Tekst og fotos: Alexander Kokkedal
”I kraft af, at du er studerende, har du en berettigelse til at mene noget om din uddannelse og dine vilkår.” Sådan lyder det fra Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, forkortet DSF, der er Danmarks største interesseorganisation for studerende på lange videregående uddannelser. Hun fortæller om DSF’s politiske udvikling gennem tiden, om kampen for bedre forhold ude på studierne, og hvorfor hun mener, det er vigtigt, at studerende engagerer sig i forholdene på deres uddannelser.
Fra pampere til politisk aktive
DSF består af 16 medlemsorganisationer, blandt disse er Studentersamfundet på Aalborg Universitet. DSF hævder i kraft af disse at repræsentere ca. 165.000 studerende landet over. Gennem en større bureaukratisk proces vedtager DSF politikpapirer på sine politikkonferencer, hvor alle medlemsorganisationer stemmer om den politik, DSF skal agitere for. Det politiske arbejde er faktisk noget, der er kommet til hen ad vejen.
”DSF har eksisteret siden 1932, så vi er jo også en gammel organisation, og hvis man skruer tiden rigtig langt tilbage, startede studenterbevægelsen meget levevilkårsdrevet. Man kæmpede faktisk nærmest kun for levevilkår for de studerende,” fortæller Sana Mahin Doost.
”Nogle sjove eksempler er, at man i studenterbevægelsen fx gav tuberkulosevacciner, fordi mange studerende var meget syge. De boede på sådan nogle kummerlige loftsværelser rundt omkring i byerne, så det var ligesom for at hjælpe dem med at leve. Og så var det professorerne, der drev uddannelsespolitikken,” tilføjer hun.
Tilbage i tiden var DSF, ifølge Sana Mahin Doost, mere konservativt drevet. Organisationen var ikke lige så ivrig for oprør, som studerende på især Københavns Universitet dengang var. DSF var dér, hvor pamperne sad, var holdningen. Det måtte der gøres noget ved.
”Der var akut behov for, at man ændrede strukturen. Og det kan vi bare glæde os rigtig meget over, at man jo rent faktisk mente, at man ikke bare skulle sidde på sine hænder, men faktisk komme ind i den kamp, der var rigtig vigtig for mange studerende. Så dér er et holdningsskifte,” konstaterer Sana Mahin Doost.
Den konkrete ekspertise er ude på studierne
Her står DSF så i dag, får sine indlæg i Berlingske og Politiken, møder op i Deadline og i Nyhederne på TV 2 og er ude på uddannelsesinstitutioner og på besøg hos MF’ere på Christiansborg for at tale de studerendes sag. Apropos MF’ere – hvorfor ikke bare overlade alt det der med politik til dem?
”Det særlige ved DSF er jo, at vi er en ekspertorganisation: vi er af studerende og for studerende. For mig at se er ekspertrollen enormt vigtig, for jo, der er politikere, som også gerne vil kæmpe for unges sag eller synes, at unges vilkår og uddannelse er vigtigt – og det er rigtig godt, at der også er det,” svarer Sana Mahin Doost.
”Men for mig at se er det ikke nok at sidde på Christiansborg eller rådhuset, for man har ikke nødvendigvis den tilstrækkelige viden til lige præcist at vide, hvad der er problemet på min uddannelse, eller hvad der er godt på min uddannelse og de udfordringer, jeg møder i min hverdag,” fortsætter hun.
”Så også det levede liv og de konkrete ekspertoplevelser er enormt centrale for at kunne skabe gode uddannelser. Derfor er det meget vigtigt for mig, at uddannelsespolitikken sker lokalt – at det er meget mere bottom-up, end det er top-down,” siger Sana Mahin Doost.
Kamp for studieboliger gav pote
Men én ting er tale. Noget andet er handlinger, og hvad DSF konkret har opnået for de studerende, giver Sana Mahin Doost et eksempel på.
”Her inden for de sidste par år, hvor jeg også har siddet her, har vi kæmpet meget for en ændring af planloven, der skulle gøre det muligt at have midlertidige boliger i længere tid, end det man havde før. Vi var faktisk med til at få ændret den planlov for et par år siden, hvilket er en stor sejr for DSF i min optik,” fortæller hun.
