vi sørger for, at mange af vores omegnsbyer vokser, så bliver det jo Rebild, Støvring og Hjallerup og sådan nogle byer, som tager væksten, og det er jeg jo ikke interesseret i. Jeg synes jo, når man først er flyttet til Aalborg, så kan man lige så godt blive her.
Borgmesteren er selv fra Kalundborg. Derfor var det naturligt at spørge ind til, hvorfor det lige blev Aalborg Universitet, hvor Borgmesteren tog sin uddannelse, og om drømmen altid havde været borgmester.
Jeg var utrolig nørdet og var instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund, og så havde jeg faktisk en drøm om, at jeg gerne ville være sådan noget vandløbsbiolog. Og så rende rundt og tjekke vandløb. Men jeg havde sådan en klassisk drengestudentereksamen, hvor de fag, der interesserede mig, der havde jeg høje karakterer, og de fag, der ikke interesserede mig, der havde jeg så knapt så gode karakterer. Det betød, at jeg ikke havde gennemsnit nok til at komme ind på biologiuddannelsen. Min næste store interesse var så samfundsvidenskab, og da min søster læste her i Aalborg i forvejen, fordi hun var kommet ind på Musikterapi, så kendte jeg Aalborg lidt gennem hende. Så søgte jeg så ind på 2. prioritet på Samfundsvidenskab her, og det kom jeg så ind på. Og så faldt jeg pladask for Aalborg efterfølgende.
Jeg synes, Aalborg har en umiddelbarhed og en handlekraft i forhold til at sætte ting i gang og en rigtig god måde at modtage mennesker på. Og det synes jeg ikke, at man på samme måde møder, når man taler byer på samme størrelse eller større. Det er meget nemt at komme til at føle sig hjemme i Aalborg, det tror jeg er en kæmpe styrke.
Hvordan var din studietid?
Jeg synes, det var nogle af de mest spændende år af mit liv, for jeg forandrede mig meget. Jeg synes, når man går i gymnasiet, så kan man godt blive puttet i nogle kasser i forhold til, hvem det er, ens forældre er. Da jeg kom på Aalborg Universitet og blev en del af gruppearbejdet, så blev jeg udfordret på så mange fronter, og jeg følte også, at jeg blev frisat som menneske, og verdenen åbnede sig op på en måde. Jeg fandt ud af mange ting, jeg egentlig kunne foretage mig. Det synes jeg var enormt spændende.
Borgmesteren roste Aalborg Universitet, men jeg spurgte ham også, om der ikke var noget ved Aalborg Universitet, som han mente kunne have været bedre?
Studiemiljøet var ikke lige så godt dengang, som det er i dag. Det var mindre på en eller anden måde. Der var så selvfølgelig også altid nogle gange, man kunne få en vejleder, man ikke var glad for, men sådan vil det jo altid være, ikke?
Har du et råd til vores studerende?
Det er egentlig i bund og grund at slippe sig selv i den uddannelsesproces, man er i gang med. Man kan godt være meget struktureret allerede og have planlagt, hvordan man kommer fra a til b, og at man er færdig om 5 år, og hvad man så skal. Men man skal også give plads til den menneskelige dannelsesproces, det er at tage en uddannelse. Det synes jeg faktisk er rigtig vigtigt og modner en rigtig meget. Så det vil jeg sige er rigtig vigtigt, og så synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at man i sin uddannelsesproces også har overskud til lige at kigge til siden og se, om dem, man nu tager sin uddannelse sammen med, nu også har det godt, og sørger for, at man har et miljø, hvor det er, at alle trives. Der kan jeg godt fornemme, at der er lidt forskel studierne imellem, hvor hårdt konkurrencemiljøet er.
Det, der gør et menneske stort, er også, at man formår at få nogle af dem omkring sig, som lige har det svært i en periode med – som faktisk godt kan vokse sig til at løfte opgaven. Det er jo i bund og grund den fortælling, der er om Aalborg Universitet. Hvor andre universiteter har sagt, at dem vil vi bestemt ikke have, for vi er kun for eliten, er der plads hos Aalborg Universitet. Hvis man tror på mennesker og investerer i dem, så vokser de også med den tillid, man viser dem.
Selvom der var dejlig lunt på borgmesterens kontor, kunne jeg desværre ikke blive hængende mere for nu. Om ikke så længe bliver januar til februar, og hverdagen og forelæsningerne begynder igen. Efter en spændende snak med ”bare Thomas” bliver det interessant, hvad fremtiden bringer, og hvilke initiativer og udvikling hans ”forpligtelse” tager de næste fire år. Hvem ved, måske tager Thomas Kastrup-Larsen endnu en valgperiode. Vi får at se.
Der skal måske indsættes/erstattes noget her?
