Vi ved hvad det er, vi ved hvad det gør, men hvorfor bliver vi ved med at falde i igen og igen?
TEKST Dianna Korshøj
Ja, det er irriterende og ofte ret nemt at gennemskue, men vi bliver ved med at klikke ind på det alligevel. Selvfølgelig ikke dig – Det er kun de andre, som falder i fælden, og klikker på en nyhed, bare fordi overskriften frister. En overskrift på en given artikel eller deling, skal friste os, for at vi klikker på den, men hvor går grænsen egentlig?
Det handler om nysgerrighed
Mange af os kæder Clickbait sammen med vilde og voldsomme overskrifter, fra et medie som BT, og selvom netop dét medie har været anklaget for at komme med nogle til tider voldsomme anklager, må man krybe lidt til kors og acceptere, at de jo nok gør det, fordi det virker. I forskningen lærer vi om at være kildekritisk, og ikke at udtale os om noget, vi ikke er sikre på. Det samme gælder journalistik – dog med den hage, at her kan man godt anspore til følelser og andre retoriske virkemidler, som gør folk nysgerrige på indholdet. For når vi ser “BRAKING”, “TOTALT YDMYGET” eller “Nu har regeringen besluttet sig”, så bliver vi nysgerrige, for hvad er hele historien? Hvad er det nye, sensationelle? Hvem er ydmyget og hvorfor? Og hvad har regeringen besluttet sig for? Vi ved det ikke, og derfor klikker vi. Det er det, der virker. Derfor er det os som læsere, som skal være bevidst om mediet på forhånd, så vi kender til mediets sandhedsværdi FOR OS! For vi bliver nysgerrige, hvis indholdet måske er interessant for os. For medieansvarsloven sikrer, at der er en stor etik og moral blandt de fleste journalister; men her hænger det sig op på, hvilken historie, man vælger at bringe.
Etik og moral
Hvis Jørgen føler sig ramt af nogle skattestramninger, som han oplever som urimelige, så kan det have nyhedsværdi – også selvom de givne stramninger måske har nogle dispensationsordninger, Jørgen i princippet kan benytte. Hvis clickbait overskriften så lyder: “Skattestramninger tvinger Jørgen fra hus og hjem”, er det derfor heller ikke forkert, men hvorvidt det er en tydelig repræsentation af omfanget og mulighederne med de nye stramninger, vidner historien ikke nødvendigvis noget om. Og det behøver den heller ikke, for denne historie ønsker at give en personlig fortælling om stramningerne, snarere end en repræsentativ fortælling. Medieansvarsloven holder en høj standard for journalister, med krav om at historier er sande og bliver kontrolleret, samt at overskriften ikke må love noget, artiklen ikke fortæller. Så langt så godt, og selvom du måske klikker ind på artiklen for at få en mere konkret og dybere fortælling om de nye skattestramninger (red. fiktivt eksempel), er du nok havnet på det forkerte medie. For denne fortælling er muligvis BRAKING, men fortæller ikke nødvendigvis om det, du er nysgerrig på. Den fortæller om et enkelt perspektiv på stramningerne, og selvom den muligvis ikke er repræsentativ, er den ikke desto mindre sand.
Det taler ind i nogle hurtige følelser og en nysgerrighed, som vi er blevet ret vant til fra sociale medier. Vi stopper ved det, som vækker vores nysgerrighed i større eller mindre grad, og ellers? ja, så scroller vi videre. Måske er netop dét årsagen til, at BT i sommer besluttede, af når nytårsklokkerne ringer, er mediet udelukkende digitalt. For her er netop plads til de hurtige og nemme nyheder, vi søger.
Digital trend
Vi vil have vores nyheder, information og underholdning nemt og hurtigt. Vi skal kunne springe hurtigt til noget nyt, hvis det ikke fangede os. Man siger, at en digital (for)bruger, tager kun 3 sekunder om at vurdere, om noget digitalt indhold er noget, vi gider at læse – Derfor oppes standarden for overskrifter også, når medier og andre digitale delinger skal fange din interesse. Særligt online, laver vi en ultrahurtig vurdering om det er noget, vi vælger at klikke os ind på, eller blot scroller forbi; en deling skal derfor også være så godt udtænkt, at den på et splitsekund får den digitale (for)bruger til både at stoppe i sit scrol, men også vælge at klikke ind. Det kan gøres med de virkemidler, vi alle lærte i folkeskolen, men kan også gøres, ved at dele noget interessant, den (meget specifikke) målgruppe har lyst til at læse. Problemet er bare, at hvis artiklen virker krævende allerede fra start, sorterer vi læserne fra, som kun scroller for at få et hurtigt fix.
Til denne artikel, var der mange formuleringer i spil til overskriften, som landede på “Derfor virker Clickbait // Vi behøver ikke falde i fælden, men…”, som givetvis er clickbait, men havde vi skrevet “Derfor bruges fængende overskrifter // Indsigt i konceptet clickbait”, ville jer der læser det nok reduceres til folk, som er interesserede i skriftlig formulering OG har tid og lyst til at blive klogere. Så må jeres vurdering komme i spil om hvorvidt disse læsere er valgt fra med den endelige overskrift, og hvorvidt det er okay. Disse læsere ville nok også i højere grad have valgt at læse et blogindlæg, hvor vi var gået mere i dybden med retorik og andre virkemidler, frem for en mere overordnet tanke om nysgerrighed; DIN nysgerrighed.
Glem snyd og humbug
Ordet clickbait er ofte brugt om følelsen af at blive snydt af en overskrift, men når al information (groft sagt) allerede ligger på nettet, skal der en eller anden form for “madding” til, for at få folk til at læse det, man har på hjertet. Om det er fordi, at læsere allerede abonnerer på det man skriver, eller for at fange en større målgruppe, så skal der noget til, for at folk vælger at bruge tid og klikke sig ind på ens content. Ja, man kan føle sig snydt, hvis man tror, en artikel handler om andet eller mere, end hvad den gør, men medmindre du aktivt laver en søgning på et emne, og/eller allerede har sat tid af til at læse et medies fulde indhold, så skal udbyderne gøre noget aktivt for at få din interesse. Med de digitale medier, kapitaliseres vores nysgerrighed, tid og interesse, for uden læsere, ja, så er der intet medie. Derfor er det op til os som digitale (for)brugere at vurdere, om vi sælges til højestbydende, hvor indholdet umiddelbart virker interessant, eller om vi meget selektivt opsøger den information, vi ønsker.