Ændringen bestod i, at kommuner nu kunne give dispensation fra lokalplaner til midlertidige studieboliger i op til 10 år ad gangen, modsat de tidligere tre år, så lokalplaner ikke skulle ændres for, at studieboligerne kunne fortsætte med at ligge, hvor de gjorde.
At DSF er åbnet op for midlertidige studieboliger, er faktisk et holdningsskift. Organisationen mener, at studerende skal have faste boliger, ikke midlertidige. Men det synspunkt har DSF måttet slække lidt på – den akutte boligmangel for studerende var for stor. Fokus er nu på at sikre sig ordentlige midlertidige boliger i stedet for at forkaste dem.
”Hvis det skal være, skal det også være på en rigtig og ordentlig måde, hvor det ikke er sådan nogle kummerlige forhold, som det har været før i tiden, hvor man skal fryse i en container, men at det faktisk er nogle folk, der laver de her ting, som prioriterer, at det skal være fedt, lækkert, og at der skal være community over det,” siger Sana Mahin Doost. Bl.a. arbejder DSF i den dur sammen med CPH Village, der forsøger at skabe studieboliger.
Det vedvarende pres er vejen frem
Ikke alt studenterpolitisk arbejde giver dog et afkast lige med det samme. Uddannelsesloftet, indført i 2016, begrænser såkaldt dobbeltuddannelse, hvor en studerende efter at have gennemført én uddannelse begynder på en ny på samme eller lavere niveau. Det var en torn i øjet på elev- og studenterbevægelsen, der tidligere på året stillede Danmarks første borgerforslag, ”Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!”, som det hed.
50.000 underskrifter skulle forslaget bruge for at komme til behandling i Folketinget. Det fik det også, plus nogle tusinde, men i Folketinget blev det nedstemt. Det kunne nok afskrække nogle fra at give sig i kast med studenterpolitik – politikerne lytter jo alligevel ikke. Men Sana Mahin Doost ser kampen for bedre uddannelsespolitik som én, der sker over tid.
”Det politiske landskab er jo enormt tungt. Det er rigidt, og det tager lang tid at lave ændringer, og derfor kræver det også et meget vedvarende, langvarigt pres at ændre politiske reformer eller tiltag, som man synes er forkerte,” fremhæver hun.
”Der må man bare sige, at det er jo noget af det, som DSF er rigtigt gode til: det er jo netop at lægge et vedvarende pres, og det kan vi jo se fx med fremdriftsreformen, som er blevet åbnet op ad gentagne omgange og faktisk er blevet lempet en del, siden at den første gang kom på bordet. Og det er jo fordi, at DSF har insisteret på, at fremdriftsreformen ikke var noget, vi stoppede med at tale om,” fortsætter Sana Mahin Doost.
”To-tre måneder efter at vores borgerforslag blev afvist i Folketinget, går Socialdemokratiet ud og siger, at de faktisk har lavet en fejl. At de har lavet det her uddannelsesloft og gerne vil fjerne det. Og det var jo aldrig sket, hvis det bare var gået stille for sig – hvis der aldrig var nogen, der havde bemærket det, eller hvis der aldrig havde været demonstrationer eller folk, der var gået på gaden, eller lavet et borgerforslag,” lyder hendes vurdering.
Studerende er stressede
DSF lægger et langvarigt pres, fortæller dets forkvinde. ’Langvarigt pres’ er også en fin beskrivelse af den tilværelse, mange studerende oplever. DJØF’s studielivsundersøgelse for 2017 fandt, at 62 % af de studerende beskriver sig selv som i høj eller nogen grad stresset i hverdagen. En stigning på ni procentpoint fra 2014. Den nationale sundhedsprofil for 2017, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, viser, at det især er unge i aldrene 16-24 og 25-30 år, der angiver at have dårligt mentalt helbred. DSF tager tallene seriøst.
”Der er data og statistik, der viser, at alt det her er rigtigt. Der er flere, der mistrives, og det synes jeg bare er rigtig ulykkeligt,” siger Sana Mahin Doost.
”Det gør mig også personligt meget berørt, at der er så mange af mine medstuderende, der knækker nakken, fordi de har dumpet en eksamen eller ikke kan leve op til de studiefremdriftsvilkår og aktivitetskrav, der er, fordi de måske har et usynligt handicap eller et fysisk handicap,” bekender hun.
