TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
1. Scream
Der er efterhånden blevet lavet mange film i Scream-serien, men den første fra 1996 er uden tvivl en Halloween klassiker, hvilket også er årsagen til, at den er først på listen. Det er en stereotypisk seriemorder film, hvor antagonisten med en Ghostface-maske forsøger at dræbe unge mennesker i en lille by – simpelt, men godt.
2. Get Out
Get Out er en nyere film fra 2017, og det er i høj grad en film der efterlader seeren i chok. Filmen handler om en sort mand, som skal møde hans kærestes familie for første gang. Han er selvfølgelig meget nervøs, som de fleste ville være i den situation, men efter han finder ud af, at familien har en mørk og brutal hemmelighed, går det op for ham, at han nok skulle have været rædselsslagen og ikke blot nervøs.
3. Fresh
Fresh fra 2022 er hurtigt blevet en kultfilm på de sociale medier, hvor mange scener derfra er gået viralt. Det er en film der sætter en på noget af en rutsjebanetur, og når man tænker, at det umuligt ikke kan blive værre, bliver man gang på gang vist forkert. Filmen handler om en pige der er træt af dating-apps, så hun vælger at gå på en date med en fyr hun har mødt i et supermarked. Han får hende lokket med hjem til ham, i et hus midt ude i ingenting, og det viser sig hurtigt, at han ikke er den han har udgivet sig for.
4. Midsommar
Filmselskabet A21 har i de seneste år produceret nogle fantastiske film, men Midsommar er uden tvivl en af deres største perler. Filmen fra 2019 er fuldstændig frygtindgydende, og på trods af filmens smukke æstetik og det faktum, at størstedelen af filmen foregår højlys dag, så formår den alligevel at være enormt skræmmende og direkte ubehagelig. Filmen handler om nogle unge mennesker, som skal deltage i en Midsommar-fejring i Sverige og man kan vist godt sige, at det ikke ligefrem går efter planen.
5. Knives Out
Knives Out fra 2019 er ikke ligefrem gruopvækkende, men nærmere et absurd og komisk mordmysterie, med en underlig og excentrisk familie i centrum. Filmen handler om en afdød rig forfatters familie, som ved hjælp af en privatdetektiv forsøger at sno sig igennem et net af løgne for at finde den skyldige. Filmen får en til at stille spørgsmålstegn ved alt, da det virker til, at alle karaktererne har et motiv for at myrde deres rige familiemedlem. ’
6. Halloween
Vi slutter listen af med endnu en kultklassiker, nemlig filmen Halloween fra 1978. Det er efterhånden blevet en kæmpe filmserie, med 13 film i kartoteket. Halloween handler om Michael Myers, som har været indlagt siden han var lille efter han dræbte hans søskende. Som voksen formår han at flygte, hvorefter han begynder at lede efter hans næste offer.