I gruppearbejdet møder vi oftere end vi ønsker det ubehagelige bump på vejen; konflikten. Med god håndtering kan det gå fra potentielle uvenskaber til en mulig og uvurderlig læringssituation.
TEKST Dianna Korshøj
Gruppearbejdet har vi kendt siden folkeskolen, men her på AAU er der nogle flere tanker bag PBL og gruppearbejdet end den vanlige besked: “gå lige sammen to og to”. Uden at gå i dybden med formålet og grunden til implementeringen af PBL, skal det understreges, at der er en grund til, at alle studerende opfordres til at arbejde i grupper. Gruppearbejde er grundstenen i mange organisationer og virksomheder; her er navneordet blot skiftet ud. På arbejdsmarkedet kaldes gruppearbejdet pludselig “teams”, som beskriver de mange forskellige arbejdsgrupper vi indgår i, når et kollektivt stykke arbejde skal udføres. En forskel er dog oftest, at når vi siger farvel til universitetets døre, kan vi ikke længere vælge vores gruppemedlemmer. Her er det stillingsbeskrivelser og arbejdsopgaver som dikterer, hvem vi arbejder sammen med. Derfor er gruppearbejdet her på AAU også en guldgrube af læringspotentiale.
Fordele ved gruppearbejdet
- Bedre projektresultat
- Faglig udvikling
- Interpersonelle kompetencer
- Bredere netværk
- Fællesskab
- Konflikthåndtering
Snyder du dig selv?
Mange hiver sig selv i håret, når skemaet endnu en gang kalder på “PBL”. Hvorfor? Fordi vi kender det, vi ved hvordan man arbejder i grupper, og vi ved, hvordan vi ender med en udført opgave til slut. Gråzonen mange overser her, er at det store potentiale gruppearbejdet har, ikke kommer af sig selv, fordi vi arbejder i grupper – Hvis det gjorde det, havde folkeskolen mv. allerede lært os det. PBL-undervisningen er til, fordi universitetet reelt ønsker, at samarbejde fremadrettet bliver bedre, nemmere og med et eksemplarisk resultat, men det kræver, at vi ikke kun tager ansvar for projektet, men også det konkrete samarbejde som skal generere det.
Om du er den fagligt stærke i gruppen, som ved hvordan projektet kan udføres, eller det gruppemedlem som blot ønsker at få tildelt opgaver, så har du meget at lære i gruppearbejdet.
PBL handler ikke kun om resultatet i projektet, men om de interpersonelle kompetencer arbejdsmarkedet kræver. Så spørg dig selv: ville du stå lige så godt på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke havde gruppearbejde? Hvis du svarede ja, er der stor sandsynlighed for, at du reelt ikke er klar over, hvad gruppearbejdet kan. Samarbejds- og kommunikationskompetencer er ikke en opgave, du kan blive færdig med, for med nye relationer og nye problematikker opstår der nye eller varierende problematikker, som vi igen skal forholde os til på en anden eller ny måde. Interpersonelle kompetencer er livslang læring, og når først vi er bevidste om det, har vi langt større potentiale for at indgå i samarbejde som skaber de bedste resultater.
Samarbejdsaftalen
Der er mange forskellige måder at udfærdige en samarbejdsaftale på, og der er måske endnu flere måder at forstå og implementere den. Selve udfærdigelsen kan de fleste grupper blive enige om før projektarbejdet starter, men implementeringen undervejs kan være en helt anden sag. Arbejdstiden bør være simpel: som fuldtidsstuderende skal vi i gennemsnit arbejde ca. 42 timer om ugen, og vi er ikke bevilget ferier. Det vil sige, at hvis vi vælger at holde ferie- eller weekend fri, kan vi “optjene” dette på forhånd. De fleste kan lave regnestykket som inkluderer undervisningstimer og forberedelse hertil osv., og dermed regne ud hvor meget tid der bør bruges på projektarbejdet. Virkeligheden er dog ikke altid så sort/hvid.
