Fodboldklubben AaB har fået ny fankoordinator. Han er ikke hooligan, han er bare stor fodboldfan.
TEKST Karin Kajsdóttir Simonsen & Signe Bak Pedersen
Mange har fordomme om inkarnerede fodboldfans og forveksler dem med hooligans. Denne opfattelse er Michael Meelsen Nielsen træt af. I februar 2022 blev Michael den nye fankoordinator for fodboldklubben AaB, og for ham skal fodbold ikke handle om andet end fodbold, fællesskab og kærlighed til hjerteklubben. Michael er inkarneret AaB-fan, og for ham har det altid handlet om at skabe en fest for tilskuerne, når de møder op på Aalborg Portland Park for at se AaB spille – både i sin tidligere rolle som frontperson for fanforeningen Vesttribunen og i sit nye job som fankoordinator. Med det nye job kommer også mange muligheder, og én mulighed har Michael tænkt sig at gribe – han vil ændre folks opfattelse af fodboldfans.
En onsdag eftermiddag i marts tager vi gåturen ud i Aalborg Vestby, hvor Aalborg Portland Park ligger – AaB’s hjemmebane. Det er blot fire dage siden, at AaB bankede Brøndby 3-0 foran 11.000 fans i rødt og hvidt, og Vesttribunen endnu en gang var “ramt af lynet”. Men i dag er vi her ikke for at se fodbold, vi er her for at snakke med ingen ringere end stifteren af Vesttribunen og AaB’s nye fankoordinator: Michael Meelsen Nielsen.
Med sin fremtrædende nordjyske dialekt byder Michael os velkommen, da vi møder ham i hovedindgangen på Aalborg Portland Park. Normalt har han kontor på Hornevej ved klubbens træningsbaner, men i dag har han taget turen til stadion for at snakke med os. Vi starter med en hurtig rundvisning på stadion. Vi ser de prestigiøse VIP-lounges for sponsorerne, og vi ser de mange barer, som til hver kamp får langet en masse fadøl over disken til de tørstige fans. Noget, der for os er nyt og spændende, men for Michael nu er blevet hverdagskost. Vi ender i Skyboxen “Legenderne”, hvor vi kan se solen skinne og oplyse AaB’s hjemmebane – en ret flot udsigt for sådan tre fodboldfans som os.
Fansenes mand
Michael er 33 år. Han kommer fra Nordjylland. Han er uddannet serviceøkonom. Han hører 90’er hiphop og spiller playstation i sin fritid. Han har ejet en bar i Aalborg Centrum. Og så han er stor fodboldfan. Lidt af en drengerøv, men på den helt gode måde. Han fortæller, hvordan han som barn tog med sin ven og hans far til Aalborg for at se kamp om søndagen, og hvordan de kørte forbi posthuset for at hente billetterne på vejen – det fortæller lidt om, hvor lang tid han faktisk har været AaB-fan. Men da vi spørger ham, hvor mange AaB-trøjer, han har liggende derhjemme, overrasker han os. Han tænker lidt over spørgsmålet og svarer: “måske fire?”. Herefter uddyber han dog og fortæller, at han til gengæld har omkring 50 forskellige fantrøjer – han er tydeligvis en fansenes mand.
Og det med at være fansenes mand kan til tider være en udfordring. Mange har fordomme til fodboldverdenens fankultur og forveksler ofte en fodboldfan som Michael med en hooligan. Og ja, Michael går meget op i fodbold og har et ønske om at skabe en fest, hver gang AaB spiller. Men det skal gå ordentligt til! Et godt eksempel er brugen af romerlys – det er som bekendt ulovligt at medbringe dem til kamp, og tager man dem med alligevel, giver det karantæne fra stadion og store bøder til klubben. Det er selvfølgelig nemt bare at sige til os, at man ikke bruger romerlys, men vi kan mærke, at han er oprigtig. Det er glæden ved at se sit hold spille, der skal trække. Glæden ved selve spillet og glæden ved at mødes med sine venner, drikke et par øl og tage ind på stadion sammen. Det er dét, der er det fede ved fodbold, det er fællesskabet.
