Endnu et årti er gået, men har vi egentlig fået opnået og indfriet de mål, som lå for dagen dengang?
Tekst: Frederikke Sofie Tast
Årtiet har talt sine dage, og nu skal vi vænne vores vanefunktionelle hjerner til at skrive 2020. Men som altid ender årstallet som en overstreget krusedulle i hjørnet af papiret.
Et nyt årti kræver nye mål, og nye mål kræver en revurdering af de gamle. 10’erne har i sandhed været begivenhedsrige, hvor etik, miljø, økonomi og konkurrenceevne især har været omdiskuteret. I 10’erne blev Trump præsident af USA, England nåede lige akkurat at forlade EU, Californien, Amazonas og Australien har lidt under voldsomme skovbrande, Kina blev verdens førende land indenfor vindenergi, protester mod diktatorer førte til Det Arabiske Forår, ISIS har traumatiseret den vestlige verden gennem terroraktioner, og svenskeren Gretha Thunberg strejker fortsat for klimaet. Mange ting er sket, nye værdipolitiske arrangementer er sat på dagsordenen. Det ville være forkert at sige, at verden har ligget på den lade side på det sidste.
Vækst med velfærd
I Danmark har perioden rummet hele seks udskiftninger af regeringer; fra VK-regering til SRSF-regering til SR-regering til V-regering til VLAK-regering og slutteligt S-mindretalsregering. Sådanne regeringsrokader besværliggører derfor også mulighederne for at nå de givne mål. Forskellige fremtidsudsigter og ambitioner for Danmark med meget forskellige måder at nå dertil, kan derfor ofte ende som forliste iværksætterdrømme.
2020-planen har i lang tid ageret milepæl for det danske samfund, ikke mindst som effektivt værdiord. Lars Løkke fremlagde tilbage i 2010 en plan. Det var en plan for, hvordan Danmark inden årtiets udgang skulle blive blandt de 10 rigeste lande i verden.
Danmark 2020 – Viden > Vækst > Velstand > Velfærd
“Vi skal blive rigere ved at være dygtigere og flittigere, ved at satse på grøn vækst, ved at alle har lige muligheder for at bidrage til fællesskabet, ved at samfundet er velfungerende og trygt, og ved at den offentlige sektor fungerer godt og effektivt” (Regeringen februar 2010: “DANMARK 2020”)
Som det fremgår af citatet, ønskes det dygtige, trygge og velfungerende samfund at blive rigt gennem ærlighed og flid. Regeringen ønskede at rekonstruere velfærdsstaten, som en konkurrencestat i eksponentiel vækst. Økonomiske incitamenter, i form af lempning af selskabsskatten, lavere offentlige ydelser, så det kan betale sig at arbejde og ‘Globaliseringsstrategien’ som medførte økonomiske gevinster for innovation og iværksætteri, blev indført. Og vi er blevet rigere… Men stiller vi skarpt på dette mål, så ligger Danmark nr. 19 på listen over verdens rigeste lande, opgjort i BNP pr. Indbygger, hvilket stadigvæk er langt fra top 10. I mål er vi endnu ikke helt – hvis det altså stadigvæk er målet?
Lidt i samme boldgade fortsatte SRSF-regeringen, med statsminister Helle Thorning i spidsen. Regeringen fremlagde, tilbage i 2012, endnu en 2020-plan; “Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi 2020”. Som også titlen antød, havde denne plan til formål at øge beskæftigelsen, uddanne flere, styrke og udbygge den offentlige sektor samt herigennem at forbedre den danske konkurrenceevne og BNP. Igen blev fokus lagt på vækst – et lidt kærkomment begreb, som kan tydes på forskellige måder, afhængig af ørerne som lytter. Med et øget fokus på vækst efter krisen i 00’erne, har bæredygtige, langsigtede handleplaner måtte vige pladsen for et quickfix. Danmarks økonomiske velstand er bygget på en forældet velfærdsmodel, hvormed velstanden afhænger af lineær økonomi og sort energi, som lige præcis er meget af dét, som har skabt mange af de problemer vi sidder i i dag.
Verden er en anden
De sidste par år har klimabelastningen og den globale opvarmning til stadighed fyldt mere i den offentlige debat. Der er gået mode i klimaet. Flere danskere hopper med på Meatless Monday-bølgen, reduce, reuse, recycle-tendenser gør op med det moderne menneskes forbrugerkultur og den kollektive klimabevidsthed fylder os med “flyskam”. Vi, som danskerer, har således taget handling i egen hånd: Vi vil og skal reducere klimaaftrykket!
Verden har ændret sig siden det forgangne årti, hvilket også har medført en ny dagsorden og derfor nye mål. På samme måde har vækst-begrebet fået en anden betydning. Hvad der i efter-krise-tiden blev iværksat som økonomisk vækst, har senere appelleret til langsigtede beslutninger, økologisk og bæredygtig vækst. Alligevel kan planer, mål og ambitioner være nytteløse, hvis ikke befolkningen ser, at der er handling bag ordne. Folketingsvalget i 2019 blev et klimavalg. Et valg, hvor partierne skulle kæmpe for de klima-tossede vælgere. I kølvandet på valget blev en omfattende erklæring publiceret, hvor 11.000 forskere fra 153 nationer slog alarm for klimaet. Det er således handling fra statslig side, den danske befolkning efterspørger, ikke nye og uambitiøse mål, som alligevel ikke indfries, grundet regeringsrokader og mangel på parlamentarisk opbakning.
Vi har haft travlt, men selvom vi endnu ikke har fundet en kur mod kræft, afskaffet fattigdom, afhjulpet unges psykiske ustabilitet eller forhindret det hvide næsehorn i at uddø, så kan Danmark skabe international konkurrence. Måske den kapitalistiske måleenhed BNP bør udskiftes med en mere nuanceret regnemetode, som rummer samfundets lighed, tillid eller bæredygtighed. “At lade et træ vokse giver ingen vækst i BNP, mens det bonner positivt ud på samfundsregnskabet, hvis det fælles”, skriver journalist Michael Jarlner i en international analyse publiceret af Politiken, 24. januar 2020. Vi har uddannelserne, kompetencerne og modet der skal til, for at overgå til alternative energikilder, sanktionere på klimabelastninger, imødegå bæredygtige økonomier og motivere samfundsborgerne til yderligere at generere grøn velfærd. At Danmark tilskriver sig status som foregangsland for en international kilmabevidst konkurrenceevne, vil være ret sejt, for et lille land som os.
Vi vil også være med på moden!
