Billede: Nikolaj Astrup Madsen

Tekst: Alexander Kokkedal

Foto: Nikolaj Astrup Madsen

22-årige Kristian Scharling havde under gymnasietiden på Aalborg Katedralskole et studiejob, hvor han arbejdede med tekstforfatning. Den sidste tid på gymnasiet stiftede han sit eget tekstbureau under navnet Kvalitetstekster.dk, der i dag hedder Somera. Læs herunder om at skifte gymnasielivet ud med egen virksomhed.

I gymnasiet havde Kristian Scharling et studiejob hos en webshop, hvor han blev introduceret til online markedsføring, tekstforfatning og iværksætteri. Virksomheden flyttede til udlandet, og Scharlings studiejob ophørte derefter, så han valgte nær slutningen af gymnasietiden at gå iværksættervejen og startede i 2013 Kvalitetstekster.dk, der senere blev til tekstbureauet Somera, som bl.a. udarbejder produktbeskrivelser og nyhedsbreve samt foretager søgemaskineoptimering for at styrke virksomheders online tilstedeværelse.

Somera tæller i dag 12 tekstforfattere, én content manager og så Kristian Scharling selv, der formelt er direktør, men han foretrækker titlen ”indehaver”. Trods gymnasietidens drømme om at tage til København for at læse nycirkus, så han kunne få arbejde som professionel jonglør, og den senere ansøgning til Markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Aarhus, da han lagde sig fast på iværksætteri, har Scharling aldrig taget eller været optaget på en videregående uddannelse, men er simpelthen gået fuldtid med sin virksomhed.

Det kræver mere end at være dygtig til at skrive

Fra Someras lokaler på Danmarksgade arbejder tekstforfatterne på at kunne levere den enkelte virksomhed noget indhold, der trækker besøgende til dens hjemmeside. Men er det at skrive fængende tekster ikke noget, den enkelte virksomhed bare selv kan ordne?

”Vi skiller os ud fra en kommunikationsafdeling ved, at vi har så mange kloge hoveder i hver sin retning. Vi har 10 forskellige tekstforfattere med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, så vi kan samle rigtigt meget viden til én kunde,” fortæller Kristian Scharling.

”Du kan sagtens finde folk, der er rigtig dygtige til at skrive, men det kræver noget mere, hvis man vil arbejde strategisk og langsigtet med at konvertere målgruppen eller besøgende til betalende kunder i sidste ende,” fortsætter han.

Den daglige gang på tekstbureauet byder på mange spændende opgaver, hvor nogle kræver en mere indirekte tilgang end andre.

”Vi synes, det er rigtig sjovt at arbejde sammen med virksomheder, hvor der er et produkt, man ikke lige pludselig køber, men der er en længere overvejelsesfase, hvor vi kan prøve at påvirke det på en vis måde og oplyse besøgende om virksomheden, før de ender ud med at købe noget,” siger Kristian Scharling.

 

”Mine fuldtidsansatte har ingen faste mødetider”

Scharlings kendskab til professionel tekstforfatning, der senere mundede ud i Somera, kommer som sagt af studiejobbet under gymnasietiden. Da han i sin tid søgte jobbet, kom han fra en baggrund i Danske Skoleelevers kommunikationsafdeling og var foreningens talsmand for hele Nordjylland. Hurtigt og målrettet sendte han sin ansøgning.

”Da jeg så, at de havde en stilling ledig, søgte jeg bare med det samme, afleverede casen på samme dag og mødte ind næste morgen til en jobsamtale. De vidste, at hvis de fik mig, kunne de stole på, at jeg leverede det, de ville have,” konstaterer Kristian Scharling.

Det var en god arbejdsplads at have, mens det varede. Kristian Scharling taler stadigvæk godt med sine to tidligere chefer, og skal i april til Colombia med den ene. De gode oplevelser med studiejobbet har han trukket med ind i sin egen virksomhed.

”Mit mål med at starte Somera var, at det skulle være ligeså fedt at gå på arbejde, som jeg i sin tid havde det på mit studiejob. Jeg er megaligeglad med, hvornår folk arbejder. Først og fremmest går jeg op i, at folk passer deres studie, og at det giver mening for dem at gå på arbejde. De skriver selv ind hver uge, hvornår de møder op, og så længe vi overholder vores deadlines, kan folk egentlig arbejde, når de vil,” fortæller Kristian Scharling.

”Mine fuldtidsansatte har ingen faste mødetider. Jeg stoler på at dem, jeg har ansat til det her job, er voksne nok til selv at styre, hvornår de har arbejdet for en hel dag,” siger han.

