Tid til det hele
Balancegangen mellem T.T.T og L.L.L. – erkendelsen af, at ting tar’ tid, men at man også indimellem bliver nødt til at lade lortet ligge.
TEKST Emma Hviid Kristensen
De fleste af os kan nok nikke genkende til, at man som universitetsstuderende ofte oplever, at der ikke er timer nok i døgnet. Langt de fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt i vores studietid, at vi kæmper lidt med vores prioriteringer og vores evner vedrørende time mangement. For mange er det ikke blot en eller flere perioder, men ofte en kontinuerlig kamp at få tid til det hele. Der er dog en masse gode værktøjer og råd at hente om hvordan man skaber en sund balance mellem studietid og tid til alt andet.
T.T.T. – Ting tar’ tid
En ting, der stadig overrasker mig efter et par år som universitetsstuderende, er, hvor lang tid læsning og projektopgaver egentlig tager. Personligt er jeg verdensmester i at undervurdere, hvor lang tid en grundig læsning af en tekst tager, eller hvor længe jeg egentlig skal bruge på forskellige studierelateret opgaver – en lang historie kort: det tager sjældent mindre tid, end jeg forventer, og det efterlader meget lidt tid til alle de sjovere ting, man som studerende også har brug for. Løsningen på dette er dog langt mere simpel, end jeg forventede; planlægning, struktur og studieteknik. Det lyder hamrende banalt og kedeligt – men det skaber tid til (næsten) det hele. Det hele starter dog med erkendelsen af, at ting tager tid – og det må man planlægge efter.
Planlægning og struktur
Det kan være svært at ramme det helt rigtige tidsforbrug, når det kommer til studiet. Ligegyldigt om man er typen, der bruger lidt for meget tid på studiet, eller typen der bruger lidt for lidt tid på studiet, er planlægning ofte vejen ud af et studierelateret tidsforbrug i ubalance. Mens tidsforbruget naturligvis svinger fra uge til uge, er det et godt udgangspunkt at huske på, at dit studie er et fuldtidsstudie – der tilrettelægges altså fra universitets side, at du skal bruge mellem 37 og 39 timer om ugen på studiet, inklusiv forberedelse og projektarbejde. Prøv at overveje, om du på en normal arbejdsuge ligger over eller under de 37 timer? Det er selvfølgelig dig, der bestemmer – nyder du at bruge 45 timer på dit studie, eller kan du sagtens nøjes med at bruge 30 timer, er det også helt okay! Men hvis du føler, at dit tidsforbrug på studiet er i ude af balance, er det en god ide at øve dig på at ramme de 37 timer. Dette lykkes bedst, hvis du planlægger din tid hver uge. Overvej hvor mange timers forelæsninger eller undervisning du har i den pågældende uge, hvornår du skal skemalægge tid til din forberedelse og have et øje på, hvor meget tid du skal sætte af til gruppearbejde.
Studieteknik
Næste skridt er at gøre planlægning til en fast rutine – som du så også overholder. Det gælder med andre ord om at strukturere din tid og hertil arbejde struktureret inden for den tidsramme, du har planlagt at bruge på en bestemt opgave. Dette er oftest lettest, når man har fundet den helt rigtige studieteknik. Studieteknik er i sin simpelhed en arbejdsmetode, og det er forskelligt, hvad der passer bedst for den enkelte. Studieteknik betyder med andre ord gode og rutineprægede vaner, der er baseret på netop det, der fungerer bedst for dig. Læser du bedst tidligt om morgen, om eftermiddagen eller måske om aftenen? Har du brug for at fordybe dig i din læsning alene, eller fungerer du bedst i en læsegruppe, hvor I diskuterer pensum og arbejdsopgaver? Måske er du typen, der har brug for en daglig rutine med læsning på læsesale, eller måske trives du bedst i dine egne omgivelser hjemme i din lejlighed. Studieteknik kan også være noget så lavpraktisk som notatskrivning – skriver du notater undervejs i læsningen eller efterfølgende? Måske du klarer dig bedst med overskrifter og overstregninger, eller måske du skriver dine notater i hånden? Det kan tage lidt tid at finde den helt rigtige rutine og studieteknik, men når du først har fundet ud af, hvad der fungerer bedst for dig, arbejder du også mere effektivt og tidsbesparende. God studieteknik er derfor et vigtigt redskab, når det kommer til at få tid til det hele, eller i hvert fald til det meste.
