TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
I denne måned af Agenda er det luftegnet, vægten (23 september – 22 oktober), som er i fokus. Dig med stjernetegnet vægt er venlig, imødekommende og social, men du har også tendens til at være en anelse konfliktsky, for så at alligevel at finde dig selv i konflikter, fordi du forsøger at rede trådene ud. Du er ikke så god til at sige fra, og du kan have svært ved at træffe vigtige beslutninger, men samtidig er du som vægt også enormt charmerende, og du har nemt ved at omgås de fleste mennesker – du er typen, som er god til at få folk til at føle sig tilpas.
Årshoroskop for: Vægten
Du er som vægt en meget sensitiv person, og du ydre påvirkninger kan nemt have en indflydelse på dit liv. Du har det bedst med et balanceret liv, og derfor søger du en balance i alt du foretager dig. I starten af 2022 vil du få nye muligheder for at forbedre både dit professionelle og personlige liv, men det er op til dig at gøre mulighederne til din realitet i slutningen af året.
I starten af året vil du også have meget fokus på din familie og venner, hvor du måske vil opleve at de stiller mange krav til dig, som du forsøger at leve op til for at opretholde balancen. Du vil gerne gøre det bedste for alle, så du kan godt blive en smule stresset og angstprovokeret i begyndelsen af 2022. Du forsøger at opretholde balancen i dit privatliv, samtidig med at nye muligheder bliver tydeliggjort. Det er vigtigt at du kan give afkald på balancen en smule, for at få det meste ud af de chancer der bliver præsenteret for dig. I det sidste kvartal af 2022 kan du dog slappe mere af, og der vil opstå mere balance i dit liv, når du har taget affære.
Du kan opleve at dit energiniveau er meget svingene i 2022, hvor du nogle gange føler dig enormt motiveret, og andre gange har dit fokus andetsteds. Din familie og en potentiel partner vil optage mange af dine tanker, men hvis du spiller dine kort rigtigt, så er der også mulighed for en meget positiv fremtid for dig, familien og din partner. Samtidig er det vigtigt, at du i 2022 tænker over de oplevelser du får, da du har mulighed for at modtage meget visdom fra de givne oplevelser i år.