Én stressfaktor kan være, at studerende i kraft af nyere politiske tiltag, fx fremdriftsreform, skal skubbes hurtigere igennem deres uddannelse. Sana Mahin Doost er uforstående over for Folketingets ageren, når de gennemfører den slags reformer.
”Det kan ikke passe, at unge i dag skal underlægges så meget, som politikerne ikke engang selv har skullet leve op til. Gå ind på Christiansborg og spørg dem, hvor mange har brugt 10 år på at færdiggøre deres uddannelser. Det er ikke én eller to – det er der mange, der har gjort,” konstaterer Sana Mahin Doost.
Til eksempel kan nævnes, at Socialdemokratiets Mette Frederiksen var 13 år om at gå fra student til mastergrad. For SF’s Pia Olsen Dyhr gik der, bl.a. grundet orlov, 18 år om at gennemføre en uddannelse normeret til fem år. Begge sad i regering i 2013, da en SU-reform, der skulle få studerende hurtigere igennem deres uddannelser, blev vedtaget.
Robusthedsbegrebet, man fik galt i halsen
Studerende er blevet mere stressede. Det har vi slået fast. Men hvorfor? Ifølge Sana Mahin Doost findes svaret ved, at det eksterne pres for fx høje karakterer internaliseres, så studerende, der underpræsterer i forhold til forventningerne, tænker mindre om sig selv.
”Før i tiden var den middelmådige præstation jo også god og i orden, men i dag handler det meget mere om, at du skal være den bedste, og det er jo også det pres, mange oplever. Det der med, at får man 4 eller 7, er man en dårlig studerende,” fortæller Sana Mahin Doost.
Her kunne man så indvende, som det også er blevet gjort, at det er studerendes eget ansvar ikke at være pressede. Det er jo også dem selv, der vælger at vende en dårlig eksamen indad, eller hvad? Det ræsonnement vækker dog ikke genklang hos DSF’s forkvinde.
”Det er jo det, som den tankegang foreskriver: netop at det er dit eget ansvar at have det godt, og du burde være mere robust. Eller at uddannelsesinstitutionerne skal gøre den enkelte unge mere robust,” siger Sana Mahin Doost.
”Og jeg synes, det er et meget misforstået robusthedsbegreb. For mig at se er det fællesskabet og rammerne, der skal være robuste. Som skal kunne rumme, at vi mennesker er meget forskellige. Vi lærer forskelligt, vi gør tingene i forskelligt tempo, og vi udfolder os forskelligt,” tilføjer hun.
Bliv politisk – det giver mangefold igen
Vi skal til at runde af nu. Lad os for en stund vende tilbage til citatet fra artiklens begyndelse: ”I kraft af, at du er studerende, har du en berettigelse til at mene noget om din uddannelse og dine vilkår”. Måder at mene noget på spænder over aktiv deltagelse i studenterpolitik såvel på den enkelte uddannelsesinstitution som nationalt og internationalt.
Og er man bare af den holdning, at studiet skal være fedt og have et godt socialt liv, kunne det være en idé at blive frivillig i en studiebar, deltage i en bogklub, en foredragsforening el.lign. At gøre noget i det hele taget er at foretrække frem for at gøre intet, er holdningen.
”Jeg vil helt sikkert opfordre til, at man engagerer sig i sit studieliv og studiemiljø, for det giver rigtig meget igen, og det gør en forskel for éns medstuderende. Og det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Hvis man ikke kan eller ikke har lyst, er det også fair nok. Men for langt størstedelen vil det give mangefold igen at lære forskellige mennesker at kende og blive udfordret på éns egen forståelse af verden,” lyder det fra Sana Mahin Doost.
| Uddannelsespolitik – Hvilke sager har været oppe i tiden? |
Uddannelsespolitik omfatter alt fra SU til uddannelsers finansiering til hvilke studier, der skal være. Her er tre små eksempler på sager, der er oppe i tiden.
|
| Fakta om Sana Mahin Doost |
| Sana Mahin Doost er født i 1994 og læser Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har tidligere været næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, én af de 16 medlemsorganisationer, der hører under Danske Studerendes Fællesråd. |
