Velkommen til voksenlivet! Du er fyldt 18 år og er officielt voksen, du har fået en forfremmelse i livet og skal stå på egne ben – tillykke med det. Du er et år ældre end du var i går, hvilket betyder, at du i løbet af de sidste 24 timer altså uden tvivl er blevet et ansvarligt individ, som kan klare sig selv. Det er slut med at være doven; du skal ud at erobre verden.
TEKST Sofie Rosenkrantz Hansen
Konformitet 101
Det hele kan måske virke lidt overvældende til at starte med, men bare rolig, jeg skal nok guide dig til, hvordan du lever op til alle samfundets uendelige krav, som du egentlig ikke har så meget tilovers for, men altså, du er voksen nu, tror du virkelig, at du har noget at skulle have sagt? Nej. Det har du ikke.
Der er forskellige arbejdsopgaver, der følger med stillingen som vaskeægte voksen. Først og fremmest skal du have et arbejde, tjene penge, mange penge, og glem nu ikke, du skal tjene din første million i tyverne, og du skal arbejde hele tiden – tror du, at du har fri i weekenden? Nej, så arbejder du ikke hårdt nok, du ved godt, at du ikke er uundværlig for virksomheden, ikke?
Men glem nu ikke, at du er også ung. Du skal finde tid til at nyde livet, du er jo kun ung ën gang, og du er vel ikke sådan en underlig type, der ikke har nogle venner, vel? Men du skal også have tid til at holde dig i gang, du kan jo ikke gå og blive lidt halv-kvabset, dit stofskifte ændrer sig i tyverne, så du må hellere melde dig ind i Fitness World.
Har du hørt, at dine venner er begyndt at gå i vinklub? Men du ved jo ikke noget om vin, pinligt… Du er så umoden, du drikker sikkert stadig Shakers, prollet. Du skal også huske at få læst nogle bøger, du er jo ikke dum, og livet handler om at lære, men igen, det er også ret pinligt, hvis du aldrig har læst alle klassikerne – du er vel lærd? Husk, at du skal være under konstant pres – en hyggedag med dig selv på sofaen? Er du fuldstændig sindssyg? Du bliver aldrig rig, inden du rammer 40 med den mentalitet.
Vejen til succes
Okay, stop en halv. Skal vi lige blive enige om, at overstående lyder komplet absurd? Det er dog realiteten i det samfund, vi lever i, men hvis skyld er det? Det er et endnu sværere spørgsmål end selve dilemmaet, er det kapitalismen, magthaverne, arbejdsgiverne, vores krav til os selv og hinanden? Jeg ved det ikke. Men jeg vil nu alligevel give en skridt-for-skridt guide til, hvordan du bliver succesfuld i vores allesammens præstationssamfund – hvis du nu skulle have lyst til det. Vi er så heldige i 2022, at vi faktisk har hele to forskellige muligheder for succes, er det ikke skønt?
Du kan først og fremmest vælge at gå i skole, eller er det et valg? Måske mere et krav. Okay, du skal gå i skole. Gerne universitetet, men glem det der med ‘bare’ at tage en bachelor, du skal mindst have en kandidat, og gerne en ph.d., for du vil jo gerne blive til noget. Men lad nu være med at læse humaniora, og da slet ikke filosofi, du har vel en intention om at få et arbejde en dag? Men hvis den skal helt op og ringe, og hvis du er seriøs omkring din succes, så burde du nok overveje at starte eget firma.
Men nu lever vi jo også i den teknologiske tidsalder, så du har jo også muligheden for at blive influencer, instagrammer, youtuber, tiktokker m.v., mulighederne er endeløse. Men husk nu også, at kravet er, at du skal være lækker, klog, sød, modebevidst, have sans for æstetik og en god sjat held, for der er efterhånden stor konkurrence på markedet. Det er bare med at komme i gang, opret en profil på Instagram og lav en YouTube-video.
Så for at konkludere, opskriften på at være succesfuld er at være en lækker medicinstuderende og deltids-influencer med eget firma – held og lykke med det.
Realitetstjek
Nu har du gennemgået Agendas lynkursus til succes, så nu er det bare med at komme i gang – så lad mig præsentere dig for en helt almindelig dag i dit nye, succesfulde liv.
