Christoffer Holgaard træder tilbage som formand ved Studentersamfundets generalforsamling. Selvom han ikke opnåede det, han ønskede, fortryder han ikke, at en hjælpsom, frivillig hånd blev til en formandspost.
TEKST Dianna Korshøj
Taget, du er den! Sådan skete det næsten, for et år siden, da Christoffer Holgaard sad i sin sofa og via zoom, blev konstitueret som Studentersamfundets nye formand. Et langt år med nedlukning var gået, og der var lys, og ikke mindst håb for genåbningen. Formandsposten viste sig dog at være en udfordrende labyrint da studiestart, fester og arrangementer, skulle afvikles parallelt med restriktionernes svingdøre. Ingen sagde at jobbet var nemt, og Christoffer fik sin sag for i året der er gået med ham for bordenden.
Fra frivillig til formand
Christoffer kendte til frivillighed, men ulig mange formænd før ham, gik hans vej mod formandsposten ikke gennem fællesskabet i barerne:
”Det er lidt sjovt med frivilligt arbejde. Hvis folk får en følelse af at du har lyst til at arbejde, jamen så er de der. Der er altid desperat brug for frivillige hænder, uanset hvor du går. Det er sådan en sjov ting, at muligheder ligesom falder i skødet på dig, hvis bare du er aktiv.”
Og aktiv var han. Fra sin spæde start som frivillig ved Street Attack – Aalborg, har han prøvet lidt af hvert, men det er hans tid som frivillig ved Lyd & Lys, og særligt studiestartsfesten, som gjorde et indtryk:
”Jeg var med til studiestartsfesten i 2017, og synes det var en fed ting, og ville gerne med igen i ’18, men ville gerne spare de penge, det kostede, så for at være lidt smart og økonomisk, så valgte jeg at stille op som frivillig for Lyd & Lys. Så jeg tog med til selve festen som frivillig, og så senere hen på aftenen, da der blev mindre at lave hos dem, så hjalp jeg lidt til andre steder; som festvagt og i garderoben. Når jeg så stod og kiggede på festen bagefter, så gav det et lidt andet syn på festen, end dengang jeg bare var med til den som deltager. Måske var det stolthed, men man blev sådan mere glad, for det man havde lavet. Man havde ydet et bidrag, og det gav en anden følelse indeni.”
Studiestartsfesten er en stor tradition som kræver mange frivillige hænder og megen organisering, men er langt fra det eneste, Lyd & Lys står for. Gennem sin roommate Max, hørte Christoffer meget om hvad Lyd & Lys lavede, og har hjulpet lidt til hos dem fra tid til anden, så da han i ’19 startede på psykologi på sidefagsordning og hørte, at studenterforeningen Fællesrådet for Psykologi søgte et lækkert festopsæt til deres fest for nye studerende, tilbød han at formidle kontakten til Lyd & Lys. Og sikkert som vidst i den frivillige verden, leder en ting gerne til en anden, så da han ved generalforsamlingen, ville tilbyde en ekstra hånd, hvis foreningen manglede, blev hånden i stedet til en formandspost. Christoffer trivedes med det organisatoriske arbejde, så han blev nysgerrig på posten i Studentersamfundet.
Ved ekstraordinær generalforsamling i februar 2021 blev næstformand Linea Winkler konstitueret som formand, da afgående formand Mick Scholtka, som havde varetaget posten siden august 2020, fik mulighed for at tiltræde som Uddannelsespolitisk Næstformand for Danske Studerendes Fællesråd i København. Linea påtog sig opgaven med omhu, men Christoffers interesse blev i lyset af forestående generalforsamling 2021, imødekommet over et kaffemøde. Ansvaret og arbejdet skræmte ikke Christoffer, som ved tillidsvalg ved generalforsamlingen i marts samme år blev indvalgt som formand.
Den ’grønne’ formand
Christoffer brugte den første tid som formand på at tale med centralbestyrelsens nære kollegaer, for at få en bedre forståelse for hvordan organisationen fungerede. Håb, drømme og muligheder spirede, mens han ydmygt holdt sig lidt i baggrunden, for helt at forstå, hvad han var blevet valgt ind til, og hvilket arbejde, han skulle varetage:
”Jeg lyttede meget til dem, der havde været i organisationen længe, for at danne mig et overblik over hvad der skete, for det vidste jeg jo ingenting om. Og jeg tror egentligt det var meget den vej, jeg gik; jeg prøvede at lytte til så mange mennesker som muligt, og få så mange forskellige inputs i den første periode. Jeg tror måske de første 2-3 måneder gik rent med inputs. Eller, jeg havde jo stadig ansvaret som ordstyrer og sådanne ting, men jeg prøvede at suge til mig.”
Han tænker, at der både kan være fordele, hvis en formand er helt ny i organisationen, som han var, men også klare fordele, hvis man kender organisationen i forvejen. Selv, brugte han lang tid på at forstå hvordan tingene fungerede, og selvom en ’grøn’ formand kan bidrage med nytænkning og ny energi, må Christoffer erkende, at det, han havde ønsket med sit formandskab, er noget, han ikke helt nåede i mål med:
”Når arrangementerne har kørt, og der har været tryk på, så har der bare ikke været tid. Det er i hvert fald ikke blevet prioriteret på den måde, jeg måske havde håbet, før jeg trådte ind som formand. Jeg ville blandt andet gerne have gjort frivilligheden mere synlig i foreningen, for det er noget af det, som har gjort en forskel for mig i min studietid. Dét håber jeg virkelig, at den der kommer efter mig, får mulighed for at prioritere.”
Christoffer genopstiller ikke, da han snart er færdig på studiet, men han tror, at den de studerende vælger som den næste formand, har bedre betingelser end han havde, da de kan lære hinanden at kende fysisk. Han fortæller, at studiemiljøet er under opblomstring, og at de studerende virkelig vil hinanden, her, på bagsiden af corona, så hvis den nye formand, sammen med bestyrelsen, kan holde fast og udfolde det, der er opblomstret, kan det næste år virkelig gøre en forskel for både studiemiljøet og Studentersamfundet.