Selve aftalen skal virke som en forventningsafstemning gruppemedlemmer imellem, som opbygger og styrker både projektet og samarbejdet. Derfor bør en samarbejdsaftale rumme refleksioner om følgende fire elementer: 1) Samarbejde – praktiske forventninger til samarbejdet som mødetider, deadlines, sygdom og konfliktforebyggelse. 2) Peer-learning – Hvad vil I have ud af hinanden? Alle har forskellige styrker, så gruppearbejdet er en værdifuld platform til at erhverve kompetencer, som andre er væsentlig bedre til, end man selv er. 3) Konflikthåndtering – Planlæg det uundgåelige, så i skaber en læringssituation hvor gruppemedlemmer bliver inddraget i stedet for bagtalt eller undgået. 4) Milepæle – Fejring er mindst lige så værdifuldt som kritik, så husk at der er mange milepæle i projektarbejdet, hvor det er muligt både at klappe hinanden på skulderen, men også videreudvikle samarbejdet så både faglige og interpersonelle kompetencer bliver løftet yderligere.
Konflikthåndtering 1:1
Når elefanten [konflikten] træder ind i grupperummet, er jeres vigtigste opgave ikke at ignorere den. Hvis I vælger at lade som om den ikke eksisterer, kan den enten vokse så stor, at både projekt og venskaber tager varig skade. Som gruppe bør alle have interesse i, at en konflikt håndteres både konstruktivt og realistisk. Analyser konflikten akademisk og find ud af hvad der reelt er på spil, og i samspil mellem jeres PBL-viden og kendskab til hinanden, find en realistisk løsning for det problem I står overfor. Problemet er ikke mindre virkeligt, fordi det er imellem mennesker og ikke i jeres akademiske projekt, derfor skal I også bruge jeres akademiske viden og kompetencer i løsningen af dem.
Som mennesker håndterer vi konflikter forskelligt, hvilket desværre kan efterlade en følelse af, at man er den eller de eneste som reelt ønsker at løse en konflikt. Her er det samarbejdet, der skal i fokus; et samarbejde som kan være svært at se, hvis du føler, at du står alene. I det tilfælde, så tag ansvar for din egen læring. Hvad ville du gøre, hvis det var i erhvervslivet? Hvordan ville du løse det? Det kan være værdifuldt at se på, hvilken konfliktstil du selv har: 1) kæmper for sin sag, 2) undersøger alle sider, 3) mægler mellem parter, 4) tager ikke stilling, eller 5) tilpasser sig de andres meninger. Alle håndteringer har mulighed for enten at gavne eller skade konflikten, så læringssituationen er her, hvordan du bidrager til, at de forskellige typer kan nå løsning og anerkendelse. En kompetence som gør dig til en uundværlig medarbejder fremover.
Netværk
Lige nu er dine medstuderende lige netop dét: medstuderende, som selv er i udvikling og skal rumme fritidsliv, studiefællesskaber, studiejob og så meget mere, men lige om lidt kan de være dine fremtidige kolleger. Eller måske endnu bedre: dem der spotter en stilling ved deres arbejdsgiver, når du er jobsøgende. Så selvom høj arbejdsmoral er vigtig, og slutproduktet er hvad vi oftest udelukkende vurderes på, så er det vigtigt at huske, at dem der ved, hvad du kan, og derved kan komme med den personlige anbefaling til deres leder, er dine gruppemedlemmer. Samarbejdet er ikke mindre vigtigt, fordi vi “bare” er studerende. Samarbejdet og udviklingen er vigtig, lige præcis fordi vi er er studerende. Vi er i stort set samme situation alle sammen, og lige præcis derfor er den læring vi opnår med PBL så værdifuld.
Gruppearbejdet og PBL handler ikke bare om en eksamen og et potentielt 12-tal. Det handler i højere grad om, at du bliver en bedre medarbejder med hjælp fra din projektgruppe. Her har vi mulighed for at lære at håndtere samarbejde, ansvar og perfektion, på en måde som ikke kun skaber trivsel, men faglige resultater som i en virksomhed gør en forskel på bundlinjen.
Anbefaling
Brug PBL-pensum aktivt i gruppearbejdet og reflekter sammen. Herfra anbefales bogen “Anerkendende kommunikation” (2019) af Ianneia Meldgaard (cand.mag) som, trods den pædagogiske skrivestil, inddrager akademisk viden i tilgangen til kommunikation, hvor kapitel fire har praksisorienterede redskaber, som hele gruppen kan drage fordel af, og som stiller dig bedre i konflikter.
