Tekst: Alexander Kokkedal
Fotos: Phillip Sperling
Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg gæstede i april Ungdomspolitisk Hus på Kastetvej i regi af Venstres Ungdom. Til dette åbne arrangement fortalte Støjberg foran et publikum af fortrinsvis unge aalborgensere om sine politiske erfaringer, livet på Christiansborg og det spændende arbejde, der lå i at bygge Udlændinge- og Integrationsministeriet op og være med til at formulere Venstres politik på området.
Aftenen bød på mange interessante stunder, gode råd og livlig debat om tildækningsforbud, håndtering af flygtninge, og naturligvis hvordan man tackler integration. Støjberg tog imod spørgsmål fra publikum og havde også tid til at snakke med Agenda om ungdomspolitik, uddannelse og om at blive afbrudt af sure demonstranter.
Startede i politik under gymnasietiden
Inger Støjbergs politiske virke startede under gymnasietiden, hvor elevbevægelsen Operation Dagsværk, der gennemfører oplysnings- og indsamlingsarbejde til fordel for bl.a. NGO’er, var synligt til stede i skolelivet – bare ikke på en måde, der tiltalte Støjberg.
”Jeg gik på Morsø Gymnasium og syntes, at Operation Dagsværk var meget rødt. Mine første år på gymnasiet var jeg faktisk slet ikke med til Operation Dagsværk, og da det så blev tredje år, tænkte jeg, at det kunne være, man skulle prøve at starte en alternativ indsamling, og det gjorde jeg så sammen med nogle andre,” fortæller Inger Støjberg.
Det havde hun succes med, og det gav anledning til, at Venstre i Sallingsund Kommune kontaktede Inger Støjberg for at høre, om hun ville stille op for dem til kommunalvalget i ’93. Der var bare to problemer. For det første, at hun ikke var medlem af noget politisk parti.
”Det andet var så, at hvis jeg blev valgt ind i Sallingsunds kommunalbestyrelse, skulle jeg blive boende i Sallingsund, og det efterlod ikke særlig mange muligheder for at læse videre. Så det takkede jeg nej til, og så spurgte de mig, om jeg kunne tænke mig at stille op til amtsrådsvalg,” siger Inger Støjberg.
Amtsråd, der ophørte ved kommunalreformen i 2007, havde bl.a. med gymnasier at gøre, hvilket interesserede Støjberg, som af den grund takkede ja og blev opstillet i Viborg Amt.
”Jeg blev faktisk medlem af Venstres Ungdom og opstillede samme dag. Så gik det slag i slag, og det var i høj grad Venstres Ungdoms fortjeneste, at jeg blev valgt ind, for lige med valget i november ’93 var der rigtigt mange unge fra alle mulige partier, der blev valgt ind i kommunal- og amtsrådspolitik,” beretter Inger Støjberg.
Savnede netværk på Christiansborg
Overgangen fra Venstres Ungdom til indvalgt var lynhurtig, og af den grund fik Inger Støjberg ikke i sin VU-tid mulighed for at prøve kræfter med det administrative i en ungdomspolitisk forening. Virket i amtsrådet blev fokus.
”Jeg var heller ikke så aktiv i Venstres Ungdom på landsplan. Jeg var bare ude på amtet og passede mit erhverv som amtsrådsmedlem, og jeg har ikke sådan haft tillidsposter af nævneværdig karakter – hverken i Viborg Amt eller på landsplan,” fortæller Inger Støjberg.
Da hun senere blev medlem af Folketinget i 2001, kunne Støjberg godt mærke, at det var en ulempe for hende ikke at have været særligt aktiv i landspolitik, for det i Jylland forankrede netværk var kun til begrænset nytte i København.
”I begyndelsen savnede jeg nok at have et lidt bedre netværk på Christiansborg, så det tog lidt længere tid for mig at få fodfæste, end hvis jeg havde været meget aktiv og haft et stort netværk inden, men det kom så hen ad vejen,” bekender Inger Støjberg.
Nyttige færdigheder gennem ungdomspolitik
Men tiden i Venstres Ungdom bragte en masse godt med sig, og Inger Støjberg anbefaler unge, uanset politisk anskuelse, at overveje at gå ind i disse eller lignende typer foreninger. Hvad man får af personlige færdigheder kan også bruges uden for politikkens verden.
”Jeg tror, det hjalp meget i eksamens-øjemed, at man var vant til at stå frem, så på den måde har det været rigtig gavnligt for mig. Da jeg var med i Venstres Ungdom, var der nogle tale- og argumentationskurser, hvor man fik nogle færdigheder med sig, som man kunne bruge – om det var i politik eller til eksamen var sådan set næsten det samme,” siger Støjberg.