Hvis du oplever større problemer med at strukturere din tid eller med at finde den helt rigtige studieteknik for dig, er det også mere hjælp at hente. Husk, at du altid kan kontakte AAU Studie- og Trivselsvejledning eller din studenterstudievejleder. Her kan du få endnu flere værktøjer og redskaber til at tilrettelægge din tid bedst muligt.
L.L.L – Lad lortet ligge
Selvom planlægning ofte er vejen frem, er det sjældent løsning på alle problemer, ej heller en garanti for, at du aldrig vil føle dig tidspresset på studiet igen. Lige meget hvor godt vi planlægger, kan vi aldrig forudse, hvordan den kommende uge bliver. Nogle gange skal der de mindst ting til for at slå alt planlægning ud af kurs. Indimellem undervurderer vi, hvor meget tid vi skal bruge på en arbejdsopgave. Andre gange dukker der bare ting op i hverdagen, der nu engang er vigtigere end studiet. I disse tilfælde er det vigtigt at huske på, at man nogle gange skal nedprioritere studiet. Med andre ord, skal man indimellem lade lortet ligge og acceptere, at man aldrig kan nå alt – og det er også er helt okay.
Vid hvornår, du skal lade lortet ligge
En af de ting, vi sjældent medtager i planlægningen, er udfordringer og frustrationer. Man planlægger sjældent skriveblokader, dårlige dage i gruppearbejdet eller dage hvor overspringshandlingerne får overtaget. Vi bliver også indimellem syge. Men det er ting, vi ofte glemmer at sætte tid af til. Når det kommer til planlægning, bør og kan man ikke planlægge hele sin uge. En god tommelfingerregel er kun at planlægge 60 pct. af din uge – der skal være tid til uforudsete planer, udfordringer og spontanitet.
Mindst lige så essentielt er det at huske, at der ikke altid er hensigtsmæssigt at kæmpe sig gennem en tekst, der bare ikke giver mening. Eller presse sig selv til at nå alt det, man har planlagt, hvis man en dag er løbet tør for overskud og energi. Vi har alle dårlige dage – eller dårlige læsedage – og det er særligt de dage, hvor du må overveje, om det er mere hensigtsmæssigt at lade lortet ligge. I det mindste bare til du finder overskuddet igen. Accepten af, at man indimellem må lade lortet ligge, er det trick, der sikrer dig, at du ikke bruger uhensigtsmæssigt meget tid på dit studie, men holder dig på et timetal, der er fornuftigt.
Hvad giver dig glæde og energi?
Mens det er nødvendigt at bruge tid på studiet, er det nu engang også vigtigt at bruge tid på alt muligt andet – arbejde, sport, venner, familie, kæreste, Netflix og fyraftensøl. Mens det er fordelagtigt, at man planlægger sin uge på studiet, er det også vigtigt, at man planlægger tid til ting uden for studiet – og tid til ingenting. Det handler om balance. En godt råd er at overveje, hvad der giver dig energi i din hverdag. Er det en løbetur, frivilligt arbejde, en god podcast, en kaffe med din mor eller noget helt fjerde? Det er vigtigt, at du husker at planlægge og afsætte tid til de ting, der gør lige præcis dig glad – alt andet er uholdbart. For at være en god studerende, skal man også være en glad studerende. Livet som universitetsstuderende er meget mere end læsning, projekter og undervisning!
