Tekst: Diana Korshøj // Foto: Phillip Sperling
”Vi’ traditionsbundne folk, i traditionernes land, så vi hygger os, li’så fint vi kan” synger MC Einar troligt ud gennem højtalerne år på år, men er vi virkelig bundet af traditionerne, eller er traditionerne bare noget vi holder fast i fordi vi måske ikke ved hvad ellers vi skal? Og i en tid hvor bæredygtighed er vejen frem, kan en forbrugsfest som julen overhovedet overleve?
Der er mange små variationer af en traditionel dansk jul, så man kan lokkes til at tro, at hvis man vil ændre på dem, kan det ske uproblematisk. Har man imidlertid prøvet at dele højtiden med en ny kæreste eller ven, bliver det oftest meget tydeligt, at selvom man overordnet har samme traditioner, kan der være meget åbenlyse og tilsyneladende individuelle eller familiebundne traditioner.
Julen varer længe, koster mange penge
Siden sidste måned har gaderne i Aalborg centrum emmet af hygge; julebelysning, stemningsmusik og duften af gran og brændte mandler – en jul som vi kender det. Men sådan har det ikke altid været. Aalborg City forening er en forening som samarbejder med mange af byens virksomheder for at skabe en attraktiv midtby i en tid hvor e-handel bliver mere og mere dominerende.
Længe har der været et julemarked i centrum, men der skulle en revision af konceptet til, for virkelig at tiltrække besøgende i den travle juletid. Det kræver tid, vision, viden og penge – mange penge at tiltrække mennesker nok, til at kunne holde de små butikker i gågaderne kørende. Kigger vi mod nord på Frederikshavn, ser man gentagende gange at små butikker ikke kan overleve mere end få år, og selv på tidspunkter hvor gågaderne i Aalborg ellers vrimler med folk, er det i Frederikshavn stadig muligt at få øje på en bekendt i den anden ende.
Heldigvis er det næppe en fremtid Aalborg går i møde, for med Aalborg City foreningen som drivkraft, har de mange virksomheder skænket omkring 1 million kroner, for at kunne forny og skabe julehyggen i gaderne.
Eventyr i gaderne
Udsmykningen i gaderne har skabt hygge i mange år, men som så mange ting, skides de med årene En fornyelse gav i år anledning til at sortere ud i de mange forskellige typer af lys og pynt – Derfor har direktøren for Aalborg City, Flemming Tingbak, brugt det meste af året på at finde den helt rette udsmykning til Aalborgs gader. To kandidater blev udvalgt, og beslutningen blev dernæst lagt op til alle interesserede, som kunne stemme på sin egen foretrukne belysning i et Facebook opslag på Aalborg Citys side – lige dén belysning vi ser i gaderne i disse dage.
Gågaderne er fyldt med julemusik, -duft og -udsmykning, som bringer julestemning, og byder os velkomne til jule-shopping, selvom det måske normalt er hjemmets fire vægge som kalder højest efter en hård dag med studier eller job. Udsmykningen fortryller os ind i en verden af hygge og magi, hvor der er nisser, gaver, og hygge. I denne eventyrverden er det muligt at efterlade stress, jag og problemer derhjemme. Her har man tid til at købe de helt rigtige julegaver, drikke en god kop varm kakao med flødeskum og et lille drys kanel, og efter d. 15. december kan man endda tage en hyggelig skøjtetur på C. W. Obels Plads. I Aalborgs fortryllende gader kan vi få lov til at føle os som børn igen – en følelse som ofte kan være svær at finde.
Forbrugsfesten
Den hjertevarme følelse udsmykningen giver er desværre ikke gratis, 
og kan desværre heller ikke betales med kærlighed og kildevand. For hver meter man går i gågaden i disse dage, passerer man 140 individuelle lys, og hvis man stopper op foran Salling, ser man deres smukke udsmykning, som alene har omkring en halv million individuelle pærer.
Hvis vi laver lidt tankespind, og går ud fra at det er energibesparende 5 watt LED-kæder de bruger, kan vi, ifølge Energistyrelsen gå ud fra at det kun koster 10 kr. at holde en sådan kæde tændt 24 timer i døgnet i seks uger. Det lyder ikke meget, men da Sallings udsmykning består af i alt 25.000 kæder, ender beløbet på en svimlende kvart million i strøm – og det er udelukkende Salling. Det er rigtigt mange penge, og rigtigt meget strøm der skal produceres, ”bare” for en udvendig butiksudsmykning. Selvom det kan lyde voldsomt, skal det holdes det op imod hvor mange ekstra varer de sælger grundet den øgede kundemængde, så man kan antage, at det er en investering som er godt givet ud. Vi danskere bruger nemlig væsentligt flere penge i julen. Ifølge Nets Danmark stiger danskernes forbrug med ca. 20% hver gang kalenderen rammer december måned. Vi kan selvfølgelig ikke her skelne mellem jule- og nytårs indkøb, men meget peger på at det er disse traditioner vi danskere vælger at bruge penge på.
Trond Beldo Klausen, Lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, har givet os sine refleksioner om emnet:
”[…] julen er blevet meget forbrugsorienteret. Og det ligger måske i selve traditionen, da man sparede op til en rigtig fest i den mørke årstid. Men det var naturligvis på baggrund af et materielt set langt fattigere samfund end i dag. I og med at det danske samfund er blevet meget rigere, så skal der noget til at overgå hverdagen, så derfor kan julefejringen blive både for lang og for forbrugsorienteret. Men måske ligger problemet snarere i hverdagens forbrugsmønster, som det kræver noget at skulle overgå til jul?”
