TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
Oktober-regn, orangerøde bøgeblade og duften af efterår fylder luften, hvilket betyder, at Halloween er lige rundt om hjørnet! Selvom at Halloween ikke ligefrem er en anerkendt helligdag i Danmark, så er det noget mange af os alligevel vælger at fejre – men hvordan kan det egentlig være? Hvad er vores fascination af Allehelgensaften og gys generelt? Hvor stammer det fra, og hvorfor er nogle mere tilbøjelige til at være ”gyser-nørder” end andre? Det vil jeg i dette nummer af Agenda forsøge at give et bud på.
Hvis vi skal se på menneskets fascination af gys fra et mere filosofisk standpunkt, så har både Aristoteles, Freud og Jung hver deres bud. Mennesket har siden urtiden været interesseret i det mere uhyggelige, men måske også nærmere det mere komplicerede og mørke ved vores egen natur. Hvis vi i dag sætter os ned og tænker på noget, som vi synes er uhyggeligt, så er det nok som oftest vampyrer, spøgelser, seriemordere og dæmoner vi tænker på, men hvis vi ser på det fra et mere historisk perspektiv, så er alt dette nok en form for konkretisering af den eksistentielle angst, som mennesket altid har haft. En måde at konfrontere vores egne dæmoner på.
Men på trods af dette, så er der alligevel nogle mennesker, som sætter mere pris på gys, end andre – og hvordan kan det være? En stor del af vores fascination af gys kan også tillægges stimuli, da selve akten at se en uhyggelig film eller andet kan stimulere både positive og negative aspekter af vores psyke. Vi kan både blive bange og angstprovokerende af gys, men vi kan også få en følelse af spænding og glæde, over at vi er i sikkerhed i modsætning til hovedpersonerne i en gyserfilm. Udover dette er mennesker også generelt nysgerrige væsener, og gys er en genre der i høj grad kan stimulere vores nysgerrighed. Vi er nysgerrig på den mørke energi, der driver antagonisten i en gyserfilm, såsom Hannibal Lecter, samtidig med, at vi er nysgerrig på hvad vi som mennesker er i stand til at gøre – hvilket er hvad gysergenren ofte udforsker.
Der er mange teorier som forsøger at svare på, hvorfor nogle mennesker har større tendens til at være interesseret i gysergenren end andre. En af teorierne sætter fokus på empati, og argumentere for, at folk der er meget empatiske, har svært ved at nyde gysergenren, da de ikke kan undgå at sætte sig selv i protagonistens situation. Men folk der på den anden side ikke er så empatiske, kan have større chance for at være åbne overfor forskellige oplevelser, hvilket sågar kan indebære gys og uhyggelige film.
Udover dette kan gys også være med til at udløse vores ”fight-or-flight response”, men dog i et mere kontrolleret miljø, hvilket kan hjælpe os med at styre vores stressniveauer og reaktioner. Det er dog nok ikke ligefrem noget den generelle gyserfilm-seer tænker over, men det kan alligevel være noget kognitivt, der sker i vores underbevidsthed, når vi vælger at se noget uhyggeligt. Men på trods af alle de forskellige teorier, så kan man ikke benægte at fascinationen af gys nok oftest ligger i nysgerrighed og interessen i det mere mørke i vores psyke som mennesker. Vi elsker mysterier, og selvom vi måske vil stille spørgsmålstegn ved hvorfor nogle ville dræbe hele deres familie eller gøre onde gerninger mod andre mennesker, så stimulerer det alligevel vores nysgerrighed.
Gys opliver vores mest primitive egenskaber som mennesker, samtidig med, at det også tilbyder også et adrenalinsus. Vi kender nok alle sammen den følelse der opstår, når vi ser en gyserfilm, og vi i bund og grund er klar over, at vi snart bliver forskrækkede. Musikken begynder at blive dyster, kameraet filmer et mørkt og skummelt værelse, og vi ved, at der snart skal ske noget frygteligt – men vi bliver alligevel ved med at se med, fordi vi er nysgerrige og vi venter på et nyt adrenalinsus. Adrenalin kan være en meget vanedannende følelse, hvad end man får det af bungeejumping eller gyserfilm. Men selve adrenalinen forbundet med gyserfilm er ikke nødvendigvis noget de fleste tænker over, men det kan også være en kognitiv mekanisme, da følelsen af adrenalin og stress når man ser en gyserfilm kan medføre en lykkefølelse, når det uhyggelige er ovre.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar når det kommer til hvorfor vi fascineres af gys, det kan være noget kemisk i hjernen eller en interesse i de mørkere dele af det menneskelige sind. Der er ikke et endeligt svar der kan skære alle over en kam, men om ikke andet, så er Halloween en helligdag, som mange ser frem til af forskellige årsager, og hvad end du interesserer dig for gys af den ene eller den anden årsag, så vil jeg alligevel ønske dig en god og uhyggelig oktober.