“Der er så mange, der har AaB så tæt på deres liv. Jeg har hørt om en, der hænger et AaB-flag op i sin flagstang og fylder sit hus med AaB-lyskæder, hver gang de spiller. Det er sådan nogle små historier, der bare lever rundt omkring. Det er noget af det, jeg synes er fedt ved AaB, at det er så stort”, fortæller Michael.
Fra fan til fastansat
Michael tiltrådte stillingen som fankoordinator hos AaB i februar, og det er tydeligt, at det er den helt rigtige person, AaB har fundet til jobbet. Ikke nok med, at det er stifteren af og den tidligere, mangeårige frontperson for fanforeningen Vesttribunen, der er blevet ansat, så er det også en passioneret ildsjæl, som kun ønsker, at alle skal have den bedst mulige oplevelse på stadion. Med hans nye job får Michael mulighed for at give denne oplevelse til alle på stadion, og ikke længere kun tilskuerne på Vesttribunen. Og han er en mand med øje for detaljerne. Eksempelvis fortæller han os, at han i sit næste projekt vil kaste sig over kørestolspladserne på stadion – de mangler nemlig kopholdere. Kvaliteten skal være i top hele vejen rundt, og det tager tid. Men det er tid, han gerne bruger. “Der er mange timer i jobbet, men det føles ikke som mange timer, fordi det er min passion”, fortæller Michael. Det er tydeligt, at han er en fyr, der sætter pris på kvalitet. Vi spørger ham for eksempel, hvad hans yndlingsserie er. Han tænker lidt og nævner herefter serier som The Wire og Top Boy. “Jeg kan godt lide gode kvalitetsserier”, fortæller han, og det er tydeligt, at det altså ikke kun er i forhold til serier.
Når han ikke er i gang med at koordinere med de forskellige fangrupper, udforme idéer til at skabe en endnu bedre stadionoplevelse eller selv spille fodbold, er han i gang med RØD. Og hvad er RØD så? RØD er et igangværende projekt, hvor drømmen er at skabe et interaktivt museum, hvor det helt store emne er fodbold. Et tiltag, som Michael har hovedpart i, og som er meget mere end bare AaB’s lokale farver. Drømmen er et rum, som skal rumme hele kulturen, stemningen og sammenholdet blandt fodboldfans.
Er det stadig sjovt at se kamp?
Med det nye job er det dog blevet sværere for Michael at nyde en kamp på samme måde som før. Han står ikke længere på Vesttribunen. Han får ikke alle kampens detaljer med. Han skal nu sørge for, at fansene får den helt gode oplevelse med hjem. Han er på arbejde, når der er kamp. Men han er stadig altid at finde på lægterne – både til at hjælpe fans, security eller kontrollører. Og det er her, de 50 fantrøjer nu endelig kommer til sin ret. Michael er ikke længere en lille brik i den store fan-fortælling, men han er dén, som sørger for, at fortællingen får lov til at leve. Og mon ikke også han nyder det hele lidt alligevel, når han kommer hjem fra kamp, fra stadion, fra sit arbejde.
“Meget af mit liv handler om, at jeg altid går efter, hvad jeg brænder for. Jeg er som en blomst, der visner, hvis jeg laver noget, der er kedeligt. Det er en drøm for mig at komme til at arbejde med noget, jeg brænder for”, fortæller Michael.
Vi er ved at være færdige med at snakke. Solen skinner stadig, og Michael foreslår, at vi går en tur ned på Vesttribunen. Og hvem siger nej til sådan en backstagetur? På vejen derned går vi forbi forskellige graffitiværker, der er at finde rundt på stadions vægge. Det er tydeligvis noget, han er stolt af, og han fortæller os i detaljer, hvordan værkerne er opstået. Vi får endda lov til at kigge ind i det hemmelige depotrum, hvor alle tifoer, flag og fanboder står og venter på næste hjemmekamp – der er ingen tvivl om, at vores onsdag eftermiddag er lidt mere spændende end normalt i dag.
Vi når hen til Vesttribunen. Det er helt underligt at stå her uden at kunne se og høre en masse fans i rødt og hvidt, der skråler med på AaB’s mange sange. Men her er smukt. Stadion føles så stort og samtidig så småt uden sine fans og spillere.
Nu er vi færdige for i dag. Vi siger pænt farvel, og Michael skal ikke gå langt herfra for at komme hjem – han bor, meget praktisk, kun et stenkast fra stadion.