At give folk redskaberne til at argumentere og stå frem fylder ikke så meget i Danmark, som det kunne gøre. Inger Støjberg finder over Atlanten et eksempel til inspiration.
”Man kan se det på amerikanere, at de er mere vant til det; de bliver trænet på en helt anden måde, og det synes jeg godt, man kan mærke. Det gør vi ikke så meget herhjemme, og jeg tror, at der kan være mange måder, man kan få det på,” siger hun.
Læste en MBA på AAU
Én ting er selvfølgelig den personlige dannelse, hvor det at være aktiv i en forening kan bidrage med meget. Noget andet er uddannelse. I kølvandet på folketingsvalget i 2011 traf Inger Støjberg beslutning om at indskrive sig på Aalborg Universitets uddannelse Master of Business Administration (MBA), som hun færdiggjorde i 2013. At den afgående beskæftigelsesminister i første Lars Løkke-regering søgte mod AAU var der tre grunde til.
”For det første syntes jeg, at jeg manglede noget, som jeg kunne få ved en MBA. For det andet havde jeg simpelthen lyst til at lære noget, og for det tredje havde vi lige tabt valget, og jeg vidste bare, at jeg ville blive en komplet irriterende dame at have til at rende rundt inde i Folketinget, hvis ikke jeg havde nok at bestille,” fortæller Inger Støjberg med et smil.
Hun har ikke fortrudt et øjeblik, at hun læste uddannelsen på AAU, og faktisk erfarede hun, at hvad hun lærte på MBA’en var direkte omsætteligt i hendes parti og kunne bruges fra dag ét.
”Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt sad med nogle organisatoriske udfordringer i Venstre, der var rimeligt lavpraktiske, og det passede bare lige ind i noget af det, vi sad med på universitetet. Det var bare alletiders – så kunne man lige gå hjem og svinge kurset,” beretter Inger Støjberg, som også har rosende ord til AAU generelt.
”Det, jeg godt kan lide ved Aalborg Universitet, er, at udover at det er professionelt og et virkelig godt, solidt universitet, synes jeg også, det har en form for jordbundethed, der gør, at man godt ved, at man uddanner folk til den virkelige verden,” siger Inger Støjberg.
Når modviljen udarter sig
Det er ikke alle mennesker, der tager lige vel imod Støjbergs politikker, og hun har prøvet lidt af hvert. Et nyligt eksempel var i februar, hvor hun besøgte Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet som led i et samtaleinterview, der blev afbrudt af en flok demonstranter, der mødte op med bannere og tilråb som ’Din politik slår ihjel’, for så at rømme fra stedet igen. Inger Støjberg stiller sig uforstående over for den fremgangsmåde.
”Hvis man er meget uenig med min politik, var det måske en fordel lige at blive og høre, hvad jeg havde at sige. Det er tit godt at deltage i debatten, i stedet for bare at råbe og så gå. Det vil jeg virkelig kraftigt anbefale for en anden gangs skyld,” understreger hun.
”Jeg forstår det ikke rigtigt. Hvorfor stå med et banner og så bare råbe – i øvrigt i munden på hinanden? Her var det et kommunikationsstudie, og jeg går ikke ud fra, at de var på det studie, i og med at de bare råbte forskellige ting. Det kom der ikke ret meget kommunikation ud af,” fortsætter hun, og smågriner af situationen.
På trods af, at hun af og til bliver mødt med dette og mere voldsomme udslag af folks modvilje mod hendes politikker og person, har hun aldrig været bange for at sige sin mening og peger atter på ungdomsforeninger som et sted, hvor man kan få sin grundtræning i netop dette.
”Jeg synes, at det er vigtigt, at man forsøger at påvirke samfundet i den retning, man selv mener er den rigtige. Og de timer, man bruger i studenter- eller ungdomspolitiske organisationer, kommer ti gange igen både ved den demokratiske dannelse, men også den viden og netværk, man får,” slutter Inger Støjberg.
| Fakta – Inger Støjberg |
| Født 16. marts 1973
Student fra Morsø Gymnasium 1993 Indvalgt i Viborg Amtsråd for Venstre 1993 Medlem af Folketinget 2001– Minister for Udlændinge- og Integrationsministeriet 28. juni 2015– Fhv. Minister for Ligestilling, Beskæftigelsesminister og Boligminister |
