Hvad siger forskningen om vinterdepression, og hvordan man forebygger at blive energiforladt, træt og deprimeret i en tid som er præget af mørke?
TEKST Frederikke Hartung Tast
“Winter is coming”. Sådan lyder mottoet hos House Stark i Game of Thrones, men skal vi egentlig forberede os på vinteren ligesom de gør? Vinterdepression er en sæsonafhængig stemningsforstyrrelse som bliver udløst af D-vitamin mangel, og forekommer derfor oftest i de mørke måneder. Vinterdepression [på engelsk SAD (Seasonal Affective Disorder)] klassificeres ifølge Diagnostic Manual of Mental Disorders (DSM-5) som en officiel psykisk lidelse. Her skilles vandene, da der også er forskere som ikke mener at lidelsen eksisterer. Andre mener tilmed at der ikke er grundlag for at benytte sig at betegnelsen ‘depression’, da mildere former for vinterdepression også bliver betegnet som vintertræthed eller vinter ubehag.
Hvad er vinterdepression?
Oftest omtalt skyldes vinterdepression mangel på sollys og D-vitamin. Det skyldes at nætterne bliver længere og dagene bliver kortere i perioden fra efterår til forår på den nordlige halvkugle. Det betyder også at vi får mindre adgang til sollys, og da vi ofte arbejder eller studerer i de timer hvor solen giver mest udbytte, så oplever nogle mennesker en særlig mangel på disse. Det kan føre til at nogle mennesker føler sig mere nedtrykte og trætte om vinteren, symptomer som ellers er kendt fra den psykiske lidelse depression. Heraf kommer navnet “vinterdepression”.
Biologiske mekanismer
At blive nedtrykt eller træt i de mørkere perioder af året skyldes bl.a. mangel på dagslys. Dette dagslys bliver normalt optaget gennem nethinden i øjet, hvilket sætter gang i de receptorer i hjernen der producerer hormonet serotonin. Serotonin kendes også som lykkehormonet, og kan efter sigende påvirke vores humør. Kroppens søvnhormon melatonin spiller også en særlig central rolle i forbindelse med vinterdepression. Melatonin er et hormon som kroppen producerer om natten, og da vi sover mere om vinteren øges kroppens produktion af melatonin ligeledes hvilket øger vores trang til søvn. Og det er ikke så dumt endda, for dagslys er også en regulator for kroppens biologiske ur. Når det er mørkt føler vi os trætte, og når det er lyst bør vi være vågne. Cirka 5 procent af danskerne udvikler og diagnosticeres med diagnosen vinterdepression. Ud over dem bliver mange andre påvirket af vinterens mørke som kan vise sig i form af træthed, tristhed og energiforladthed.
Winter is coming: Wintertime mindset and wellbeing in Norway
I en nyligt publiceret artikel, “Winter is coming: Wintertime mindset and wellbeing in Norway” (2020) fra International Journal of Wellbeing, skriver Kari Leibowitz fra Stanford Universitet og Joar Vittersø fra Universitetet i Tromsø omkring vinterens effekt på menneskets velbehag. I artiklen identificeres en sammenhæng mellem menneskets positive tankegang (“mindset”) om vinteren, og målinger af velvære herunder livstilfredshed og positive følelser. Resultaterne antyder at “mindset” er en tidligere overset faktor med hensyn til vinterdepression og sæsonbetinget velvære, især på steder hvor vintermørket er mere ekstremt. Det er særligt interessant, da det måske kan forklare de modstridende forståelser og holdninger til vinterdepression, og hvordan vejr og klima har affektiv indvirkning på følelser og humør. Disse resultater antyder at den psykologiske variabel “mindset” kan påvirke forholdet mellem klima og velvære, ved at orientere individets opmærksomhed mod de positive aspekter af vinteren. Således kan den subjektive opfattelse af vinteren, ifølge Leibowitz & Vittersø, have større indvirkning på individets “wellbeing” end vejret eller mængden af dagslys.
Hvad kan man selv gøre?
Der hersker således uenighed om hvorvidt vinterdepression eller lignende symptomer opstår på grund af lysmangel, vejret, mørket eller indstilling til det. Alligevel er der hjælp at hente, for hvis man vil foretage sig nogle livsstilsændringer for at forebygge vinterdepression, så er der her oplistet et par anbefalinger fra sundhed.dk:
- Opsøg lys: Ophold dig udendørs så meget som muligt i de lyse timer.
- Har du ikke muligheden for dette, kan du forsøge behandling med kunstigt dagslys. Behandlingen går ud på at sidde foran en speciel lampe, som giver lys med en vis intensitet, gerne 10.000 lux. Lux er måleenheden for lysstyrke. Husk at rådføre dig med en læge. Solarium har ingen effekt
- Lys omgivelserne op: Træk gardinerne fra, skru op for lyset i hjemmet og på arbejde
- Lad batterierne op: Forbered dig til den mørke tid ved at få masser af lys om sommeren og efteråret. Det kan være forebyggende og gøre dig bedre rustet til at møde vinteren
- Sov godt: Søvn og god døgnrytme er vigtig for din mentale tilstand. Hyppige forstyrrelser i dit biologiske ur kan hurtigt føre til dårlig søvn og træthed
- Bevæg dig: Fysisk aktivitet og motion har en positiv effekt på depression
… Og så en sidste ting, inspireret af Leibowitz og Vittersø; husk at tænke positive og glade tanker! Solnedgangen er stadig lige så smuk selvom solen går ned allerede kl. 16. Varm kakao med flødeskum smager bedst når den tilmed kan varme dine frosne hænder. Og der findes ikke noget mere glædeligt end lyden af sneens knitren under støvlerne.
