Tekst: Alexander Kokkedal

Fotos: Rikke Sønderby Nielsen

I april 2017 nedsatte regeringen Udvalg om bedre universitetsuddannelser med det formål at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kunne styrkes. Udvalget bestod af repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og endeligt lektorer, professorer og rektorer – sidstnævnte bl.a. i form af AAU-rektor Per Michael Johansen. De studerende var ikke repræsenteret.

I marts 2018 offentliggjorde udvalget sin rapport ”Universitetsuddannelser til fremtiden”, hvori det kom med 37 anbefalinger til arbejdet med universitetsuddannelser fremadrettet.

Et flertal i udvalget bakkede op om rapportens anbefaling nr. 37, der taler for at ændre universitetsloven, så ansvaret for uddannelsers indhold og kvalitet entydigt forankres i den enstrengede ledelse. Dette rejser spørgsmål om studienævns indflydelse på studieordningers indhold fremover, og giver anledning til at se på, hvad studienævn laver nu.

 

Repræsentanters roller i studienævn

Studienævn for Energi dækker bachelorerne i Energi på hhv. AAU Aalborg og AAU Esbjerg, samt otte kandidatuddannelser og én diplomingeniøruddannelse. På sine møder godkender studienævnet bl.a. ansøgninger om merit og dispensation, planer for tilrettelæggelse af undervisning og eksamener, samt udarbejder ændringer til studieordninger.

”Typisk forbereder vi mødet ud fra, hvad der har været af forskellige ting i den sidste måned, f.eks. af semesterreferater, indkomne evalueringer, eller kursusholdere eller vejledere, som kommer med input til noget, der skal laves. Det kan også være, at vi skal have en ny studieordningen på bordet,” fortæller Birgitte Bak-Jensen, som er studienævnsformand og indvalgt repræsentant for videnskabeligt personale (VIP), bl.a. undervisere og forskere.

Studienævn består typisk af et lige antal VIP- og studenterrepræsentanter, der har samme beføjelse til at ytre sig og stemme ved de forskellige punkter på et mødes dagsorden.

”Det er ligeværdige medlemmer, vi har i studienævnet. Alle kommenterer ligeligt – især i vores studienævn, for de studerende er rigtig aktive. Vi får input fra begge parter, og de studerende møder lige så flittigt op som vores VIP-medlemmer,” siger Birgitte Bak-Jensen.

”Den eneste forskel er, at VIP’erne har flere opgaver mellem møderne. De har lidt oftere nogle handlepunkter, de skal følge op på, og viderebringe beskeder til andre, f.eks. forelæsere. Hvor vi studerende mere er deltagende i, at vi ved, hvad der skal gøres, og hvad der er af kritikpunkter i f.eks. semesterevalueringer,” tilføjer Troels Beck Landbo, som læser sin kandidat på AAU og repræsenterer de studerende i Studienævn for Energi.

IMG_2681

Glade for beslutningskompetence

Studienævn for Energis medlemmer mødes ni gange om året fordelt på alle måneder undtagen januar, juli og august. Her bliver der bl.a. fulgt op på indkomne ønsker til undervisningens tilrettelæggelse og samlet op på semester- og fagevalueringer. Dette udgør grundlaget for arbejdet med studieordninger, hvor beslutninger træffes henad vejen.

”Vi er glade for, at vi har den beslutningskompetence, vi har, og at vi har så stor indflydelse på studieordninger, og hvad der foregår i forhold til det. Så man kan godt frygte lidt, hvad der sker, hvis vi får en mere enstrenget struktur,” kommenterer Birgitte Bak-Jensen.

Studenterrepræsentant Troels Beck Landbo er enig, og pointerer det praktiske aspekt i at lade beslutningskompetencen fortsat være så tæt på de studerende som muligt.

”For at kunne gøre de hurtige tiltag, vi gør, skal du langt ned i organisationen, have den tætte kontakt til undervisere og også til de studerende. Også for at kunne vurdere, hvor der hurtigt skal sættes ind, hvis et kursus ikke skal køre af sporet på et semester, og man ikke skal opnå en for høj dumpeprocent,” siger Troels Beck Landbo.

”I forhold til bureaukrati kan vi også se, hvor lang tid det tager, når vi skal have studieordningen godkendt. Hvis vi skal have noget godkendt til om sommeren, skal det sendes ind engang om efteråret. Man kan let frygte, at det kommer til at tage et halvt år at få behandlet bevilling af hjælpelærer eller kritik af kurser,” fortsætter han.

IMG_2680

Hvad kunne være bedre?

Én ting er at forholde sig til det endnu hypotetiske scenarie, at studienævn mister noget af deres beslutningskompetence. Noget andet er at høre, hvilke beslutninger det kunne give mening at overlade til studienævn, så arbejdsgangen bliver bedre.

”Det ville gøre det lettere, hvis vi kunne godkende valgfagsstudieordninger senere på året, så de ikke behøver være godkendt om efteråret – så ville vores valgfag være mere relevante i forhold til den forskning, der foregår lige i dét øjeblik,” siger Troels Beck Landbo.

”Hele den proces med, at det skal sendes ind til november, for at det kan træde i kraft til september, er en utrolig hurdle, og lige sådan kan vi ikke længere give dispensationer til, at eksamensformen bliver lidt anderledes, end det står i studieordningen – det kræver halvandet års fremsyn, før man kan få en eksamensændring,” tilføjer Birgitte Bak-Jensen.

”Hvorimod, at for bare 3-4 år siden måtte vi godt give dispensation til, at vi gik fra en skriftlig til en mundtlig eksamen, hvis kursusholderen havde nogle gode argumenter. Det kan vi ikke længere – den beslutning er taget fra os, så på den måde kunne vi godt tænke os at få det tilbage, for det giver en meget lang inerti,” fortsætter hun.

 

Evalueringerne bliver taget alvorligt

Det varierer meget studier og fag imellem, hvor gode studerende er til at udfylde deres semester- og fagevalueringer. Ingen læser dem, kan det være, man tænker. Her lyder det dog klart fra Studienævn for Energi: evalueringer har betydning, og det er enhver forundt at dukke op til et studienævnsmøde som observatør og få syn for det.

”Man kan godt være med i et studienævn uden at være valgt ind, og når vi ikke stemmer om noget, bliver observatører normalt hørt lige så meget som de almindelige medlemmer,” fortæller studienævnsformand Birgitte Bak-Jensen.

Troels Beck Landbo slutter af:

”Som observatør er der selvfølgelig lukkede punkter, du ikke kan sidde med ved, men ved de åbne punkter kan man tage med og finde ud af, hvordan studienævn arbejder. De semesterevalueringer, man udfylder, bliver taget alvorligt, og ellers kan man prøve at stille op, næste gang der er valg, og arbejde for, at de bliver det.”