Tekst: Mie Louise Nielsen, skribent
Lige om lidt, står jeg i Novi 8 og får mit diplom for min kandidat i Politik og Administration. 5 år er nu gået på Aalborg Universitet, og jeg ser virkelig frem til at skulle ud og afprøve mine kræfter i det virkelig liv. Men, for der er selvfølgelig et men, jeg er så bange for ikke at være god nok. På nuværende tidspunkt kæmper jeg med at få det sidste på plads i mit speciale, og her skriver jeg sammen med min gruppe om dimittendledighed i Aalborg, og disse tal skræmmer mig altså. Jeg er født og opvokset i Frederikshavn, tilflyttet til Aalborg i forbindelse med studie, og har nu fundet mig en sød kæreste og håber på at kunne blive i Aalborg. Men dimittendledigheden i Aalborg er så høj kontra de andre universitetsbyer, og jeg skal nu ud og kæmpe om stillingerne sammen med mine medstuderende og resten af landets nyuddannede. Jeg skal til at sælge mig selv, men hvordan gør man egentlig det, når man stadig efter 5 år har svært ved at sætte ord på, hvad det er man kan? For jo jeg har lært om problembaseret læring, om kvantitativ og kvalitativ metode, men hvor meget mere specifikt kan jeg fortælle om mine færdigheder fra min uddannelse?
Min uddannelse er meget bred. Jeg har haft undervisning i sociologi, politisk filosofi, forvaltningsret, EU og så meget mere end kun politik og administrativt stof, derfor har jeg en bred vifte af viden fra mit studie, men er det nok? Og hvor meget skal jeg sælge min personlighed foruden mine kompetencer? Spørgsmålene er mange for man hører også om hvor vigtigt det er med studiejobs og frivilligt arbejde under uddannelse. Jeg kan sætte tjek ved det frivillige arbejde gennem Agenda, som jeg egentlig ikke har valgt at være en del af på grund af at det ville se godt ud på mit CV, men studiejobbet har altså i mit tilfælde været et fritidsjob i Salling. Og hvor meget kan min praktik sælge på mit CV? For jeg var så heldig på mit 9. semester at lande min drømmepraktik ved Skoleforvaltningen her i kommunen, men det har hverken givet mig et studiejob eller et fast arbejde.
At skulle ende som ledig skræmmer mig, for jeg føler egentlig ikke at selvom jeg har gået på universitetet i 5 år og været i praktik, at jeg kan sætte ord på hvad jeg virkelig kan tilbyde en virksomhed. Jeg skal ud og konkurrere om jobs, hvor man tit ser i jobopslagene at de kræver erfaring, og det har vi nyuddannede jo ikke? Så hvordan skiller vi os ud, når vi skal lande i job? Jeg tænker at i mit tilfælde, må jeg sætte alt fokus på at sælge min personlighed og de kompetencer, jeg allerede kan sætte ord på og krydse mine fingre for, at jeg finder den rette virksomhed, som kan se et match med det de ønsker, og det jeg nu kan.
Og hvem kunne ikke tænke sig en nordjysk standhaftig pige med fast solid baggrund, fast kæreste, hund og bil? Og alt det andet jeg endnu ikke kan sætte ord på.
