Tekst Stine Funder Poulsen
”Uddannelse er det grundlag, der både gør os i stand til at forstå og gøre noget ved verdens problemer og samtidig gøre livet bedre for os selv.”
Sådan skriver Verdensmål.org om verdensmål 4, kvalitetsuddannelse. Hvad har det med covid-19 at gøre? Faktisk en hel del. Grunduddannelse er vigtigt for at forstå den krise vi står i og det samfund eller system, der skal agere på det, og ikke mindst egen rolle i krisen. Og så har covid-19 rokket ved nogle ting i samfundet. Som følge af covid-19 er færre stillinger slået op på Jobindex i perioden umiddelbart efter nedlukningen, hvilket tyder på, at det kan være sværere at finde arbejde som nyuddannet eller ledig. At rejse ud i verden på for eksempel sabbatår er ikke muligt på samme måde, det var for bare et år siden. Det mærkede Kasper Hansen ifølge DR på egen krop, da hans planer for at arbejde og rejse i løbet af et sabbatår under corona-tiden blev omlagt til planer om en uddannelse i Katastrofe- og risikohåndtering på Københavns Professionshøjskole.
Samtidig er antallet af ansøgere til de videregående uddannelser, også på Aalborg Universitet, steget: ”5. juli 2020 har 94.604 ansøgt om optagelse til de videregående uddannelser. Sidste år var det 88.754, hvilket svarer til en stigning på 7%”. Hvor stor forbindelsen til covid-19 er, er ikke helt sikker, men noget lignende sås omkring den økonomiske krise, hvor tallet af unge, der valgte at uddanne sig (enten gymnasial, erhvervsmæssigt eller videregående) steg efter 2005. Her peges også på et usikkert arbejdsmarked, der skaber en del modløshed for de jobsøgende, der i stedet valgte at søge ind på en uddannelse.
Der er altså to vigtige perspektiver på den øgede uddannelse i krisetider: Et usikkert arbejdsmarked og en usikker verden får unge til at søge uddannelse, og en veluddannet befolkning og mulighed for at videreuddanne folk er nødvendigt for at imødegå kriser i en omskiftelig verden.
Covid-19, kompleksitet og kriser i et globalt samfund
Covid-19-pandemien er et problem, der rækker ud over de åbenlyse faktorer som sundhed og sundhedsteknologi. Det er en krise, der krydser landegrænser, og derfor kræver forståelse for et globalt samfund. Det rækker ind i politik, fordi det blandt andet stiller spørgsmål til, hvornår sundhedsstyrelser rundt omkring i verden kan gribe ind i folks personlige frihed for at beskytte en befolkning i krisetider. Krisen rækker ind i sociale relationer, og ind i større sociologiske og filosofiske spørgsmål, som for eksempel samfundssind. Ligeledes rækker det ind i medier, politik og misinformation, og ikke mindst krydsfelterne herimellem. Det rækker ind i psykologien og mental sundhed, fordi rytmer og muligheder for sociale netværk ændrer sig. Samtidig er ingen af disse områder adskilt fra hinanden, men spiller hele tiden sammen og udvikler sig. Det rækker ind i kulturelle udtryk som film og litteratur. Med andre ord viser krisen blandt andet, hvordan vi lever i et yderst komplekst samfund, der kræver stor viden og omstillingsparathed at forstå og agere konstruktivt i.
Når flere unge vælger at søge ind på videregående uddannelser, kan det altså dels virke som en sikker løsning, når for eksempel sabbatår til udlandet virker usandsynligt eller usikkert. Måske ser arbejdsmarkedet lige nu usikkert ud, og en videregående uddannelse giver både tid og et bedre grundlag for at finde et arbejde. Samtidig er det med til at uddanne mennesker, der kan forstå og håndtere kompleksiteten i samfundet; for eksempel som lærere på gymnasiet eller i folkeskolen, der danner nye generationer; som ledere i virksomheder eller politiske organisationer; eller som udviklere af teknologiske eller sundhedsteknologiske løsninger, der er nødvendige i håndtering af den type kriser. I det hele taget er en veluddannet befolkning nødvendig for at forstå, håndtere og handle i et hyperkomplekst samfund. Ikke at alle skal have en lang videregående uddannelse for at være en konstruktiv del af samfundet, langt fra: men forskning og forskningsbaseret viden er nødvendig, så informationer og evnen til at tænke kritisk kan formidles gennem skoler, medier og andre institutioner. En lang videregående uddannelse giver dig desuden noget unikt, der er essentielt i krisetider: evnen til at undersøge en verden i forandring og at skabe ny viden.
Er du nyoptaget på Aalborg Universitet, så kan du være spændt, selvom det måske ikke var din oprindelige plan: Du sikres forskningsbaseret undervisning, hvor du selv får lov at arbejde med virkelighedsnære, relevante problemstillinger, der gør dig klar til at gå en omskiftelig verden i møde med værktøjer, der kan gøre den bedre for dig og dine medmennesker – uanset om du er humaniorastuderende, samfundsvidenskabelig, naturvidenskabeligt eller endda tværfagligt orienteret!
