TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
Konspirationsteorier eksisterer i massevis, hvad end man er af den overbevisning, at månelandingen er fake, eller at den kinesiske regering har kreeret COVID-19-virussen i et reagensglas – der er noget til enhver smag. Vi kalder ofte dem, der er tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier, for sølvpapirshatte. Især når de deler deres holdning på sociale medier. Det er en måde at lave lidt sjov med dem på, men er det overhovedet særlig sjovt, hvis man virkelig tænker over det? Kan det ikke anses som et samfundsproblem, hvis en procentdel af befolkningen for eksempel tror fuldt og fast på, at regeringen er styret af reptilmennesker?
Det var især under corona-pandemien, at konspirationsteorier i høj grad blev en del af den offentlige bevidsthed, men de har altid eksisteret i et vist omfang. Der har altid eksisteret grupper af mennesker, der tror, at regeringen er ond, eller at Illuminati forsøger at overtage verden. Vi er dog mere eksponerede over for det nu, end hvad vi nogensinde har været før – men hvad så? Kan det ikke være lige meget, hvis det alligevel kun er en lille procentdel af befolkningen, der rent faktisk tror på det her? Svaret er desværre nej.
Selvom de fleste mennesker afviser konspirationsteorier eller kun tror på dem lidt, så kan de alligevel være enormt farlige – især når de er så synlige, som vi ser på de sociale medier. For selvom vi selv vil mene, at vi er rationelt tænkende mennesker, der ikke vil kunne tro på skøre teorier, så er det stadig en mulighed. Selv det rationelle menneske vil sommetider vælge at følge sin mavefornemmelse frem for sin hjerne. Og det er her, det bliver farligt.
Et eksempel på dette kan være corona-vaccinerne. Der var meget debat om, hvorvidt disse vacciner var sundhedsskadelige, hvor nogle grupper endda mente, at det var en måde, hvorpå regeringen kunne udstyre os med en mikrochip og få kontrol over vores krop. De fleste mennesker ville nok mene, at det er en fuldstændig absurd teori, som ikke har noget belæg. Men pludselig begyndte folk at komme frem og sige, at vaccinerne har givet dem permanent hovedpine eller andre skavanker, og selvom der ikke har været noget bevis for dette, så kan det alligevel skabe tvivl. Det kan skabe en spiral, hvor et enkelt falsk opslag om bivirkninger ved vaccinen kan ende ud i at få rationelt tænkende mennesker til at nægte vaccination.
Et andet problem med konspirationsteorier er, at de i høj grad kan bruges som et politisk redskab. Et eksempel herpå kan være præsidentvalget i 2020, hvor forhenværende præsident Donald Trump var ude at sige, at der var blevet snydt med stemmerne. Der er uden tvivl nogle, som tror fuldt og fast på den påstand. Men der er højst sandsynligt også nogle, der lader som om, at de tror, at det er sket, fordi de kan drage fordel af det – hvad end det er politisk, økonomisk eller andet.
Selvom mange var af den holdning, at Trumps påstande ikke var holdbare, og bare lavede lidt sjov med det, så havde det alligevel fysiske konsekvenser – hvilket vi så i form af Stormen på U.S Capitol. Det kostede millioner af dollars at genetablere The Capitol efterfølgende, hundredvis af mennesker blev arresteret, og det har haft enormt negative konsekvenser for det amerikanske demokrati.
På baggrund af dette kan man i særdeleshed argumentere for, at konspirationsteorier er et samfundsproblem, som skal og bør håndteres. Det er dog en hård kamp, når selv politikere og andre magthavere kan have interesse i at støtte diverse teorier. Samtidig bliver der flere og flere ekkokamre på sociale medier, hvor folk kan støtte hinanden i deres absurde teorier og synspunkter. Det er en farlig cocktail, som vi burde undgå.
