Tekst: Dianna Korshøj
Grafik: Emil Kongsgaard Guldager
Vi kan desværre ikke alle bo i Brønderslev, hvor de har to søndage om ugen og 28 timer i døgnet, som de ellers brystede sig med for en årrække siden – Derfor er det ofte nødvendigt at prioritere.
Debatten vidner om, at vi lever i et præstationssamfund; som studerende skal der stå 12-taller på afleveringerne, man skal være socialt aktiv på studiet, og på samme tid må det forventes, at man kan varetage et studiejob ved siden af sit fuldtidsstudie for at kunne klare sig økonomisk. Antallet af unge studerende som føler sig pressede og endda oplever højt stressniveau har i de sidste år nået nye højder, for det er ikke kun på arbejdsmarkedet, at stressdiagnoser bliver konstateret.
Den reelle tid
Det lyder måske underligt, men mange danskere går og tror, at de arbejder flere timer, end de reelt gør. Vi kender alle sammen, at tiden går langsomt, hvis man keder sig, og alt for hurtigt hvis man laver noget, man godt kan lide. På trods af, at et minut varer 60 sekunder i begge situationer, adskiller oplevelsen af dette minut sig væsentligt fra hinanden. Dette kan forklares af mange ting, én af disse er en uoverensstemmelse mellem den følte tid og den faktiske tid – altså den tid, uret viser.
Når man står overfor en opgave, har man ofte på forhånd en forventning om, hvor lang tid den tager: er det en stor opgave, forventes det ofte, at den er tidskrævende, og dermed synes uoverskuelig og måske svær at begynde på. I den anden grøft har vi en lille opgave, som kan vurderes så let og ligetil, at man udskyder den, fordi man alligevel nok skal nå det. Nogle mennesker er rigtig dygtige til at prioritere og få opgaverne for hånden, men selv den mest pligtopfyldende studerende kan til tider føle sig presset og have svært ved at få (nok) ting for hånden. Man kan have svært ved at se, at der rent faktisk er fremskridt i arbejdet, og endnu sværere ved at se slutningen – derfor kan det være vigtigt at skabe struktur, gennemsigtighed og overblik.
De endeløse lister
Der er mange forskellige måder at gøre det på, men det mest brugte er lister. Selvom det lyder simpelt nok at lave en liste, er der her også mange forskellige udførelsesmuligheder. Som udgangspunkt skriver man sine opgaver ned, og så er det individuelt, hvordan opgaverne skal rangeres og struktureres: efter deadlines, emner, eller størrelse på opgaven. Sørg for at have et system, hvor det er nemt at identificere henholdsvis hasteopgaver og hurtige opgaver. De hurtige opgaver gør det muligt at kunne sætte et flueben ved, selvom der kun er kortere tid til rådighed. Hvis den opgave som er mest graverende, er en større opgave, kan man med fordel dele den op i delopgaver, så man kan registrere den fremgang, der sker. Et eksempel på en liste for planlægning af denne artikel, kan fx se sådan ud:
Denne liste kan virke unødvendigt lang, men en artikel kan være tidskrævende, og hvis man skal strukturere den udenom gruppemøder, pensumlæsning, familie, venner og studiejob, kan det være rart lige at kunne bruge 10 minutter til en halv time på at finde ideer til billeder eller researche lidt, mens man fx alligevel kører bus eller har mellemtimer. På denne måde er man i stand til at kunne sætte et flueben, før man er fremme eller før næste forelæsning begynder, og man er et skridt tættere på endemålet af den komplette opgave. Man må endelig ikke undervurdere betydningen af et flueben – Det kan give mindre at tænke på.
Vær realistisk
Det er nemt at undervurdere en opgaves omfang, for inden man kan komme i gang med en opgave, skal man finde ud af, hvordan den skal gribes an. Spekulationer omkring en eller flere opgaver kan tage overhånd, og man kan føle sig tidspresset, allerede før man begynder – for ikke at tale om, hvis man undervejs skulle gå i sort eller bare have brug for en pause. Der er vigtigt at være realistisk, sørg for at sætte nok tid af til en opgave, og hvis du bliver spurgt om en ekstra vagt på jobbet, så mærk efter, om du har tid til det, før du siger ja – Penge er skønne, men de er ikke en sygemelding værd!
For at undgå, at det kommer så langt ud, så stop op og skab overblik. Virker en opgave uoverskuelig, så vær ikke bleg for at spørge om hjælp, uddelegere en opgave, eller bare at finde hjælpemidler, som kan gøre listerne mere overskuelige. En af disse hjælpemidler kan fx være en Bullet Journal. Dette er et fleksibelt listeformat, som kan udformes kreativt, og hvor man kan udforme det på den måde som virker bedst. De fleste laver dog som minimum sider med datooverskrift, hvor der er opgaver som skal løses på en given dag, og evt. uge- eller månedsoversigt, hvor man kan skabe overblik over hvad man skal nå på en given periode. Fordelen ved en Bullet Journal er, at den kan struktureres lige på den måde som virker bedst for DIG.
Find flow
For ikke at ende der, hvor man føler sig presset over evne, er det vigtigt at gøre tingene gennemsigtige for at den følte tid og den faktiske tid stemmer mere overens. Man bliver stresset af at opleve, at der er flere opgaver end tid tilgængelig til at udføre dem – selvom dette sagtens kan være tilfældet, er en opgave nemmere og ofte hurtigere udført, hvis man er i flow. Flow er på sin vis det modsatte af stress: man er udfordret, men det er svarende til ens evner, og selvom det ikke er følelsen af overflod af tid, så spiller tiden en mindre rolle i denne følelse, da det virker overskueligt.
Det er nemt at finde flow, hvis man laver noget, man har lyst til, men livet som studerende drives nok sjældent at LYST til alle opgaver – Derfor må man tvinge lysten frem. Hvis du hygger dig bedst med lidt musik i ørene, med noget godt at drikke, eller måske i dine forældres sofa, hvor du dog stadig kan koncentrere dig, så imødekom dette. Jo længere væk, du fjerner presset fra tidsaspektet i arbejdet med din opgave, des større er sandsynligheden for at opleve følelsen af flow, og dermed lette arbejdet for dig selv.
Når det handler om følelser og oplevelser som beskrevet, er der ingen garantier for, at det virker for alle, men før du går helt i panik, dropper ud af studiet eller noget endnu værre, så prøv at gøre dine opgaver overskuelige, for måske oplever du pludselig en særlevering af lidt ekstra overskud, eller endda en smule ekstra TID.
Rigtig god arbejdslyst!
