Mennesker har udtrykt sig på skrift i tusinder af år, fra hulemalerier og hieroglyffer nu til Twitter-opslag og hashtags. Tag med på rejsen mod de trykte sider, vi kender i dag.
TEKST Niclas Jacobsen
År tilbage, var det en langsommelig og omkostningsfuld proces at trykke en enkelt tekst – for ikke at tale om besværligheden, hvis man skulle trykke flere. Trykkeri foregik ved brug af træblokke, som var så skrøbelige, at de kun kunne holde til få tryk, før snedkere igen skulle igang med snittearbejdet. Metalarbejderen Johannes Gutenberg gjorde for alvor op med snittearbejdet, da han i 1455 opfandt en særlig ting, som skulle få stor betydning, ikke kun i Europa, men på globalt plan.
Bibler var eftertragtet læsestof, så da Gutenbergs opfandt en mere slidstærk og pålidelig løsning, var det som bønner blev hørt. Trykpressen har stor betydning for den måde vi deler viden på i dag, så hans fortælling bør ikke gå i glemmebogen.
Gutenbergs værksted lå i Mainz i nutidens vestlige Tyskland, og hans oprindelige trykpresse var skabt med henblik på det latinske alfabet, men allerede i 1483 var dette blevet udvidet med muliggørelsen for at trykke på slaviske sprog som f.eks. russisk, og i 1501 udvidede dette sig til også at inkludere græsk. Mulighederne for at benytte trykpressen på flere sprog resulterede i, at i år 1500, blot 45 år efter Gutenberg trykte sin første bibel, var trykpressen efter hans model blevet bredt over 236 byer i Europa. Med den europæiske kolonisering, krydsede modellen også landegrænser og blev udbredt i adskillige verdensdele.
Gutenbergs trykpresse forblev standard helt indtil år 1800, hvor hans model blev udskiftet med nye og stærkere kræfter. Gutenbergs erstatning blev en ny presse lavet udelukkende af støbejern, krævede færre armkræfter og kunne trykke større sider. Sidenhen blev automatiske trykpresser, der kørte på damp og senere elektricitet skabt, men fundamentet for disse forblev den samme.
Trykkeprocessen er i vores tid nået til et punkt, hvor den er blevet næsten overflødiggjort, da en stor del af de tekster produceres, udelukkende bliver læst på en skærm. Hvad enten du læser denne tekst i et trykt blad eller på en skærm, så har trykpressen haft en stor betydning for den moderne verden ved at gøre viden lettere tilgængelig for masserne, noget vi i informationens tidsalder let kan tage for givet.