Du vågner op, gerne tidligt, og det første du gør, er at tjekke din mail – du skal jo være til at få fat på. Klokken er endnu ikke blev 6, men du føler dig allerede bombarderet med ting du skal nå, så du går ud og laver dagens første kop kaffe. Der er sket en krise på arbejdet eller i dit firma natten over, så du flyver nærmest ud ad døren så snart den sidste dråbe koffein har ramt dit system.
Du er fuld af idéer, dit mål er succes, penge og drømmen om at være en ægte forretningsmand/kvinde. Du har tusind forskellige gøremål, det ene vigtigere end det andet, men du når det hele med dit mål for øjet – og yderligere tre kopper kaffe kastet ned i dit halsrør.
Pludselig er klokken 15, og det går op for dig, at du endnu ikke er et skridt tættere på millionen i dag, selvom det ellers virkede sådan, da du mødte på arbejde – men altså, du har måske tjent nok i dag til at drikke et glas vin med vennerne i næste weekend. Vin i dag, Danmarks yngste millionær i morgen.
Du opdager efterhånden som aftenen kommer nærmere, at du faktisk slet ikke har været særlig produktiv i dag, fordi du kom til at fokusere på de forkerte ting og ikke havde prioriteterne på plads. Du hader dig selv. Igen. Hvordan kan du nogensinde kunne blive en ægte forretningsmand/kvinde?
Du rammer hovedpuden lidt senere end forudset, du havde jo også en masse ting, der skulle nås derhjemme, du er jo ikke typen med et hjem, der sejler. Selvom du egentlig burde gå i seng, er der stadig lidt koffein tilbage i din krop, så du ender med at tjekke Instagram indtil langt ud på natten, og en bølge af depressive tanker rammer dig – din ven fra folkeskolen ser ud til at have et tjekket liv, han er kun 25, men han har allerede et fedt job og har sikkert også tjent sin første million. Du døser hen med tanken om, at hvis du arbejder ekstra hårdt i morgen, så kan det måske blive dig en dag.
Er det virkelig det liv, du gerne vil leve?
Hvordan gør man op med præstationssamfundet?
Jeg aner det ikke – men jeg har da et bud. Jeg tror, at vi i Danmark har fået en mentalitet, der hedder, at man lever for at arbejde, men ikke arbejder for at leve. Vi er meget ambitiøse, og det starter i en meget tidlig alder. Det er ikke fordi, at der som sådan er noget galt med at være ambitiøs, men det kan nemt gå over gevind. Lige fra det øjeblik, at karakterer bliver introduceret i folkeskolen, så kører der allerede et internt karakterræs mellem eleverne, selvom karaktererne i folkeskolen ikke betyder noget i det store hele – men det betyder alverden, når man sidder i det. Vi bliver allerede i slutningen af folkeskolen en del af en kultur, hvor der konstant sammenlignes præstationer mellem venner og bekendtskaber. Gennem vores skolegang kæmper vi en kamp for at blive den bedste, selvom de fleste af os ikke engang ved, hvad vi skal bruge det til, når vi går ud af 3.g.
Da jeg selv blev færdig med 3.g valgte jeg, som så mange andre, at tage et sabbatår. Jeg havde planer om at arbejde og tage ud at rejse, men intet blev aktuelt, da vi netop var blevet introduceret til en pandemi, som i større eller mindre grad ødelagde de fleste menneskers planer. Jeg endte med at bruge enormt meget tid på at lave decideret intet. Og jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv, jeg havde brugt et helt liv på at jage gode karakterer og præstationer, men lige pludselig var der absolut ingen, der havde nogle forventninger til mig – og det var sindssygt angstprovokerende.
Det fik mig virkelig til at tænke over, hvor frygteligt det er, at vi lever i et samfund, hvor det er svært at fungere uden en form for forventning til én, eller et stykke arbejdet man har hængende over hovedet. Nu er det ikke, fordi jeg vil gå helt ”viva la revolution, let’s overthrow the government” på jer, men det er egentlig bare en opfordring til at være bevidst om, at man ikke behøver at stresse igennem livet og jagte præstationer. Du behøver ikke at tjene din første million i tyverne, du behøver ikke at gå i vinklub med dine snobbede venner, og du behøver slet ikke at tvinge dig selv i Fitness World hver dag for at blive en del af et eller andet ideal, som egentlig ikke betyder noget alligevel. Der er meget mere til livet end det. Hyg dig nu en gang imellem.
