TEKST Dianna Korshøj
September måned er for mange lig med studiestart. jeg har prøvet det en del gange efterhånden, men denne studiestart er langt fra hvad den plejer. Ingen tid til rus-oplæg for Studentersamfundet, ingen kontakt med de nye studerende på mit eget studie som tutor, og jeg kunne ikke høre mine venners taler på Honnørkajen 1. september. Hvorfor? Fordi mit sidste og afsluttende semester skal bruges i praktik, og i et helt andet tempo end normalt.
Normalt, er jeg en helt almindelig sociologistuderende, som – nuvel – bruger en del tid med frivilligt ad hoc arbejde for Studentersamfundet og generel studenterpolitik. Og selvom jeg normalt ikke ligger på den lade side, er denne praktik i et helt andet tempo og med en helt anden mentalitet end jeg er vant til.
Jeg er en af de få heldige, som har fået en plads på PIES (Praktik I Egen Startup), hvor jeg skal videreudvikle min egen virksomhed, mens vi undervises og trænes i mange af de kompetencer og viden, livet som entreprenør kræver. Her er vi en del AAU’s inkubationsmiljøer, hvor vi kan sparre med hinanden fra de forskellige miljøer og øvrige samarbejdspartnere, og yderligere trænes i den uundværlige kunst: pitching.
Vi startede før sommerferien med et Kick-off møde, som – helt ærligt – burde have forberedt mig bedre på hvad jeg gik ind til. Her brugte vi dagen på oplæg, som forberedte os på det mindset, vi ville indgå i, men også en stor del af dagen på entreprenør-inspirerede ice-breakers – Dog uden at kende folks navne eller virksomhedsidé efterfølgende. Navnene er selvforskyldt, for vi havde en navnerunde, men den lille tid, vi havde til at tale med hinanden gik overvejende på at løse opgaver og spørge hvilket studie, folk kom fra. Jeg kommer fra et studie, hvor man lytter, læser, skriver og TÆNKER. Tænker meget, for at forstå kompleksiteten i en given sammenhæng. Det her føltes som en diametral modsætning, men det, jeg bed mest mærke i den dag, var snakken om det fantastisk sted, vi det næste semester skulle arbejde: Den nye Science and Innovation Hub, AAU Innovate. Den nye skinnende universitetsbygning! “Sejt” tænker mange nok, men det eneste, jeg kunne tænke på, var “The flexible office space” (Nårh ja, får alt foregik åbenbart også på engelsk?!). Jeg ved, det er en moderne løsning, når så mange også foretrækker muligheden for at være hjemme, og det giver helt sikkert god økonomisk mening… MEN! For mig, var det lig med utryghed. Det betød, at jeg ikke havde et sted, som var mit; hvor jeg kunne sætte min stationære pc op, og tapetsere med Post-Its og andre kreative dele af min arbejdsproces. Derfor brugte jeg meget af min ferie på at prøve at komme til tåls med idéen om et åbent og fleksibelt kontormiljø, hvor jeg kraftigt blev anbefalet at tilbringe semesterets arbejdstid.
Her, hvor jeg i skrivende stund er et par uger inde, er der ingen tvivl om, at jeg følelsesmæssigt har gjort bygningen til MIN. Jeg elsker at gå på gangene, og selvom der er elevator i bygningen, har jeg endnu ikke benyttet den, fordi jeg er vild med måden de centrale trapper er placeret på. Jeg ved ikke, hvordan arkitekterne har gjort det, men selvom bygningen er opbygget omkring et kæmpe åbent rum, føles gangene små og hyggelige, og jeg nyder simpelthen den vibe det åbne rum har. Jeg har endnu ikke været i stand til at komme i arbejds-flow, og har derfor kun kunnet udrette små praktiske opgaver mens jeg har været i bygningen, men lur mig, om jeg ikke finder en eller anden smart og innovativ løsning på hvordan en introvert som mig, kan komme “in the zone” i sådan et åbent, fleksibelt miljø, hvor jeg skal bruge så megen tid. Det er jo immervæk noget af netop dét, vi lærer på kurset; et entreprenant mindset.