Ifølge Trond har traditionen altså altid været forbrugsorienteret, selvom den måske tidligere var på baggrund af opsparing i stedet for merforbrug som i dag. Traditionen har altså udviklet sig i takt med samfundet, og selvom grundlaget for traditionen ikke længere nødvendigvis er den samme, holder den i nogen grad sin originale form.
Lys i den mørke tid
Merforbrug er en fast del af julen, som er vokset i takt med den forbrugsfest vores samfund har været præget af, men der er lys forude. Selvom Danskernes forbrug ganske vist steg i ekspresfart efter årtusindskiftet, har det gennemsnitlige forbrug været faldende siden 2007, og vi er igen på samme forbrugsniveau som i de første spæde år i dette årtusinde.
Forbrugsniveau følger høj- og lavkonjunktur i samfundet, men hvad end det er det ene eller det andet, er det vigtigt at huske, at det ikke er en synd at have et forbrug. Hvad end et rådighedsbeløb bruges på byture, opsparing eller and og flæskesteg, har vi ret til at bruge vores penge som vi vil. Den gennemsnitlige levestandard i Danmark er høj, og de fleste har penge til lidt ekstra hygge, som julen gerne tager med sig, sammen med et 20% højere forbrug. Der er ingen grund til dårlig smag i munden, for vi gør bare som vi plejer.
De fleste ser frem til julen med alle dens traditioner; hvad end det er gaverne, familien eller hyggen som er tillokkende, er det her vi samles, for juletiden er noget specielt. Denne ene måned om året har vi som danskere, en samhørighed som er svær at finde på andre tider om året. Men tænk hvis vi kunne skabe den samme fællesskabsfølelse på andre, og måske vigtigere områder end en traditionel forbrugsfest; så ville spørgsmålene om bæredygtighed, verdensmål og CO2 udledning måske have en helt anden fremtid.
Heldigvis er traditionerne ikke fastlåste som forbrugsfest; der er og har været mulighed for forandring, tilføjer Trond:
”Nogle traditioner er bestemt ikke bæredygtige, mens andre kan være det. Og det er også væsentligt at have øje for, at nogle traditioner udvikler sig. Tag julen fx, den så ikke sådan ud for 100 år siden. Julen har udviklet sig i takt med samfundet i øvrigt […]”, og der skal som sagt mere til for at markere en tradition som julen i et samfund, som er så velstående som det danske.
De er nemlig ikke noget som står til hindring for at den gode, traditionelle, danske jul kan være under forandring, ligesom det øvrige samfund for øjeblikket.
Værdien i at mindes
Trends indenfor både mad, mode, boligindretning, fritidsaktiviteter osv. udtrykker en tydelig dualitet: på den ene side vægtes værdier som innovation, nytænkning, og bæredygtighed. De[DK1] n sidstnævnte står dog også med et ben på den anden side af aktuelle trends, da mange, i bæredygtighedens tegn, genbruger, går tilbage til naturen eller takker nej til forbrugsfesten – Altså behøver det ene ikke at ekskludere det andet pointerer Trond:
”Det er ikke givet, at alle udfordringer omkring miljø, klima og ressourceforbrug kun kan løses med helt ny teknologi. Traditionelle håndværk, som er udviklet i en tid med ressourceknaphed, kan være med at vise vej til at anvende ressourcer på en mere skånsom måde.”
Selvom vi langt fra lever i en tid med manglende ressourcer, kan det give god mening at kigge tilbage. Vi kan kigge tilbage til en tid, hvor de velhavendes børn, trods velstand, ikke fik 20 forskellige gaver, men fx en enkelt smuk dukke, som blev værdsat og enten leget med eller stillet til pynt. En tid hvor familier med knappe midler pyntede stuerne med hjemmelavet pynt eller grangrene bag billederne, og hvor et barn kunne få et par nye, aflagte sko, og var lykkens pamfilius, fordi de gamle både var ved at være hullede og små.
Tiden op til jul kan nemt komme til at handle om julegaveindkøb, og et mindre panik udbrud få dage inden juleaften, fordi der er en gave man har glemt, men hvorfor? Selvom afsenderen har gjort sig umage i sit indkøb, og købt tingene som stod øverst på ønskesedlen, er det sjældent gaverne man først mindes fra juleaften, når nytår, ugen efter, står for døren. Og hvis maden virkelig er så god, som vi går og bilder os ind, hvad stopper os så fra at lave selv samme menu en vilkårlig dag i maj? Er essensen i julefejringen ”Overflod og fråds med familie og med venner, hvor samvittigheden klares med en ulandskalender” som MC Einar så troeligt synger, eller kan det tænkes, at der er noget andet og måske bedre?
Buffet eller chokoladeæske
Hvis der virkelig er et ønske om at gøre op med julens forbrugsræs og måske endda give en julegave til moder jord, er det muligt at redefinere holdningen til den ærekære tradition. I stedet for at se den som en buffet, hvor vi forventer en overflod af alt, kan vi vælge at se den som en gylden æske chokolade: forventningens glæde når man åbner æsken, hvorefter man nøje udvælger dét stykke, man allerhelst vil have. Det er kun de bedste stykker chokolade, der er at finde i æsken, og derfor bliver de værdsat på en helt speciel måde – ligesom julen måske burde være. Hvis man havde 10 æsker chokolade, var hvert stykke mindre specielt; lidt ligesom gaverne under træet juleaften.
Du behøver hverken give afkald på juleaften eller gaver som helhed – Ingen kan redde jorden på egen hånd, men hvis vi alle gør lidt, kommer vi rigtigt langt, så vær selektiv, og find ud af hvad der betyder mest for dig og fin juletradition, i stedet for bare at gøre som du plejer FORDI det er det du plejer.
