TEKST Stine Funder
Kære covid-19.
Tak for hjælpen. Tak for at huske mig på, at min personlige boble er valid. At det er ok, at folk ikke altid skal give kram eller stå klos op og ned ad mig. For at huske mig på, at det er min egen krop, jeg bebor, og at den velmenende pædagog i SFO-en egentlig ikke havde krav på at kramme mig. At jeg ikke behøver give kindkys til min søde onkel eller tante, jeg altid hellere ville give håndtryk – eller albue-bump. Tak, covid, for at huske mig på, at det er ok at sige fra, når fremmede i supermarkedet står 3 centimeter fra mig. Eller at jeg godt må have lidt plads for mig selv, når jeg sidder på biblioteket (selvom der ikke altid er siddepladser nok). Og for at huske mig på, at jeg egentlig aldrig tog til de store 100+ mennesker-feste for min egen skyld, når jeg egentlig ikke syntes, det var rart at være der.
Tak, covid, for at validere min boble.
p.s. Nu må du egentlig godt tage væk igen. Vi vil gerne have en pause, inden den næste pandemi kommer.