Designer sin egen uddannelse

Så Scharling har sin egen virksomhed kørende – fedt nok, men hvad så hvis den lige pludselig ikke er der mere en dag? Er han så ikke på spanden, når han er uden uddannelse?

”Skulle jeg ud at have et job i dag, ville jeg være stillet ti gange så godt som én, der har taget en treårig professionsbachelor. Det er jo de selv samme, som jeg nogle gange underviser i kommunikation og markedsføring, og som søger job hos os,” siger Kristian Scharling.
”Men jeg er da heller ikke i tvivl om, at jeg går glip af meget fagligt. Jeg er dårlig til at tage mig sammen om teorien – så vil jeg hellere lære praktisk,” fortsætter han.

Måden at studere på, når man går på universitetet, hvor man lærer mere bredt end konkret, passer ikke sammen med ønsket om at få styr på de vigtige ting henad vejen.

”Jeg kan bedre lide at tage det on the go, og kan jeg ikke finde ud af noget, googler jeg og lærer mig frem til det. Jeg kan egentlig designe min egen uddannelse, så jeg hele tiden bliver klogere – både gennem konferencer, og ved at arbejde sammen med nogle af de dygtigste inden for mit felt. Jeg får super meget læring – bare ikke med et prædikat på, at jeg er dygtig inden for dét her og dét her,” fortæller Kristian Scharling.

”Og så er jeg super dårlig til at sidde og tage mig sammen om diverse opgaver. Det er også derfor, jeg har ansat en masse til at skrive, for jeg har meget lidt tålmodighed. Jeg kan bedre lide at få idéer, udvikle, snakke med folk og skaffe kunder. Så det er lige så meget for at bruge min tid på det, jeg sætter pris på og er dygtig til, og så lader jeg andre om det andet,” siger han.

Det rigtige valg

I tekstbureauets spæde start var Kristian Scharling endnu ikke sikker på, om han skulle give den hele armen og kun fokusere på virksomheden, eller om han skulle bygge den op ved siden af et studie.

”De første par år overvejede jeg hele tiden, om jeg skulle søge ind. Der var SU, og jeg syntes, det kunne være meget fedt at få godt 5.000 kr. ekstra i lommen og så arbejde lidt ved siden af. Men da jeg tænkte over det, havde jeg bare ikke lyst. For det første syntes jeg, at der var vildt langt ud til campus i Aalborg Øst og jeg gad ikke cykle hele turen, men lige såvel havde jeg bare ikke lyst til at læse,” fortæller han.

Hans gymnasiekammerater tog dog på universitetet, og det satte sig aftryk i, hvordan deres dag var struktureret, og hvor meget fritid de havde.

”Jeg kunne godt mærke, at der var et skel fra de 2 år, jeg var på fuldtid til at starte med, hvor jeg sagtens kunne se mine venner på deres sabbatår, kontra, da at de begyndte på studiet, havde rusuger og rigtig travlt med studiet,” nævner Kristian Scharling.

”Der kunne jeg godt savne det sociale aspekt og tænke, at det kunne være megafedt at komme ud på et universitet og møde 300 jævnaldrende, der starter på det helt samme eventyr som en selv,” indrømmer han.

Men at studere eller iværksætte er et valg som så mange andre. Scharlings venner valgte at gøre én ting, og han valgte noget andet.
”Det har aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt universitetet er det rigtige eller forkerte – det har bare ikke været det rigtige for mig. Der er også rigtig mange, hvor det at blive iværksætter var det totalt forkerte valg for dem,” siger Kristian Scharling.

Prøv noget af under studiet – også hvis du fejler

Et spørgsmål er så, om man kan vælge en mellemting mellem at studere og være iværksætter eller lave andet, der kræver ens tid og ressourcer. Scharling foreslår, at man i løbet af studietiden får noget erfaring uden for studiets rammer. Fx kan man forsøge sig med iværksætteri – selv hvis det ikke går godt, tæller det stadig i ens favør.

”Specielt inden for kommunikationsbranchen er der kæmpe arbejdsløshed. Når man kommer ud som kandidat efter 5 år på Aalborg Universitet, står man måske uden et job, kontra hvis man havde prøvet sig af ved med nogle virksomheder. Og selv hvis det er gået dårligt, så skiller man sig allerede ud dér, idet man har gåpåmod og tør prøve noget af,” siger Kristian Scharling.

Muligheden for at blive iværksætter ser Scharling som noget, man med fordel kunne informere unge om allerede i tidligste skoletid.

