Det vigtigste et demokrati kan have er tillid, altså opbakning til det politiske system. Såfremt opbakningen til det politiske system forsvinder, står demokratiet overfor en hård prøve i form af populistiske angreb på systemet og forvrængede nuancer, der skader oplysningen til borgerne. Især tre politiske skandaler har været med til at øge mistilliden til politikerne: Minkskandalen, den rigsretsdømte Inger Støjbergs tilbagevending til dansk politik, samt håndteringen af FE-sagen.
TEKST Katrine Skyum
De tre skandaler:
Minkskandalen har været en hård prøve for demokratiet. Ikke nok med at der blev begået lovbrud som følge af den manglende hjemmel, men også de manglende konsekvenser af affæren er for mange et stort tillidsbrud. Spørgsmål som hvorfor blev Barbara Bertelsen (departementschefen i Statsministeriet) ikke hjemsendt – altså hende som havde en afgørende rolle ift. til aflivningen af minkene – vækker mistillid. Det får befolkningen til at stå tilbage med følelsen af, at hvis de gjorde noget forkert på arbejdet, ville de stå over for store konsekvenser, hvorimod politikere og embedsmænd kan slippe. Denne følelse er reel og er med til, at befolkningen mister respekt for -og dermed opbakning til politikerne, fordi der kan stilles spørgsmål til, om magten er blevet centreret i et eller andet hemmeligt fællesskab i centraladministrationen og regeringen dermed er afkoblet fra de andre folketings valgte politikere. En voksende skepsis til det politiske system skal tages alvorligt, og når først den er brudt ud, så er den svær at tæmme igen med skade for demokratiet som konsekvens.
Vi står også over for en situation, hvor den tidligere rigsretsdømte minister Inger Støjberg brager ind i folketinget med 14 mandater bag sig. Problemet med dette er, at hvis det var enhver anden, der havde fået en sådan hård straf, så var vedkommende ikke kommet tilbage med mulighed for en ministerpost igen. Det er politikerne, der ift. til Grundloven, skal beslutte, om de anser Inger Støjberg for værdig til at sidde i folketinget igen. Når det er politikerne, der skal tage den afgørende beslutning, bliver beslutningen taget på et politisk grundlag og ikke et retsmæssigt princip. Dette svækker danskernes retfærdighedsfølelse, og tiltroen til retssystemet kommer på prøve.
Ydermere er der FE-sagen. Der vides meget lidt om sagens faktuelle forhold, men ikke desto mindre har sagen fået stor bevågenhed, der bl.a. har resulteret i spørgsmålet, om det er regeringen, der har begået karaktermord på Lars Findsen med sigtelsen for landsforræderi. Lars Findsen har været chef for PET, og dermed stået i spidsen for Forsvarets Efterretningstjeneste, der bygger på tillid.
Tilliden daler:
En undersøgelse fortaget af Voxmeter for Ritzau viser, at 44,7% af de 1.042 repræsentative udvalgte danskere svarer, at deres tillid til politikere, retssystemet og den offentlige administration er blevet mindre de seneste år. Dette er i høj grad de tre nævnte årsagers fortjeneste. Det er ikke utænkeligt, at det har haft betydning for, at over 47.000 danskere den 1. november valgte at stemme blank i protest modsætningsvis 2019 hvor tallet var 27.781. Dette er problematisk især i en tid, hvor vi står over for store samfundsmæssige problemstillinger f.eks. den stigende inflation, energikrisen og mistrivslen blandt unge. Tilliden til den offentlige administration spiller en central rolle i krisesituationer! En undersøgelse lavet af det medicinske tidsskrift The Lancet viser, at såfremt alle lande i verden havde samme høje tillidsniveau som vi i Danmark har haft i mange år, ville 40 % færre på verdensplan være blevet smittet af covid. Dette er en god illustration af, hvorfor tillid til det politiske system og offentlige myndigheder er yderst vigtige, for at der kan regeres hurtigere, såfremt der er offentligt opbakning.
Den historiske udvikling og konsekvenser af manglende tillid
Mindsket tillid er ikke kun kommet som følge af de førnævnte episoder. Fra perioden 1994 til 2007 var tilliden helt op på 70 %. Finanskrisen var startskuddet på den dalende tillid, og i 2015 var tilliden helt nede på 50 %. Næsten samme situation står vi over for nu. Dette skal tages alvorligt, for som land har vi et stort behov for, at der er tillid til den offentlige administration samt til politikerne og retssystemet. Alternativet er kaos, hvor beslutningerne har manglende mandat bag sig, hvor beslutningerne bliver trukket i langdrag og bliver besværlige at få folk til at følge. Dette skader hele det politiske system og medfører, at vi får sværere ved at løse de problemstillinger, vi som samfund står overfor. Dette resulterer i, at populistiske tendenser vokser sig større og angribe den almene sunde fornuft med kortfattet, unuanceret og lette forslag, der gør at befolkningen bliver spillet op i forskellige fraktioner. Efter valget har politikerne dermed en stor opgave foran sig – nemlig at øge tilliden – for at sikre, at vi som samfund kan modstå ydre populistiske angreb, der gør samfundet ustabil.
