Et nyt semester venter. Oven på et halvt år med diverse restriktioner venter der en ny hverdag. Udviklingen i Danmark er positiv, men det kræver at vi holder fast i de nye vaner. Vi kender efterhånden Sundhedsstyrelsens råd, men giver vi afkald på dem oven på en positiv udvikling?
TEKST Søren Malthe
Semesterstart under nye vilkår
Semesterstart. Hvert år ved denne tid skydes et nyt semester i gang her på universitetet, og i år er ingen undtagelse. Det er endnu en gang blevet tid til pensumlitteratur, forelæsninger og efterårssnottede næser. Således er der ikke meget nyt under solen, men som alt andet i dette herrens år 2020, så er det hele vendt en smule på hovedet. De snottede næser har været genstand for mistænkeliggørelse siden covid-19 ramte denne Frejas sal som en pandemisk justeringslussing. Men hvordan står det til – bør vi stadig frygte en potentiel superspreder?
Et halvt år med corona
Den 11. september er det et halv år siden danskerne for alvor kom på fornavn med landets statsminister, da Mette lukkede landet med de mere eller mindre berømte ord ”det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskerne”. Dengang stod det klart, at hverdagen skulle ændres, og oven på talrige pressemøder blev det tydeligt for enhver, at den ny hverdag ikke blot blev gældende for de proklamerede to uger, men ville strække sig hen over sommeren. Gennem det sidste halve år er vi alle blevet slyngveninder med ord som social distance og smittetryk. På rekordfart er 33 nye coronarelaterede ord optaget i Den Danske Ordbog.
En sommer i ly af corona
Udviklingen i den danske afdeling af covid-19-pandemien har vist, at sygdommens tag i det danske land har været aftagende. Antallet af indlagte med virusset i Danmark er faldet sideløbende med, at lande som USA, Brasilien og Indien oplever en stigning i smittetallet. Man kan oven på en sommerferie konstatere, at det går relativt godt med covid-19-udviklingen her i landet, hvor der pr. 24. juli er 16 indlagte, hvoraf blot tre er indlagt på intensiv med respirator. Men er der grund til bekymring, når vi nu træder ind i årets postludium? Er det igen tid til, at vi minder hinanden om, at vores adfærd er styrende for udviklingen?
Efteråret – et potentielt maskebal?
En af de muligheder, der flere gange er blevet vendt og diskuteret gennem sommeren, er muligheden for, at mundbind bliver en del af dagligheden. Flere steder i verden øges fokus på anvendelsen af mundbind i det offentlige rum, og det er da også sandsynligt, at mundbind i højere grad bliver efterårets udsigt i gadebilledet. En ting virker dog sikkert. Rådene om afstand, håndvask og afspritning bliver fortsat en del af hverdagen – masker eller ej. Det er med corona som med meget andet. Uforudsigeligt. Men uagtet hvordan udviklingen går, så er det selvskrevet, at afstand af det nye in. Afstand er blevet et buzzword, og vi må nok afholde os fra det fysiske nærvær. På caféen, på værtshuset, til forelæsningen og til diverse sammenkomster.
Albue-rendevouz og støvledans
Råd om afstand på én meter vil være realiteten det næste lange stykke tid, det må forventes. Det bliver dermed et efterår uden mange spontane highfives, kram og du-kan-da-ikke-drikke-resten-af-den-kaffe-men-jeg-kan-da-lige-hjælpe-dig-ordvekslinger. Det bliver en udfordring, når vi igen stimler sammen til undervisning, tiltrængte pauser og – 7, 9, 13 – fredagsbar. Vi har nok allesammen et væld af erfaringer fra det sidste halve år. Nogle vover pelsen og springer ud i et albue-rendevouz, hvor andre lader hoserne stimle sammen i hvad der ligner en spontan støvledans. Men vil man helt afholde sig fra albueklask og støvledans – og det er muligvis for det bedste – kan mange øvrige muligheder vel sagtens blive en del af overvejelserne.
Artiklen er i trykt udgave bragt med en trykfejl i overskriften
