Opdatering 28.4.2020
De nye digitale tilgange under nedlukningen (i forbindelse med covid-19) har ændret statsministerens beslutning om at aflyse. Hele arrangementet vil blive streamet på Fagbevægelsens hovedorganisations Facebookside kl 10.00 hvor nogle dele (herunder statsministerens tale) vil være optaget på forhånd.
Hvad er det nu lige det der 1.maj går ud på? Og hvorfor betyder lige netop den dag så meget, når Statsminister Mette Frederiksen aktivt vælger, at hun ikke vil holde tale den dag? Læs med!
Tekst Katrine Dethlefsen
Først og fremmest opstod dét med 1. maj i Danmark allerede tilbage i 1890, hvor man besluttede sig for at gøre denne dag til ‘den internationale kampdag’. Formålet var her at kæmpe for ligeløn på arbejdsmarkedet samt en 8-timers arbejdsdag. I sin tid foregik selve “kampen” i Fælledparken i København, da det på daværende tidspunkt var forbudt at foretage demonstrationer på gaderne – derfor bliver Fælledparken den dag i dag ligeledes forbundet med 1.maj. På den måde er den 1. maj kommet til at symbolisere, at arbejderne kæmpede for bedre arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, hvilket netop har haft en stor betydning for vores samfund i dag. Formålet med denne kampdag blev faktisk allerede i 1919 (8-timersarbejdsdag), i 1938 (lønnet ferie) og i 1974 (den 5 dage lange arbejdsuge) opnået – og lige netop derfor opfattes det i dag som denne festdag. Men er det så en festdag, der kun holdes i Fælledparken i København? Nej da, det er en dag, der fejres over hele landet i diverse parker og haveanlæg.
Mette Frederiksen “dropper” talen
Der florerer flere artikler på nettet, der omtaler, at vores Statsminister enten “dropper 1.maj talen” eller “dropper 1.maj” – men hvorfor egentlig? Jo, det skyldes egentlig nogle uroligheder, der fandt sted sidste år i Fælledparken. Hun udtaler følgende “Sidste år opstod slåskampe, som gik ud over børn på 14-15år, der ellers bare var til stede, fordi de er politisk interesserede. Jeg har derfor besluttet, at jeg for nærværende ikke ønsker at tale i Fælledparken 1. maj”. På daværende tidspunkt udviklede det sig til at blive så voldsomt, at hun til sidst endte med at afbryde sin tale.
Det er ikke første gang
Mette Frederiksen er ikke den første formand for Socialdemokratiet, der takker nej til at tale på den internationale kampdag. Tilbage i 2013 gjorde Helle Thorning-Schmidt det samme – dog af anden grund. Dengang sagde den daværende partisekretær, at afbuddet skyldtes, at “man ville gerne ud i landet på grund af den forestående komunalvalgkamp.”. Derfor valgte Helle Thorning-Schmidt i sin tid at prioritere storbyerne Aalborg og Aarhus fremfor Fælledparken.
Har det så slet ikke nogen betydning for vores samfund, at hun ikke holder sin tale? Der vil altid forekomme uenigheder, når det omhandler politik, og derfor er der ikke nogen “rigtige” eller “forkerte” svar på dette spørgsmål. I og med, at det ikke er første gang, at det sker samt, at det – ifølge mange – er det rigtige at gøre, da sådanne voldsomme episoder ikke burde være til stede på dét, der skulle opfattes som en festdag, hvor vi netop fejrer, at arbejdere i det danske samfund har “vundet kampen” på arbejdsmarkedet. Er der plads til uenighederne? Selvfølgelig er der det! Vi lever i et demokrati, og vi vil aldrig være 100% enige om noget – der vil altid være tidspunkter i et samfund, hvor bare én vil mene noget andet end en anden. Det kan vi ikke undgå!