”Jeg ville ønske, nogen i folkeskolen havde fortalt mig, at man kunne være iværksætter. Jeg kan huske, man snakkede om ’selvstændige’, dengang jeg gik i folkeskolen, og når børn havde Gucci-tasker og Louis Vuitton-halstørklæder, var det fordi, at deres far var selvstændig. ’Iværksætteri’ var aldrig et ord, der blev brugt, og jeg havde aldrig rigtig selv hørt det, før jeg fik mit studiejob,” fortæller han.

Forskelle mellem studie og arbejdsmarked

Stress på studiet kender mange studerende til, og gør man meget ud af sin uddannelse, kan det godt føles som om, der ikke er tid til andet – en følelse, der godt kan være uden fundament i virkeligheden. Scharling prøver at sætte sig ind i den tankegang og kommenterer på, hvor han mener, den rammer ved siden af.

”Jeg tror, man ofte kan føle sig lidt presset på universitetet uden rigtig at vide, hvad der møder en, når man går ud derfra. Ikke at der er noget galt i at fokusere på sine studier, men der bliver hurtigt en tendens til, at fordi man går på universitetet, mener man ikke, at man kan nå andet. Selvom at Hvis man prøver at planlægge sin dag ordentligt, er der måske tid til at tjene lidt mere til dagen og vejen og få noget erfaring,” fortæller Kristian Scharling.

Studerende, der har fokuseret 100 % på uddannelse og 0 % på noget andet, kommer ud som mindre stærke kandidater end dem, der fx har haft et studierelevant studiejob undervejs.

”Det ser jeg, når vi sidder med nyudklækkede kandidater, der søger hos os og ikke har nogen erfaring, for de har ikke været ude at arbejde de sidste 5 år. Vi hiver dem ind i praktik, og de ved slet ikke, hvad det vil sige at lave en opgave på normeret tid,” beretter han.

”De har været vant til, at de kan bruge dobbelt så lang tid på alle deres opgaver. Kommer man så ud på en virkelig arbejdsplads, bliver man først og fremmest betalt for sin tid, så det er ikke helt ligegyldigt, om man bruger en eller to timer på en opgave. Og så er de heller ikke vant til, at der bliver stillet krav fra flere forskellige fronter,” siger Kristian Scharling.

”Jeg ville aldrig bytte det for noget!”

Ligesom Scharling gør sig tanker om vilkårene som studerende, gør studerende – og sandsynligvis rigtigt mange andre mennesker – sig tanker om, hvad det indebærer at være iværksætter, og om det egentlig er alle forundt at gå den vej.

”Når man snakker om iværksætteri, bliver det ofte noget med, at så skal man opfinde en app eller lave en hjemmeside, kontra at man faktisk bare kan blive selvstændig og starte en forretning, som man kan leve af såvel som af et job – bare at der er nogle andre muligheder og begrænsninger,” fremhæver Kristian Scharling.

”Det bliver hurtigt et billede af, at med iværksætteri går man enten efter pengene, eller også går man på røven. Man snakker hele tiden om penge, og det tiltrækker nogle helt forkerte typer,” fortsætter han.

At tidens lidt misvisende billede af iværksætteri tiltrækker de forkerte typer, efter Scharlings opfattelse, har også en betydning for, hvordan han omtaler sin egen beskæftigelse.

”Når jeg møder folk i byen, gider jeg ikke snakke om mit arbejde – så siger jeg bare, at jeg arbejder med markedsføring. Nu omgås jeg selv med en del iværksættere og ser, at dem, der faktisk er reelle, succesfulde, forretningsdrivende iværksættere, ikke omtaler sig selv som iværksætter. De gider ikke have det prædikat på sig – modsat folk, der måske har prøvet sig af med en halv virksomhed og lever for titlen, men ikke for forretningen eller at bygge noget langsigtet op,” fortæller Kristian Scharling.

Her til sidst er det på sin plads at spørge, om Scharling, der nu har bygget en langsigtet og stærkt funderet virksomhed op, ville være frisk på at søge ind på en uddannelse.

”Nej – jeg ville aldrig bytte det for noget!” lyder det hurtigt fra Scharling.

”Havde jeg fortalt mig selv for 4-5 år siden, at jeg ville leve det liv, jeg gør nu, ville jeg ikke have troet på det. Det er ikke fordi, at jeg er rig eller kører rundt i nogen stor bil – jeg har bare penge nok og friheden til at leve det liv, jeg har lyst til. Og om jeg så har 100.000 eller en million stående på bankkontoen betyder ikke det store, for jeg synes egentlig, at jeg har alle de muligheder, jeg skal bruge. Den eneste forskel er måske, at jeg ville flyve på business class, hvis jeg havde flere penge,” slutter han.