December er lig med jul i mange danskeres forstand, hvad end vi fejrer det på grund af religion, tradition eller bare fordi vi elsker hyggen der følger med denne kristne højtid. Men jul er ikke den eneste højtid der findes i december.
TEKST Sofie Zacharias Christensen
Hanukkah – Jødedommen
I den jødiske tro fejrer man Hanukkah i december.
Hanukkah, også kaldet Chanukka eller lysets festival, er en otte dage lang fejring med gaver, mad og konkurrencer.
Hvornår fejrer man Hanukkah?
Hanukkah bliver fejret i den 25 Kislev, hvilket er den 9. måned i den gammeltestamentlige kalender, hvilket ca. svarer til december måned. Fejringen varer 8 dage og 8 nætter og starter i år søndag d.18 december om aftenen og slutter den 26. december om aftenen.
Hvorfor fejrer jøderne Hanukkah?
Omkring år 165 f.v.t. var Israel besat af grækerne, som havde invaderet landet efter Alexander den Stores død. Den græske leder Antiochos Epifanes havde forbudt jøderne at læse og studere fra Toraen og generelt leve en religiøs livsstil.
Grundet denne undertrykkelse valgte Jehudah Makkabi fra Makkabæer-familien at lede et oprør mod grækerne for at befrie hans folk. Da dette lykkedes tog oprørende til templet i Jerusalem og her opdagede de at grækerne havde vanhelliget deres tempel ved at opstille statuer af deres egne guder og herudover ladet ilden i menorah’en (Den Syv Stagede Lysestage) gå ud. Den ild var for jøderne hellig og skulle brande evigt for at symbolisere Guds evige pagt med jøderne. Menorah’en måtte kun tændes med en særlig form for jomfruolivenolie, men jøderne kunne dog kun finde en smule af denne olie og det ville kun være nok til at brænde en enkelt dag. De valgte dog alligevel at tænde Menorah’en med den smule i de havde fundet og derefter sendte de straks bud efter mere. Dog skete der et mirakel, for selvom der kun var nok olie til at brænde en dag, så brændte Menorah’en i otte dage og otte nætter indtil den nye olie nåede frem til Jerusalem.
Hvordan bliver Hanukkah fejret?
Lys
I dag fejres miraklet i templet med Hanukkah. Hanukkah bliver som sagt fejret i 8 dage og 8 nætter, hvilket er for at minde jøderne om miraklet der lod ilden brændte i 8 dage og 8 nætter. For at mindes dette tændes der derfor op i en særlig 9 armet lysestage der kaldes en “Hanukkiah” . Hver dag under fejringen tænder jøderne endnu et lys i lysestagen så der første dag bliver tændt et, anden dag to og så videre. Den niende arm på lysestagen hedder “shamash” eller tjener-lyset, som skal bruges til at holde det lys man bruger til at tænde de andre.
Mad.
Da jomfruolivenolie spiller en central rolle i miraklet, så har det også fået en central rolle i den mad der spises under Hanukkah. Eksempelvis er en populær ret under fejringen “latkes”, som er en kartoffel pandekage der steges i olie, eller “sufganijot”, som er en dybstegt kage med marmelade i midten.
Gaver
Selvom der ikke findes historisk eller religiøs begrundelse, så er jødiske forældre i nyere tid begyndt at give deres børn gaver under Hanukkah. Børnene modtager i løbet af denne højtid en gave om dagen, altså 8 gaver i alt fra deres forældre.
Blót – Asatro
Asatro er på samme tid en meget ny og en meget gammel trosretning, og det er troen på de gamle nordiske guder. Selv om troen på mange måder ligner den gamle mytologiske trosretning, så har den Asatro der findes i dag dog fået nogle opdateringer, så den passe bedre ind i den moderne verden. En af de gamle traditioner som Asatroen stadig afholder er Blóten.
Hvorfor fejres Blót?
Blót er ritualer hvor asatroende mødes, hidkalder og hylder guderne. Selvom der ikke er noget bestemt antal eller nogle bestemte tidspunkter hvor de asatroende skal udføre dette ritual, så er det meget almindelig at man foretager det mindst 4 gange om året ved sommersolhverv, vintersolhverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn. Fordi afholdelsen af Blóten afhænger af jævndøgn og solhverv, så er der ikke en fast dag om året hvor Blóten holdes, men i år afholdes vintersolhvervet den 21. december. Fordi Vintersolhverv er årets korteste dag er sol og lys oftest noget der fejres ved denne Blót. Nogle asatroende ser denne fejring som at den “gamle” sol dør, hvorefter en ny sol bliver født, som skal våge over dem det kommende år. Andre asatroende ser dog denne Blót som en afslutning på året og takke de guder som de mener har hjulpet dem i løbet af året.
Hvordan fejres Vintersolhverv?
Fejring af Vintersolhvervsblóten er meget forskellig alt efter ens tro, men nogle elementer er dog rimelig universelle. De troende samler sig for det meste i en cirkel rundt om et bål, hvorefter Goden eller Gydjen (den mandlige eller kvindelige forretter) starter ritualet ved at hidkalde guderne fra de fire verdenshjørner. Dette gøres ved at Goden eller Gydjen gør i en cirkel rundt om bålet startende i nord med medsols (i urets retning) indtil han eller hun er tilbage i nord. Dette gør cirklen hellig og må ikke forlades, med undtagelse af børn eller dyr. Herefter fortælleren Goden eller Gydjen hvor de er samlet til Blóten og læser op af den ældre Edda, før et drikkehorn med mjød går på runde startende med Goden eller Gydjen. Når drikkehornet går rundt kan de enkelte deltagere selv vælge om de vil sige noget, hylde en specifik gud/gudinde, læse et digt, synge en relevant sang eller blot hælde noget af indholdet fra hornet på jorden for at takke vætterne for at måtte holde Blóten hvor man er. Runderne stopper først når alle føler de har fået sagt hvad de ville og har fået hyldet de guder de mener burdes hyldes. Til slut går Goden eller Gydjen en rundte medsols til verdenshjørnerne igen og takker guderne/gudinderne for at havde været med til Blóten, når han/hun er tilbage i nord erklæres cirklen for åben og kan nu frit forlades. Der er desuden tradition for at spise et måltid sammen efterfølgende for at styrke sammenholdet, hvor man kan tale om løst og fast. Derudover bliver dem som ser vintersolhverv som solens død og genfødsel for det mest oppe hele natten og våger indtil solen står op før de afslutter Blóten.
